Your business. Our DNA.

I farestalden høstes frugterne af det forberedende arbejde, som er udført i de andre staldafsnit. Senest en uge før faring bør søer flyttes til farestalden.

Når søerne flyttes til farestalden er det vigtigt at have god tid, så søerne ikke stresses ved indsættelse – Stressede søer kræver mere arbejdstid og er i risiko for forringede produktionsresultater

Op til faringen er det vigtigt at være ekstra opmærksom på soen, og indenfor det første døgn efter faring skal det sikres, at alle nyfødte grise får råmælk.

Flytning af gylte og søer fra drægtighedsstald til farestald

Minimum 1 uge før forventet faring indsættes søer og gylte i rene og tørre farestier.

Udtørrede stier er afgørende for søerne og nærmiljøet i stierne. Et hurtigt tjek af udtørringen kan laves ved at lægge en flad hånd på gulvet og mærke temperaturen

Efter tilstrækkelig udtørring af stierne, kan de gøres klar til indsættelse af søer. Her er det vigtigt både at have rodemateriale til søerne og strøelse til grisene i hulerne

Ved flytning anbefales det at vurdere yveret og antallet af funktionelle patter, samt vurdere hvor mange grise det forventes, at soen kan passe i det kommende læg.

Når antallet af funktionelle patter vurderes, er det væsentligt både at se og mærke efter, for at få et reelt billede af situationen

Skriv antallet på sotavlen. Dette vil være en hjælp, når der senere skal kuldudjævnes.

Tjek at vandventilerne giver vand nok. Anbefalingen er minimum 4 l/minut, når 20 procent af ventilerne bruges samtidig.

Sørg for at pattegrisehulen er opvarmet før faring. Det anbefales at hulen er minimum 34 °C, hvor et elektronisk termometer kan være et godt styringsredskab.

Nærmiljøet omkring soen er vigtigt i forbindelse med faring. Stien skal naturligvis være ren, men specielt temperaturen har betydning for pattegrisenes livsbetingelser. Bliver grisene kolde er der større risiko for, at de dør af sult, klemning eller sygdom. Derfor kan man med fordel bruge varmelamper bag soen i forbindelse med faring, så grisene ikke bliver afkølet lige efter fødslen.

Varmelamper og strøelse bag ved søerne under faring mindsker grisenes varmetab umiddelbart efter faring – Husk dog at få det fjernet igen ved endt faring

Det er dog vigtigt at fjerne varmelampen, når faringen er overstået, således grisene ikke får præference for at opholde sig bag soen i stedet for at søge mod hulen. Grise født i et varmt nærmiljø, skal bruge mindre energi på at vedligeholde kropstemperatur. Dermed har grisene mere energi til at komme til yveret og optage råmælk, hvilket hæver immuniteten og sænker dødeligheden. Dette kan have positiv betydning for fravænningsvægten.

Tegn på forestående faring

  • Opsvulmede kønslæber
  • Soen bliver urolig og udviser redebygningsadfærd, ca. 2 dage før forventet faring

  • Når soen lægger mælk ned (således der kan malkes en stråle), forventes faring inden for 12 timer

Faringsovervågning

  • Specielt på de store dage, anbefales det at tilse søerne mindst hver time hele døgnet
  • Hvis faringshjælp ikke er nødvendig, skal man lade være

Der må højst være 2 timer mellem de første 4 grise og herefter ca. 1 time mellem grisene.

  • Hvis alle fødte grise er tørre og soen ser ud til at have presseveer, skal der gives faringshjælp

  • I forbindelse med faringshjælp er det afgørende, at der er fokus på god hygiejne
Hygiejne ved faringshjælp gælder både for søer og medarbejdere – Hav altid rent vand i nærheden af farestalden
  • Hvis der gives faringshjælp, må der ikke være inventar mellem soen og armen (for ikke at skade armen)
Før faringshjælp skal inventaret i stierne åbnes for at sikre arbejdssikkerheden – Hvis inventaret ikke åbnes øges risikoen for at medarbejderne kommer til skade hvis noget går galt
  • Vask soens kønsåbning med sæbe, skyl med vand og brug handske med gel

Før der ydes faringshjælp skal soen vaskes af for at mindske risikoen for børinfektioner

Efter rengøring, skal alt synligt snavs være fjernet fra soens kønsåbning

 

Bør gelen kan med fordel trykkes ud i handskens håndflade for herefter at blive fordelt ved at smøre det ud

Handsken kan herefter trækkes op, når gelen er fordelt på handsken og er klar til faringshjælp
  • Efter faringshjælp skal soen have ro

Under faringshjælpen er det vigtigt ikke at arbejde imod soens presseveer

Når alle grise der kan nås er trukket ud, og faringshjælpen er overstået skal so og grise have ro
  • Hvis der ikke er født flere grise efter en time, hjælp igen

Råmælksforsyning

Er nødvendig for udvikling af pattegrisens immunforsvar, og det er vigtigt at sikre en tilstrækkelig mængde råmælk i løbet af de første 12-24 timer efter faring. En måde at sikre tilstrækkelig råmælksforsyning, til især de mindste grise, er gennem splitmalkning. Ved splitmalkning holdes de største grise inde i hulen, for at sikre de mindste grise fri adgang til yveret.

