Farestald – efter faring
Efter en veloverstået faring, hvor grisene er kuldudjævnet, er det vigtigt, at søerne fodres korrekt og har adgang til rigelige mængder vand, så mælkeydelsen bliver optimal for at sikre pattegrisene en god start på livet. Pattegrisene skal tilses dagligt. Omkring dag 7-10 bør man starte op med tildeling af supplerende foder. Det anbefales at fodre mange gange i små mængder, for at gøre foderet interessant for grisene og sikre at de æder op.
|
|
|
Efter ca. 4 ugers diegivning, kan grisene fravænnes. Herefter vurderes det, om soen skal blive i farestalden som ammeso, om den skal til løbeafdelingen til endnu en cyklus, eller om den skal sættes ud.
Fodring af farende og diegivende søer
Korrekt fodring af den farende og diegivende so skal sikre energi til faringsforløbet, en høj mælkeproduktion, og at soen ikke mobiliserer for meget fra kropsreserverne, da det kan have negativ effekt på den efterfølgende reproduktionscyklus.
Herunder findes anbefalinger til foderstrategi, der skal sikre at overstående målsætning kan indfries.
Fodring fra indsættelse i farestalden indtil faring
- Der anbefales en fast daglig foderstyrke på 3,5 FEso/dag fra indsættelse og indtil 2 dage før faring
- Fra 2 dage før faring og frem til faring reduceres foderstyrken til 2,8-3,0 FEso/dag.
- For at sikre optimal energiforsyning til faring, og kortest muligt faringsforløb, bør soen fodres mindst 3 gange dagligt – nogenlunde jævnt fordelt over døgnet med 8-10 timers afstand
Individuel justering af soens foderstyrke efter faring
Daglig foderrutine:
- Krybber tømmes for foder og vand inden morgenfodring
|
|
|
- Tjek at alle søer får foder og kommer op at æde
- Soen skal være færdig med at æde ca. 30 minutter efter udfodring, tjek dette mindst én gang dagligt efter samme fodring hver dag
- Søer som levner foder, skal justeres ned i foder og/eller springe en fodring over
 |
 |
- Tøm krybber med foderrester efter foderjusteringen og igen efter sidste fodring inden fyraften, så søerne har adgang til rent drikkevand
|
|
|
Justering alle hverdage:
Søer, der æder deres ration, tildeles + 0,5 FE (evt. +0,25 FE fra 7 FE).Det bør på alle hverdage være den samme person, som regulerer foderstyrken og tømmer krybber.
|
|
Antal daglige fodringer:
- Normalt anbefales 3-4 daglige udfodringer
- Udfodringerne kan fx placeres i tidsrummene
- 06.00-08.00
- 11.00-12.00
- 15.00-16.00 og/eller alternativt 19.00-21.00
Foderkurven for søer i normalt huld
I første diegivningsuge bør foderstyrken øges gradvist, med 0,25 – 0,5 FEso/dag.
Søer skal fodres restriktivt indtil dag 10-14. Sigt efter 6,0 FE dag 7, og at nå slutfoderstyrken dag 15-16.
| Søer, dagen efter faring | Minimumskurver, FEso/dag | Anbefalet procentjustering/dag (1) | Målsætning for foderoptagelse FEso/dag |
|---|---|---|---|
| 0 | 3,0 | + 8-10% | 3,0 |
| 2 | 3,5 | + 8-10% | 3,5 |
| 7 | 5,0 | + 8-10% | 6,0 |
| 14 | 7,0 | – 4-6% | 8,0 |
| 21 | 8,0 | + 4-6% | 9,0 (2) |
| 28 | 8,0 | + 4-6% | 9,0 (2) |
| 35 | 8,5 | + 4-6% | 9,0 (2) |
| Samlet foderstyrke på 28 dage | 181 |
(1) Procentjustering anvendes for at tilpasse foderkurven til den enkelte so. De anbefalede tillæg beregnes på baggrund af den daglige foderstyrke, og bør derfor ikke overstige det angivne. Slikker soen krybben helt ren de følgende dage, kan tillægget øges igen.
(2) Over 9 FEso anvendes kun 2 – 4 % i tillæg fra dag til dag, hvis soen slikker krybben helt ren.
 |
Maksimal foderstyrke
2.5-3 FE til soens vedligehold og 0,5 FE pr. pattegris.
En so med 8 pattegrise, har ikke brug for mere end 7 FE, mens en so med 14 pattegrise har brug for op til 10 FE.
Vær også opmærksom på huldet:
- Fede søer kan med fordel holdes på 7 FE for at reducere huld
- Gylte på 8 FE
- Normale søer på 9 FE
- Tynde søer på 10 FE
Maksimal foderstyrke bør være nået ca. dag 16!
Vand til diegivende søer
Anbefalingen er, at ventiler skal give mindst 4 l/minut, når 20 procent af søerne drikker samtidig.
Vandbehovet er 25-35 l/dag, men afhænger meget af antallet af pattegrise.
