Your business. Our DNA.

I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion, reetablering af huld og yvervækst imødekommes via en balanceret fodring. Målet er at søerne opnår et passende huld, således har søerne de bedste forudsætninger for faring og efterfølgende diegivning. Om nødvendigt kan søer, der enten har for meget eller for lidt huld justeres individuelt i foder for at opnå succes i farestalden.

I drægtighedsstalden er der rig mulighed for at opholde sig i stierne og dermed sikre de bedste forudsætninger for dyrenes sundhed og socialisering

5 dage efter løbning starter implantationsperioden, perioden hvor de befrugtede æg danner moderkagen. Perioden varer 3-4 uger og har stor indflydelse på kuldstørrelsen. Søer og polte bør derfor ikke flyttes, omgrupperes eller udsættes for anden stress de første fire uger efter løbning, da det kan medføre en lavere kuldstørrelse.

Søer og polte bør indgå i et vaccinationsprogram for reproduktionssygdomme, der udarbejdes i samarbejde med besætningens dyrlæge.

Løbende arbejdsopgaver i drægtighedsstalden:

  • Alle dyr skal tilses min. én gang dagligt – vær opmærksom på evt. sygdomstegn.

I det daglige tilsyn skal der holdes øje med dyrenes generelle sundhed

Udover generel sundhed, er det vigtigt at fokusere på socialisering, f.eks. ved tildeling af halm
  • Alle dyr drægtighedstestes 4 og 6 uger efter løbning.

 

Drægtighedskontrol

Drægtighedskontrol giver overblik over frugtbarheden i besætningen, samtidig reducerer korrekt udført drægtighedskontrol antallet af spildfoderdage, da tomme søer løbes igen eller udsættes.

Brunstkontrol med orne, kan med fordel gennemføres dagligt fra 19 til 28 dage efter løbning. Søer kan have forlænget omløberinterval, derfor er det vigtigt at brunstkontrollere over flere dage. Brunstkontrollen bør foregå på et roligt tidspunkt af dagen. Anvend en erfaren aktiv orne, og skift gerne mellem flere orner.

Drægtighedstest med scanner foregår dag 28 til 42. Sørg for at alle søer bliver scannet. Hvis der er usikkerhed om resultatet mærkes soen op og scannes igen indenfor en uge.

  • Søer som scannes tomme mærkes op og flyttes til løbestalden.

Drægtighedskontrol er en vigtig del af driften, hvorfor det er vigtigt at vise omhu og føre en konsekvent registrering af testresultaterne, så årsagen til eventuelt forkerte diagnoser kan afklares og afhjælpes.

VACCINATIONSPLAN
Nedenstående vaccinationsplan er vejledende. Besætningens vaccinationsplan bør altid udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Vaccine Dyr type 1. vaccination 2. vaccination Revaccination Kommentar
Glässer Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum.
Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering.
Orner 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum.
Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering.
Porcine Parvo Virus – PPV Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination
Orner 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Hvert halve år
Rødsyge* Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination
Orner 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Hvert halve år
PCV2** Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination
Orner 5½ måned Hvert halve år
PRRS US og EU *** Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner
Orner 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner
Clostridium (og coli) Polte 6 uger før første faring 2 uger før første faring 2 uger før hver faring
Mycoplasma Polte Ved indsættelse i karantæne 2 uger efter 1. vaccination Kan gives one shot, alt efter vaccine type
Orner Ved indsættelse i karantæne 2 uger efter 1. vaccination Kan gives one shot, alt efter vaccine type
Influenza Polte 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination
Orner 3 gange pr. år
Nysesyge Polte Ved indsættelse i karantæne 3 uger efter 1. vaccination
Ap infektion Polte Ved indsættelse i karantæne 3 uger efter 1. vaccination

* For rødsyge bør man i karantænestalden vurdere om de yngste dyr skal boostes igen én enkelt gang.
** Ovenstående er DanBreds anbefaling i forhold til PCV2 vaccine. Nogen giver vaccinen lige inden fravænning. Det anbefales at medtænke søer og orner i vaccinationsplanen hvis der opleves problemer med PCV2. Enhver ændring i vaccinationsstrategi skal naturligvis udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.
*** Ved anvendelse af levende PRRS vaccine, vaccineres én gang ved indsættelse i karantæne. Efter vaccination med levende vaccine skal der være mindst 12 ugers karantæne.

