Your business. Our DNA.

Løbestald

For at sikre de bedste produktionsresultater både på kort og lang sigt, bør polte insemineres i anden brunst, når de er omkring 220-240 dage gamle; vejer ca. 140-160 kg, og har en rygspæktykkelse på 13-15 mm. Målet i besætningen bør generelt være søer i middel huld, i alle staldafsnit for at tilgodese maksimal produktivitet.

Rygspæktykkelse ved løbning: 

Ved måling af rygspæktykkelse, er det vigtigt at være præcis – Der måles 7 cm fra rygraden på det bagerste ribben

Når resultatet aflæses på rygspækscanneren, er det vigtigt at læse i P2 for at have sammenlignelige resultater

En god strategi, med systematisk fokus på sædhåndtering, brunststimulering og inseminering af både søer og polte, er en forudsætning for at opnå en lav omløberprocent og en stor kuldstørrelse.

Lys

De danske anbefalinger er, at der skal være lys med minimum 100 lux i trynehøjde 16 timer/døgn. Sørg for at lyskilderne er rene og vær opmærksom på, om der er lys nok i staldens hjørner. Naturligt lys giver et meget højt LUX antal, men sikres kun gennem rene vinduer og rene lyse vægge.

Rene lysstofrør placeret tæt på stierne, giver optimalt antal LUX og optimalt lysindfald

Kombinationen af rene lysstofrør og ovenlysvinduer, giver optimalt lysindfald til at stimulere brunsten

Brunstobservation og registrering af 1. brunst

  • Fra en alder på ca. 28 uger kan poltene dagligt introduceres til en orne
Ved introduktion af ornen er det vigtigt at poltene kan både se og lugte ham. Husk at fjerne ornen mellem introduktionerne, for at opnå chokeffekt
  • Poltene mærkes op når 1. brunst er observeret
Grundig brunstkontrol er vigtigt for at sikre optimalt løbetidspunkt og rettidig bestilling af sæd
  • Poltens ID nr. registreres med ugenummer for 1. brunst
DanBred ID nr. består af besætningsnummer, serienummer og en tæller eller årstal
  • Polte der har udvist brunst er cykliske med et interval på 3 uger

Registrering af 1. brunst giver overblik over, hvilke polte der er i klar til inseminering i løbeholdet de efterfølgende 3 uger. Dermed ved du, hvor mange ældre søer der skal videre fra farestalden til løbeafdelingen i det pågældende løbehold.

Generelle tegn på brunst

  • Hævede kønslæber (specielt polte)
  • Nedsat ædelyst
  • Stående brunst

Stående brunst kan tjekkes ved at bruge krydsgreb – Her trykkes der på ryg og hofteben

Efter krydsgreb tjekkes endeligt for stående brunst med rideprøve – Hvis hun bliver stående er hun klar til løbning

Brunstkontrol og simulering

Brunstkontrollen udføres 1-2 gange dagligt, for at sikre at alle dyr kontrolleres i forhold til brunst.

Formålet med brunststimulering er at identificere de søer og polte, som er i brunst samt at udløse en kraftig brunstreaktion, da dette øger produktion af kønshormonet oxytocin, som blandt andet påvirker transport af sæden i børen og dermed har betydning for drægtighedsprocenten.

Stimuler soen/polten grundigt i ca. 1 minut jævnfør 5-punktsplanen – start altid ved punkt 1 og følg planen, ellers kan det have en negativ effekt på kønshormonernes produktion. Start med de søer, som tydeligst viser brunsttegn.

5-Punkts-planen

  1. Stød i flanken med hånd eller knæ

  1. Skub og løft i lyskefolden og stryg yveret

  1. Stød under kønsåbningen med hånd eller knæ

 

  1. Tryk soen på kryds og hofte (krydsgreb)

  1. Afslut med rideprøve

Hvis der ikke vises brunst, kan det hjælpe at flytte dem rundt eller anvende en anden orne, da en mindre stressreaktion, kan være medvirkende til at udløse brunsten efterfølgende.

Løbestrategi

Polte

  • Polte bør insemineres i anden brunst, når de er omkring 220-240 dage gamle; vejer ca. 140-160 kg, og har en rygspæktykkelse på 13-15 mm.
Ved rygspækscanning gives der et tydeligt billede af poltenes fedtlag og dermed fremtidige reproduktion
  • Poltene skal løbes, når de konstateres i stående brunst og derefter i interval på 12 timer.
  • Brug af ornekontakt under løbning anbefales. Brug gerne forskellige orner.
Under løbning, er det vigtigt at der er mulighed for trynekontakt med ornen
  • Det er vigtigt, at der går mindst en time fra sidste fodring til løbning påbegyndes
  • Under løbning skal der være rolig omgang med dyrene
  • Efter løbning skal poltene have ro og må ikke flyttes/omgrupperes de første 5-7 timer efter inseminationen.