Løbende arbejdsopgaver i farestalden
- Alle farestier gennemgås hver dag – fokus på igangværende faringer
- Vurdér soen og pattegrisenes adfærd
|
|
|
- Vurdér soen og pattegrisenes sundhed
- Pattegrise gives jerntilskud indenfor den første leveuge, for at sikre optimal tilvækst
- Jern kan tildeles direkte i munden, ved injektion eller via strøjern eller drikkejern
- I samarbejde med besætningsdyrlægen, kan det være en fordel at lave en hæmoglobinprøve, for at sikre at strategien for jerntildeling er korrekt.
Babystalden
Efter en diegivningsperiode flyttes grisene til babystalden.
Her bør specielt de første 5-7 dage have ekstra fokus.
Når grisen fravænnes starter et såkaldt immunologisk tomrum, mellem aftagende passiv immunitet fra somælken, og påbegyndt aktiv egen immunitet.
Grisene er altså ekstra sårbare i denne periode, derfor kan ekstra fokus i denne periode sikre en optimal start.
Det er især de mindste grise, som med en vægt på 7 kg og derunder, der bør være i højsædet. For at forsimple rutinerne behandles alle grise ens, med udgangspunkt i de mindste grises behov.
Klargøring af stierne – Grisenes nærmiljø
Nærmiljøet i stierne er vigtigt. Især klimaet har stor betydning i forhold til at reducere udfordringerne ved fravænning. Vi anbefaler at der arbejdes med to-klimastier, for at tilgodese grisenes forskellige behov.
Nyfravænnede grise skal have en gennemsnitlig temperatur på ca. 28-30 °C under overdækningen, men der skal selvfølgelig tages hensyn til grisenes gennemsnitlige vægt.
| Vægt (kg) | Temperatur under overdækning (°C) | Gulvtemperatur under overdækning (°C) | Rumtemperatur (°C) |
|---|---|---|---|
| 5,5 | 31-32 | 32 | 25-26 |
| 6,0 | 30-31 | 32 | 24 |
| 7,0 | 29-30 | 32 | 24 |
| 8,5 | 28-29 | 32 | 23 |
| 11,0 | 27-28 | 32 | 22 |
| 14,0 | 26-27 | 32 | 21 |
Der kan med fordel bruges hjælpemidler, som kan optimere temperaturen under overdækningen. Gardiner eller plader, kan bruges til både at holde på varmen, reducere træk samt sørge for at strøelse (halm/spåner) ikke forsvinder ned i spalterne.
Det er vigtigt at observere grisenes liggeadfærd i stierne, for løbende at kunne tilpasse temperatur og nærmiljø i stierne. Klumper grisene sammen under overdækningen, er det et typisk tegn på at temperaturen er for lav. På samme måde vil det være et tegn på for høj temperatur hvis grisene trækker væk fra overdækningen, eller begynder at svine på det faste gulv.
Fodring – Fra mælk til fuldfoder
En af de største ændringer for grise ved fravænning er foderet. Ved at fokusere på foderet og udfodringen, minimeres risikoen for fravænningsdiarré. Det er essentielt at grisene bliver ved med at æde, så de opretholder indtaget af næringsstoffer i de første dage. Derfor skal grisene stimuleres til at æde foder de første 1-3 dage efter fravænning. Ved at stimulere grisenes foderoptag holdes tarmfunktionen i gang, hvilket er med til at mindske risikoen for fravænningsdiarré.
Tildelingen af opblødt foder, kan blandt andet hjælpe til at stimulere grisenes foderoptag. Opblødt foder gør overgangen fra mælk til fuldfoder lettere, fordi konsistensen minder lidt om mælk. Det anbefales, at anvende opblødt foder de første 5-7 dage efter fravænning.
Eksempel på blanding til opblødt foder:
- Bland i forholdet 5 dele vand, 1 del mælk og 2 dele foder
- Tildel maksimalt 1 liter blanding per 10 grise
- Grisene skal efter 20-30 minutter have tømt krybben
- Tildeles minimum 4 gange dagligt, men gerne flere – jo flere udfodringer, jo bedre
Ved tildeling af opblødt foder, skal der ydes ekstra opmærksomhed til foderhygiejnen, fordi der nemt kan ske en opformering af bakterier i foderet. Derfor anbefales det, at krybberne rengøres med vand efterfølgende, samtidig kan der med fordel efterlades et lille vandspejl i krybben, som ekstra vandtildeling.
Vandtildelingen i denne periode er essentiel for at holde grisene i gang, derfor skal der være fri adgang til rent drikkevand. Det anbefales at der er minimum 2 vandventiler per sti, og gerne flere. Vandventilerne bør placeres så tæt på foderautomaterne, som muligt for at sikre optimal brug og øget foderoptag, samtidig anbefales det at ventilerne giver 0,5 – 1,0 l/minut.
Løbende arbejdsopgaver
- Dagligt tilsyn, gerne 2 gange dagligt i begyndelsen, vær opmærksom på:
- Grisenes sundhed – Læg mærke til evt. sygdomstegn
- Grise der ikke rejser sig hurtigt
- Tjek krybber og vandventiler – Rengøres efter behov
Når grisene har fået en god start i babystalden, er udgangspunktet for en succesfuld opvækst lagt og rejsen kan fortsætte gennem klimastald og slagtesvinestalden.
