Drægtighedsstald
I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion, reetablering af huld og yvervækst imødekommes via en balanceret fodring. Målet er at søerne opnår et passende huld, således har søerne de bedste forudsætninger for faring og efterfølgende diegivning. Om nødvendigt kan søer, der enten har for meget eller for lidt huld justeres individuelt i foder for at opnå succes i farestalden.
5 dage efter løbning starter implantationsperioden, perioden hvor de befrugtede æg danner moderkagen. Perioden varer 3-4 uger og har stor indflydelse på kuldstørrelsen. Søer og polte bør derfor ikke flyttes, omgrupperes eller udsættes for anden stress de første fire uger efter løbning, da det kan medføre en lavere kuldstørrelse.
Søer og polte bør indgå i et vaccinationsprogram for reproduktionssygdomme, der udarbejdes i samarbejde med besætningens dyrlæge.
Løbende arbejdsopgaver i drægtighedsstalden:
- Alle dyr skal tilses min. én gang dagligt – vær opmærksom på evt. sygdomstegn.
|
|
|
- Alle dyr drægtighedstestes 4 og 6 uger efter løbning.
 |
 |
Drægtighedskontrol
Drægtighedskontrol giver overblik over frugtbarheden i besætningen, samtidig reducerer korrekt udført drægtighedskontrol antallet af spildfoderdage, da tomme søer løbes igen eller udsættes.
Brunstkontrol med orne, kan med fordel gennemføres dagligt fra 19 til 28 dage efter løbning. Søer kan have forlænget omløberinterval, derfor er det vigtigt at brunstkontrollere over flere dage. Brunstkontrollen bør foregå på et roligt tidspunkt af dagen. Anvend en erfaren aktiv orne, og skift gerne mellem flere orner.
 |
 |
Drægtighedstest med scanner foregår dag 28 til 42. Sørg for at alle søer bliver scannet. Hvis der er usikkerhed om resultatet mærkes soen op og scannes igen indenfor en uge.
 |
 |
- Søer som scannes tomme mærkes op og flyttes til løbestalden.
 |
|
Drægtighedskontrol er en vigtig del af driften, hvorfor det er vigtigt at vise omhu og føre en konsekvent registrering af testresultaterne, så årsagen til eventuelt forkerte diagnoser kan afklares og afhjælpes.
VACCINATIONSPLAN
Nedenstående vaccinationsplan er vejledende. Besætningens vaccinationsplan bør altid udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.
| Vaccine | Dyr type | 1. vaccination | 2. vaccination | Revaccination | Kommentar |
|---|---|---|---|---|---|
| Glässer | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum. Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering. |
|
| Orner | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum. Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering. |
||
| Porcine Parvo Virus – PPV | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | ||
| Orner | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Hvert halve år | ||
| Rødsyge* | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | ||
| Orner | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Hvert halve år | ||
| PCV2** | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | ||
| Orner | 5½ måned | Hvert halve år | |||
| PRRS US og EU *** | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner | |
| Orner | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner | ||
| Clostridium (og coli) | Polte | 6 uger før første faring | 2 uger før første faring | 2 uger før hver faring | |
| Mycoplasma | Polte | Ved indsættelse i karantæne | 2 uger efter 1. vaccination | Kan gives one shot, alt efter vaccine type | |
| Orner | Ved indsættelse i karantæne | 2 uger efter 1. vaccination | Kan gives one shot, alt efter vaccine type | ||
| Influenza | Polte | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | ||
| Orner | 3 gange pr. år | ||||
| Nysesyge | Polte | Ved indsættelse i karantæne | 3 uger efter 1. vaccination | ||
| Ap infektion | Polte | Ved indsættelse i karantæne | 3 uger efter 1. vaccination |
* For rødsyge bør man i karantænestalden vurdere om de yngste dyr skal boostes igen én enkelt gang.
** Ovenstående er DanBreds anbefaling i forhold til PCV2 vaccine. Nogen giver vaccinen lige inden fravænning. Det anbefales at medtænke søer og orner i vaccinationsplanen hvis der opleves problemer med PCV2. Enhver ændring i vaccinationsstrategi skal naturligvis udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.