Splitmalkning af grisene, optimerer indtaget af råmælk hos alle grise

Når grisene fordeles, er det en fordel at sætte sig på hug i stierne så soen ikke stresses unødigt

Huletræning

Pattegrisene skal trænes i at bruge pattegrisehulen, så de selv begynder at opsøge den, når de ikke dier. Brug af hulen reducerer risikoen for klemte- og kolde grise. Sørg for at hulen er minimum 34 °C, at forhænget er intakt, og at der ikke er træk inde i hulen. Gulvvarme eller isolerende måtter anbefales!

Husk at huletræning tager tid, men er givet godt ud i forhold til øget tilvækst og færre klemte grise.

Huletræning kan påbegyndes når soen er registreret færdig med at fare:

  • Soen tilses og aktiveres, så hun rejser sig og kommer til truget
  • Grisene holdes inde i hulen – Lad grisene blive i hulen ca. 45 minutter
  • Påbegynd splitmalkningen, når soen har lagt sig igen

Splitmalkning af grisene, optimerer indtaget af råmælk hos alle grise, og kan bruges som en del af huletræningen

Når grisene fordeles, eller samles i hulerne, er det en fordel at sætte sig på hug i stierne så soen ikke stresses unødigt
  • Brug splitmalkningen, som en del de 45 minutters huletræning
  • Lav huletræning ved alle fodringer, de første 2 dage efter faring
  • Hold grisene inde i hulen, imens soen står op
Når grisene holdes i hulen under fodringen mindskes antallet af klemte grise – Både under og efter fodring da grisene lærer at bruge hulen

Hold øje med, at der ikke er kolde grise i stien, både under og efter faring. Sørg for at få de kolde grise varmet op enten ved at flytte dem til hulen ved brug af termokasse, varmevogn eller lignede.

Brug af termokasse med varmelampe og halm til de mindste grise – Varmen mindsker energitabet når grisene bagefter sættes til yveret for at die

Grise som har det godt:

  • Opholder sig ved yveret eller i hulen
  • Ryster ikke og har ikke ”gåsehud”

  • Ligger på helt eller delvist på siden, med benene ud fra kroppen

Grise som fryser:

  • Ryster eller har ”gåsehud”
  • Ligger alene ved soens ryg, eller ligger med få andre grise

  • Har begge forben og/eller begge bagben trukket ind under kroppen

Kuldudjævning

Efter en veloverstået faring, er der behov for at kuldudjævne. Ved indsættelse i farestalden er det vurderet hvor mange grise soen bør ligge med, og der laves ammesøer til de overskydende grise. Specielt for 1. lægs søer, er det vigtigt at de får samme antal grise som de har patter. Undersøgelser har vist, at fremtidig mælkeydelse for de enkelte patter er afhængig af om patterne malkes op i første læg. Patter som ikke malkes op i 1. læg, vil have nedsat eller ingen mælkeydelse i fremtidige læg. Omhyggelighed og systematik omkring denne procedure er vigtig, for at få så mange livskraftige grise frem til fravænning, som muligt.

Ved kuldudjævning er det en fordel at være systematisk – Vid hvor mange grise der er til kuldudjævning og hvor mange funktionelle patter der er. Det vil gøre antallet af ammesøer mere overskueligt og lette arbejdsprocedurerne
  • Når alle pattegrise har fået tilstrækkelig råmælk, 12 – 24 timer efter faring
  • Lav kuldujævning, så hver so får det antal grise, som de er vurderet til at kunne passe
  • Der kan kuldudjævnes op til 48 timer efter faring – herefter bør der ikke flyttes grise
  • Flyt primært de store pattegrise fra kuldet og saml altid de mindste
  • Små grise skal lægges til 2. lægs søer med små patter
  • Der laves ammesøer så alle grise har samme adgang til at die
Efter planlægning af kuldudjævningen kan der med fordel bruges en fodervogn til at transportere grisene rundt i stalden – Det vil lette arbejdsopgaven da flere grise kan flyttes ad gangen. Husk dog at sådanne tiltag kræver øget hygiejne for at mindske smittepresset

Hvordan laver man et ammeso-system?

  • Ammesoen bør være en so, i godt huld – det anbefales at bruge 2. lægs søer
  • Ammesoen er en 2-trins ammeso, der har faret for 4-7 dage siden (ikke søer der er fravænnet)
  • Ammesoen modtager daggamle grise, der har modtaget råmælk (mindst 12 timer gamle)
  • Ammesoens egne 4-7 dage gamle pattegrise flyttes til en mellemso, der har været diegivende i mindst 21 dage
  • Mellemsoen, der modtager ammesoens egne pattegrise, sættes ned i foderstyrke med 2 FEso
  • Antal grise, der fjernes fra ammesoen, skal være identisk med det antal ammesoen modtager
  • En mindste-amme, kan benyttes til opsamling af små grise
  • Mindste-ammen bør være en 2. lægs so med små patter
  • Små grise skal være sikret råmælk, inden de flyttes til mindste-amme
  • Alternativt kan små grise lægges til en so, der er ved at fare for at sikre råmælk – mindste-ammen giver da sine store grise til andre søer, der er ved at fare

 

Mine noter for Farestald – omkring faring

Næste