Your business. Our DNA.

Drægtighedsstald

I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion, reetablering af huld og yvervækst imødekommes via en balanceret fodring. Målet er at søerne opnår et passende huld, således har søerne de bedste forudsætninger for faring og efterfølgende diegivning. Om nødvendigt kan søer, der enten har for meget eller for lidt huld justeres individuelt i foder for at opnå succes i farestalden.

5 dage efter løbning starter implantationsperioden, perioden hvor de befrugtede æg danner moderkagen. Perioden varer 3-4 uger og har stor indflydelse på kuldstørrelsen. Søer og polte bør derfor ikke flyttes, omgrupperes eller udsættes for anden stress de første fire uger efter løbning, da det kan medføre en lavere kuldstørrelse.

Søer og polte bør indgå i et vaccinationsprogram for reproduktionssygdomme, der udarbejdes i samarbejde med besætningens dyrlæge.

Løbende arbejdsopgaver i drægtighedsstalden:

  • Alle dyr skal tilses min. én gang dagligt – vær opmærksom på evt. sygdomstegn.

I det daglige tilsyn skal der holdes øje med dyrenes generelle sundhed

Udover generel sundhed, er det vigtigt at fokusere på socialisering, f.eks. ved tildeling af halm
  • Alle dyr drægtighedstestes 4 og 6 uger efter løbning.

 

Drægtighedskontrol

Drægtighedskontrol giver overblik over frugtbarheden i besætningen, samtidig reducerer korrekt udført drægtighedskontrol antallet af spildfoderdage, da tomme søer løbes igen eller udsættes.

Brunstkontrol med orne, kan med fordel gennemføres dagligt fra 19 til 28 dage efter løbning. Søer kan have forlænget omløberinterval, derfor er det vigtigt at brunstkontrollere over flere dage. Brunstkontrollen bør foregå på et roligt tidspunkt af dagen. Anvend en erfaren aktiv orne, og skift gerne mellem flere orner.

Drægtighedstest med scanner foregår dag 28 til 42. Sørg for at alle søer bliver scannet. Hvis der er usikkerhed om resultatet mærkes soen op og scannes igen indenfor en uge.
  • Søer som scannes tomme mærkes op og flyttes til løbestalden.

Drægtighedskontrol er en vigtig del af driften, hvorfor det er vigtigt at vise omhu og føre en konsekvent registrering af testresultaterne, så årsagen til eventuelt forkerte diagnoser kan afklares og afhjælpes.

VACCINATIONSPLAN
Nedenstående vaccinationsplan er vejledende. Besætningens vaccinationsplan bør altid udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Vaccine 1.vaccination 2.vaccination Revaccination Kommentar
Glässer 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination 2-4 uger før faring. Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum.
Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering.
Porcine Parvo Virus – PPV 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Ved fravænning.
Rødsyge 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination 3 uger før faring. For rødsyge bør man vurdere om de yngste dyr skal boostes endnu en gang i karantænperioden.
Porcine circovirus type 2 – PCV2 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination 2-3 uger før faring.
Influenza 5½ måned 3 uger efter 1. vaccination Det er vigtigt at vied hvilken type influenza der er i besætningen, så der bør testes jævnligt for at sikre et effektivt vaccinationsprogram.
Clostridium type A & C og E.coli 6 uger før første faring 3 uger før første faring 3 uger før faring
Mycoplasma Ved indsættelse i karantæne 2 uger efter 1. vaccination Kan gives one shot, alt efter vaccine type
PRRS US eller PRRS EU* Ved indsættelse i karantæne 3 uger efter 1. vaccination Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner
Nysesyge Ved indsættelse i karantæne 3 uger efter 1. vaccination 3 weeks prior to farrowing.
Actinobacillus Pleuropneumonia – AP Ved indsættelse i karantæne 3 uger efter 1. vaccination
* Ved anvendelse af levende PRRS vaccine, vaccineres én gang ved indsættelse i karantæne. Efter vaccination med levende vaccine skal der være mindst 12 ugers karantæne.

Fodring fra løbning til faring

I drægtighedsperioden skal søernes behov for næringsstoffer til fosterproduktion og yvervækst først og fremmest imødekommes. Vægttab fra farestalden skal indhentes, da en negativ energibalance vil øge risikoen for abort. Det anbefales, at der anvendes fiberrige råvarer i drægtighedsblandingen.

