Poltestald
Når karantæneperioden er overstået skal poltene overføres til soholdet. Ved evt. transport, anbefales det, at der anvendes en godkendt SPF-bil for at opretholde SPF-sundhedsstatus.
For at sikre den blidest mulige overgang for de nye avlsdyr, bør poltene ved indslusningen i soholdet, så vidt muligt, flyttes ”sti-vis”, så dyrene beholder de samme stifæller, som de havde i karantænestalden.
Planlæg flytningen
Alle polte flyttes nu til so-anlægget. Afhængig af alder indsættes poltene i henholdsvis poltestald eller direkte i løbeafdeling:
- Bestil transport, hvis der anvendes ekstern transportør
- Klargør stier i so-anlægget
- Hvis dyrene ikke er sorteret i karantænen, bør de nu sorteres efter alder, og indsættes i hhv.:
- 1. Løbeafdeling
- 2. Poltestald
- 3. Træningsstier, hvis der anvendes ESF fodring
Hvis muligt hold poltene i små hold med ensartet vægt, cirka 5 – 8 polte pr. sti med max. 10-15 kg vægtforskel.
Lys
De danske anbefalinger er, at der skal være lys med minimum 100 lux i poltenes trynehøjde 16 timer/døgn. Sørg for at lyskilderne er rene og vær opmærksom på, om der er lys nok i staldens hjørner. Naturligt lys giver et meget højt LUX antal, men sikres kun gennem rene vinduer og rene lyse vægge.
Løbende arbejdsopgaver i poltestalden
Hav fokus på fodring og vækst hos de enkelte aldersgrupper:
- Alle dyr skal tilses minimum én gang dagligt – vær opmærksom på evt. sygdomstegn
-
-
- Ugentlig opfølgning på tilvæksten hos de enkelte aldersgrupper
-
Brunstobservation og registrering af 1. brunst
Registrering af 1. brunst giver overblik over, hvilke polte der er i klar til inseminering i løbeholdet de efterfølgende 3 uger. Dermed ved du, hvor mange ældre søer der skal videre fra farestalden til løbeafdelingen i det pågældende løbehold, og der opretholdes ensartede faringshold.
- Fra en alder på ca. 28 uger kan poltene dagligt introduceres til en orne
- Poltene mærkes op når 1. brunst er observeret
- Poltens ID nr. registreres med ugenummer for 1. brunst
- Polte der har udvist brunst er cykliske med et interval på 3 uger
Registrering af brunst
Det anbefales at bruge én farve pr. uge, således at:
Polte, der kommer i brunst i uge 1, får en rød farve på ryggen
Polte, der kommer i brunst i uge 2, får en blå farve på ryggen.
Polte, der kommer i brunst i uge 3, får en grøn farve på ryggen.
På denne måde har man et godt overblik over, hvor mange polte, der er i brunst i en given uge og at disse polte vil komme i brunst igen 3 uger senere.
Polte med samme farve samles i én sti eller individuelt i bokse i løbeafdelingen cirka to uger før næste brunst.
Skema til registrering af brunst:
Hold nr. | Dato for første brunst | |||
---|---|---|---|---|
Polte ID-nummer | Alder | Rødt Hold | Blåt Hold | Grønt Hold |
Generelle tegn på brunst
- Hævede kønslæber (specielt polte)
- Nedsat ædelyst
- Større aktivitet i stierne
- Stående brunst
Fodring
Fasefodring af DanBred polte er med til at sikre et godt og produktivt liv som so. Vælg et af følgende scenarier når du fasefodrer dine DanBred polte, for at sikrer grundlaget for korrekt huld og optimal reproduktion.
Scenarie 1 | Polte 30-60 kg | Polte 60-110 kg | Polte >110 kg |
---|---|---|---|
Scenarie 2 | Polte 30-85 kg | Polte 85-110 kg | Polte >110 kg |
Forsøg udført af SEGES Innovation har vist, at en daglig tilvækst på 900 g/dag fra 30 kg frem til 150 kg, sikrer det bedst mulige udgangspunkt for søernes fremtidige reproduktionsresultater. Tabellen herunder viser indholdet af næringsstoffer ved restriktiv fodring.
Restriktiv fodring | 30-60(85) kg | 60-110 kg | 85-110 kg | > 110 kg¹ |
---|---|---|---|---|
Energiindhold | 1,07 FEsv | 1,05 FEsv | 1,04 FEsv | 1,02 FEso |
Std. fordøjeligt Lysin (g/FEso) | 7,7 | 6,0 | 5,0 | 4,0 |
Minimum std. ford. Råprotein (g/FEso) | 114 | 100 | 90 | 80 |
Ford. Fosfor (g/FEso)² | 2,5 | 2,3 | 2,3 | 2,0 |
Calcium, 60-100 % Fytase (g/FEso) | 6,9 | 6,9 | 6,5 | 6,5 |
¹ Anbefales også i løbestalden
² g/FEsv or polte 30-60lg
Restriktiv fasefodring med tre forskellige blandinger er den optimale løsning fra 30 kg til løbning. Ved ad libitum fodring af polte er der stor risiko for, at den daglige tilvækst bliver for høj.
Foderkurven herunder viser det anbefalede foderniveau til polte gennem opvæksten.
Anbefaling ved brug af ESF fodring – Træning af polte ved ESF (elektronisk so fodring)
- Træning skal påbegyndes når poltene er ca. 22 uger (varighed ca. 2 uger)
- Træningen kan ikke anbefales samtidig med sammenblanding eller løbning.