Søer

  • Søer løbes ved 1. stående brunst og herefter med 24 timers interval

Det er vigtigt at have fokus på, hvornår søerne kommer i brunst i forhold til fravænning. En so, som kommer i brunst dag 3 efter fravænning, vil tidligst have ægløsning 30 timer efter første stående brunst, hvorimod en so, der kommer i brunst dag 6 efter fravænning, kan have ægløsning kort efter første stående brunst.

Derfor kan man med fordel justere inseminationsintervallet i forhold til, om det er tidlige søer der kommer i brunst hurtigt efter fravænning, eller sene søer der kommer i brunst længere efter fravænning. Hold specielt fokus på de sene søer.

Anbefalingerne til løbestrategi for tidlige og sene søer:

  • Stående brunst på dag 3: Første insemination dag 4 om eftermiddagen og igen 24 timer efter.
  • Stående brunst på dag 4: Første insemination dag 5 om morgenen og igen 24 timer efter.
  • Stående brunst på dag 5: Første insemination dag 5 om eftermiddagen og igen 24 timer efter.
  • Stående brunst efter dag 5: Første insemination med det samme og igen 12 timer senere.

Brunstrytmen for en so er på ca. 40-60 minutter. De første 20 minutter viser soen kraftig brunst og de efterfølgende 20-30 minutter vil det være vanskeligt at stimulere til stående brunst. Det er derfor vigtigt ikke at stimulere flere søer/polte, end der kan løbes på 15-20 minutter.

Ornekontakt

Ornekontakt er en meget effektiv brunststimulering, men kun hvis ornen bruges som overraskelse. Fjern ornen dagen før, hvis det er muligt. Placer ornen foran de søer som skal insemineres. Søerne skal have mulighed for trynekontakt med ornen. Lad ikke ornen have kontakt til mere end 5-6 polte/søer ad gangen, da dette er hvad man normalt kan nå at inseminere på 15-20 minutter.

Ornekontakt under løbning er essentielt, men husk ikke at stimulere mere end 5-6 søer ad gangen

Ornen kan afgrænses enten med låger eller ornevogn, hvor der stadig er mulighed for trynekontakt

Fokus på fodring op til løbning

Polte (flushing)

  1. Polte skal løbes i anden brunst – brunsttidspunkt kendes fra registrering af første brunst
  2. Foderstyrken sættes op til 3,5 – 4 FEso/dag ca. 7-10 dage før løbning.

Søer

  1. Efter fravænning skal foderstyrken være 4,5-5 FEso/dag.

Det er vigtigt at søer og polte æder op efter hver fodring, således at de altid tilbydes friskt foder. Det er afgørende at dyrene ikke går i stå.

Efter løbning sænkes foderstyrken for gyltene til ca. 2,2-2,4 FEso, idet efterfølgende kuldstørrelse og faringsprocent kan påvirkes negativt af for høj foderstyrke i implantationsperioden

Insemineringsteknik

Før insemineringen skal soen og ornen aktiveres.

Fjern med papir eventuelt snavs på soens kønslæber for at undgå børinfektioner.

Derefter krænges den ene kønslæbe til side og kateteret føres ind langs den øverste del af skeden, så soens urinrør ikke bliver beskadiget. Sørg for at spidsen på kateteret ikke bliver beskidt ved indføring.

Når kateteret ikke kan føres længere ind, trækkes kateteret lidt tilbage og føres atter frem, samtidig med at det drejes en smule. Herved sikres en korrekt placering af kateterspidsen i soens livmoderhals.

Fokus på opbevaring og håndtering af sæddoser inden løbning

  • Sæddosen udtages af transportkasse/-pose umiddelbart efter levering (indkøbt sæd)
  • Sæddosen placeres i et klimaskab indstillet med en temperatur på 16-18 °C indtil brug

  • Sæddosen placeres i en isoleret kasse ved transport til løbeafdelingen
  • Sæddosen forvarmes ikke før brug
  • Sæddosen må ikke udsættes for direkte sollys
  • Sæddoser som har været taget ud af den isolerede kasse og som ikke er brugt, kasseres
  • Sæddoser fortyndet med almindelig fortynder, bør anvendes inden 2 ½ døgn fra tappetidspunktet

Tag ikke flere sæddoser ud end antallet af søer/polte som er registret i brunst.

Mine noter for Løbestald

Næste

Kunder får mest ud af DanBred