Udsætning af søer skal være regelmæssig, sørg for at samle hold til slagteriet – Søerne bør dog ikke vente for længe da det øger antallet af spildfoderdage

Grundregler for fodring i drægtighedsstalden:

  1. Søer der har haft vægttab i den foregående diegivningsperiode har øget foderforbrug, og det anbefales, at huldet reetableres hurtigt, gerne indenfor de første 4-5 uger efter løbning.
  2. Det anbefales ikke, at fodre gylte for hårdt de første 4 uger efter løbning. Forsøg har vist, at stor tilvækst hos gylte i denne periode kan medføre øget fostertab. Anbefalingen er, at små gylte tildeles omkring 2,2 FEso/dag og store gylte omkring 2,4 FEso/dag. For at opnå 1 kg tilvækst skal soen/gylten have ca. 3,2 FEso ekstra.
  3. Nærmiljø (temperatur, træk og fugt) har stor indvirkning på foderforbruget.
Justering af foder i drægtighedsstalden afhænger i høj grad af fodersystemet, men foderkurverne og rutiner bør være ens uanset system

For at opnå optimal fødselsvægt er det vigtigt at have fokus på fodring de sidste 4 uger inden faring.

Fodringsmetode

Det anbefales, at drægtige søer fodres individuelt.

Ved gruppe fodring stilles der større krav til driftsledelsen med fokus på:

  1. Sortering af søer efter huld
  2. Separat opstaldning af tynde søer
  3. Sikre ensartet huld i de enkelte grupper

Huldvurdering

Det er vigtigt at have fokus på at huldet er passende ved faring. Derfor skal søerne sorteres efter huld.

Der er forskellige metoder til vurdering af søers huld, det kan være:

  1. Visuel vurdering, hvor man kun ser på soen

  1. Palpering, hvor man mærker på soen
Læg mærke til hoftebenet: Hvor meget skal du presse før du kan mærke hoftebenet?
  1. Rygspækscanning

Det er vigtigt for reproduktion og holdbarhed at rammer den rette rygspæktykkelse gennem hele drægtigheden. Sørg for at sætte et mål for rygspæk i besætningen og lav kvalitetskontrol ved at veje og måle rygspæk jævnligt.

Når du aflæser rygspæk på på scanneren, er det vigtigt at vælge P2 resultatet for at få sammenlignelige resultater.

Det anbefales altid at bruge en kombination af forskellige metoder til huldvurdering, specielt den visuelle vurdering bør ikke stå alene.

Det anbefales at vurdere huld ca. 4 gange per cyklus:

1) Ved fravænning/løbning: Denne måling vil vise hvilken forderkurve søerne skal følge i den første del af drægtigheden.
2) Efter ca. 30 dages drægtighed: Sikrer at vi får skiftet så mange søer som muligt till den almindelige foderkurvfor at spare foder og omkostninger, og ikke mindst undgå at tynde søer bliver for fede.
3) Efter ca. 70 dages drægtighed: Indikerer om foderkurverne er optimale og om de resterende søer på foderkurven til tynde søer kan flyttes til den normale kurve inden faring.
4) Lige før faring: Viser om den valgte strategi var korrekt, og om foderkurverne skal justeres generelt. Desuden er denne måling med til at sikre ekstra opsyn og opmærksomhed på søer der har behov for det i diegivningen.

 

Ved faring bør så mange søer, som muligt være i huldklasse 3 med omkring 14-17 mm rygspæk.

* Rygspæk målt i P2 lige før faring.

Foderstyrke i drægtighedsperioden

Vejledende kurver til drægtige søer – med vejledende foderstyrker (antal FEso pr dag) baseret på huld og rygspækscanning ved løbning.

Dage efter løbning Fede >14 mm Normale 12-14 mm Magre <12 mm* Gylte
1 – 28 2,4 2,9 4,3 2,2 – 2,4
29 – 84 2,3 2,3 4,3 2,4 – 2,6
85- 110 3,4 3,4 3,9 3,3
111 – 117 3,7 3,7 3,7 3,7
* Tynde søer skal flyttes til den almindelige foderkurve så snart huldet er genoprettet, da der ellers er risiko for at de bliver for fede.  

Foderkurver for drægtige søer

Se flere detaljer om drægtighedsfoder i vores fodermanual (UK). 

Mine noter for Drægtighedsstald

Næste

Kunder får mest ud af DanBred