*** Ved anvendelse af levende PRRS vaccine, vaccineres én gang ved indsættelse i karantæne. Efter vaccination med levende vaccine skal der være mindst 12 ugers karantæne.
Fodring fra løbning til faring
I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion og yvervækst først og fremmest imødekommes. Vægttab fra farestalden skal indhentes, da en negativ energibalance vil øge risikoen for abort. Det anbefales, at der anvendes fiberrige råvarer i drægtighedsblandingen.
Grundregler for fodring i drægtighedsstalden:
- Søer der har haft vægttab i den foregående diegivningsperiode har øget foderforbrug, og det anbefales, at huldet reetableres hurtigt, gerne indenfor de første 4-5 uger efter løbning.
- Det anbefales ikke, at fodre gylte for hårdt de første 4 uger efter løbning. Forsøg har vist, at stor tilvækst hos gylte i denne periode kan medføre øget fostertab. Anbefalingen er, at små gylte tildeles omkring 2,2 FEso/dag og store gylte omkring 2,4 FEso/dag. For at opnå 1 kg tilvækst skal soen/gylten have ca. 3,2 FEso ekstra.
- Nærmiljø (temperatur, træk og fugt) har stor indvirkning på foderforbruget.
For at opnå optimal fødselsvægt er det vigtigt at have fokus på fodring de sidste 4 uger inden faring.
Fodringsmetode
Det anbefales, at drægtige søer fodres individuelt.
Ved gruppe fodring stilles der større krav til driftsledelsen med fokus på:
- Sortering af søer efter huld
- Separat opstaldning af tynde søer
- Sikre ensartet huld i de enkelte grupper
Huldvurdering
Det er vigtigt at have fokus på at huldet er passende ved faring. Derfor skal søerne sorteres efter huld.
Der er forskellige metoder til vurdering af søers huld, det kan være:
- Visuel vurdering, hvor man kun ser på soen
- Palpering, hvor man mærker på soen
- Rygspækscanning
|
|
|
Det anbefales altid at bruge en kombination af forskellige metoder til huldvurdering, specielt den visuelle vurdering bør ikke stå alene.
Det anbefales at vurdere huld ca. 4 gange per cyclus:
| 1) | Ved fravænning/løbning: Denne måling vil vise hvilken forderkurve søerne skal følge i den første del af drægtigheden. |
| 2) | Efter ca. 30 dages drægtighed: Sikrer at vi får skiftet så mange søer som muligt till den almindelige foderkurvfor at spare foder og omkostninger, og ikke mindst undgå at tynde søer bliver for fede. |
| 3) | Efter ca. 70 dages drægtighed: Indikerer om foderkurverne er optimale og om de resterende søer på foderkurven til tynde søer kan flyttes til den normale kurve inden faring. |
| 4) | Lige før faring: Viser om den valgte strategi var korrekt, og om foderkurverne skal justeres generelt. Desuden er denne måling med til at sikre ekstra opsyn og opmærksomhed på søer der har behov for det i diegivningen. |
Ved faring bør så mange søer, som muligt være i huldklasse 3 med omkring 14-17 mm rygspæk.
Foderstyrke i drægtighedsperioden
Vejledende kurver til drægtige søer – med vejledende foderstyrker (antal FEso pr dag) baseret på huld og rygspækscanning ved løbning.
| Dage efter løbning | Fede >14 mm | Normale 12-14 mm | Magre <12 mm | Gylte |
|---|---|---|---|---|
| 1 – 28 | 2,5 | 3,0 | 4,5 | 2,2 – 2,4 |
| 29 – 84 | 2,3 | 2,3 | 3,5 | 2,5 – 2,7 |
| 85- 115 | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,3 |
| 116 – 117** | 3,5 | 3,5 | 3,5 | 3,5 |
** Generelt skal søerne ikke reduceres i foderstyrke inden faring, i gennemsnit skal søerne tildeles 3,5 FE helt frem til faring. Der kan dog reduceres til 3,1 FE til slut, hvis der ses en høj forekomst af farefeber (MMA) i den enkelte besætning
*** Tynde søer skal flyttes til den almindelige foderkurve så snart huldet er genoprettet, da der ellers er risiko for at de bliver for fede
Foderkruver for drægtige søer