Fodring fra løbning til faring

I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion og yvervækst først og fremmest imødekommes. Vægttab fra farestalden skal indhentes, da en negativ energibalance vil øge risikoen for abort. Det anbefales, at der anvendes fiberrige råvarer i drægtighedsblandingen.

Både med og uden fibre i drægtighedsblandingen kan der med fordel tildeles halm ved siden af for at sikre mæthedsfølelsen og dermed roligere søer

Grundregler for fodring i drægtighedsstalden:

  1. Søer der har haft vægttab i den foregående diegivningsperiode har øget foderforbrug, og det anbefales, at huldet reetableres hurtigt, gerne indenfor de første 4-5 uger efter løbning.
  2. Det anbefales ikke, at fodre gylte for hårdt de første 4 uger efter løbning. Forsøg har vist, at stor tilvækst hos gylte i denne periode kan medføre øget fostertab. Anbefalingen er, at små gylte tildeles omkring 2,2 FEso/dag og store gylte omkring 2,4 FEso/dag. For at opnå 1 kg tilvækst skal soen/gylten have ca. 3,2 FEso ekstra.
  3. Nærmiljø (temperatur, træk og fugt) har stor indvirkning på foderforbruget.
Justering af foder i drægtighedsstalden afhænger i høj grad af fodersystemet, men foderkurverne og rutiner bør være ens uanset system

For at opnå optimal fødselsvægt er det vigtigt at have fokus på fodring de sidste 4 uger inden faring.

Fodringsmetode

Det anbefales, at drægtige søer fodres individuelt.

Ved gruppe fodring stilles der større krav til driftsledelsen med fokus på:

  1. Sortering af søer efter huld
  2. Separat opstaldning af tynde søer
  3. Sikre ensartet huld i de enkelte grupper
Gruppefodring hvor søerne er sorteret efter huld for at sikre ensartet foderbehov i stien. Ved gruppefodring spiller tildelingen af halm en ekstra stor rolle

Huldvurdering

Det er vigtigt at have fokus på at huldet er passende ved faring. Derfor skal søerne sorteres efter huld. Der er forskellige metoder til vurdering af søers huld, det kan være:

  1. Visuel vurdering, hvor man kun ser på soen

  2. Palpering, hvor man mærker på soen

    Ved palpering skal der især være fokus på hoftebenene – Hvor hårdt skal der trykkes for at mærke hoftebenet?
  3. Rygspækscanning
Ved rygspækscanning handler det i høj grad om præcision – Der måles 7 cm fra rygraden på det bagerste ribben

Ved aflæsning af rygspækscanneren, er det vigtigt at aflæse i P2 for at få et sammenligneligt resultat

Det anbefales altid at bruge en kombination af forskellige metoder til huldvurdering, specielt den visuelle vurdering bør ikke stå alene.

Det anbefales at vurdere huld ved løbning, drægtighedskontrol, igen efter ca. 70 dages drægtighed og ved faring. Huldvurderingen ved løbning danner grundlag for, den foderkurve, soen skal følge. Huldvurderingen ved drægtighedskontrol og ved dag 70 i drægtigheden, kan indikere om den valgte foderkurve fungerer. Huldvurderingen ved faring er den endelige vurdering af om foderkurverne i drægtighedsperioden var korrekte. Ved faring bør så mange søer, som muligt være i huldklasse 3 med omkring 16-19 mm rygspæk.

Foderstyrke i drægtighedsperioden antal FEso pr. dag

Vejledende kurver til drægtige søer m. Vejl. Foderstyrker baseret på huld og rygspækscanning ved løbning.

Dage efter løbning Fede ≥ 16 mm Normale 13-15 mm Magre < 13 mm Gylte
1 – 28 2,5 3,0 4,5 2,2 – 2,4
29 – 84 2,3 2,3 3,5 2,5 – 2,7
85- 115 3,5 3,5 3,5 3,3
116 – 117** 3,5 3,5 3,5 3,5

**Generelt skal søerne ikke reduceres i foderstyrke inden faring, i gennemsnit skal søerne tildeles 3,5 FE helt frem til faring. Der kan dog reduceres til 3,1 FE til slut, hvis der ses en høj forekomst af farefeber (MMA) i den enkelte besætning 

Mine noter for Drægtighedsstald

Næste