Karantænestald
Når der indkøbes polte til besætningen bør de ved ankomst opstaldes i karantænestald. Der anbefales karantæne i minimum 8 uger. Poltene skal i karantæne for at sikre der ikke indføres uønsket smitte til din besætning, og her kan du vaccinere dine polte inden introduktionen til soholdet.
I karantænestalden skal leverandørbesætningens arbejde gøres færdigt. Da karantænestalden ikke ligger i direkte sammenhæng med den øvrige besætning, er det ekstra vigtigt, at der er stor ledelsesmæssig fokus på dette staldafsnit.
|
|
Det er her grundlaget for et langt og produktivt soliv for DanBred-søer skabes.
Fokus på staldforhold, fodring og pasning sikrer, at poltene får en god benstyrke, mavesundhed samt optimal vægt og rygspæktykkelse ved løbning – parametre, som har stor betydning for soens holdbarhed og evne til at opfostre mange store og levedygtige kuld.
Klargøring af stald - rengøringsprocedure
Stalden skal være vasket, desinficeret og udtørret, før poltene ankommer, for at sikre et lavt smittetryk.
- Gyllekummerne tømmes
- Stalden sættes i blød (straks efter den er tømt)
- Vask med højtryksrenser og vand (dagen efter iblødsætning)
- Vask med sæbe (samme dag)
- Afskylning ved lavt tryk (samme dag)
- Desinfektion (samme dag)
- Grundig udtørring, hvilket vil sige at alle overflader skal være tørre og mindst 20 °C ved indsættelse af nye grise og eventuel opvarmning ved indsættelse
|
|
- Grise indsættes – Stivis indsættelse af dyrene letter arbejdsgangene i stalden
![]() |
![]() |
Desinfektion af vandsystem
Vandsystemet kan indeholde biofilm, fyldt med bakterier. Derfor er desinfektion af vandsystemet nødvendigt.
- Vandsystemet tømmes og skylles igennem med brugsopløsning to gange
- 1. gang, når drikkenipler vaskes udvendigt
- 2. gang tidligst dagen før indsætning af dyr
- Virketid 5 timer pr. gang
- Gennemskylles med rent vand inden dyrene ankommer
|
|
Ankomst – indsætning og kvalitetskontrol
Når poltene ankommer skal de sikres en god modtagelse:
- Tjek følgesedler, for at sikre at de aftalte dyr er leveret – fokus på alder og vægt
- Følg op på hvilke vacciner dyrene er vaccineret med, hvis dette ikke er angivet på følgeseddel
- Polte med samme alder (sti fra leverandørbesætning) opstaldes i samme sti
- Sørg for at der er friskt foder og vand til alle dyr ved indsættelselse
- Alle dyr gennemgås dagligt for evt. skader, fejl og tegn på sygdom efter levering
![]() |
![]() |
Anbefalet Temperatur: 15-20 °C
Anbefalet belægningsgrad:
Vægt | Anbefalet areal | Areal jf. dansk lovgivning | ||
---|---|---|---|---|
50 – 85 kg | 0,75 – 1,00 m² pr. dyr | 0,55 m² pr. dyr | ||
85 – 110 kg | 0,75 – 1,00 m² pr. dyr | 0,65 m² pr. dyr | ||
110 – kg | 1,50 – 1,90* m² pr. dyr | 1,00 m² pr. dyr | ||
* 1.90 m2 per polt lige før løbning sikrer at lovkravet for gylte er opfyldt, hvis poltene insemineres i stien |
Løbende opgaver i karantæneperioden
Poltene er besætningens fremtid. Derfor er det vigtigt, at prioritere karantænestaldene højt og afsætte kvalificeret personale til pasningen. Dog anbefales det altid, at det personale som arbejder i karantænestaldene ikke kommer i den øvrige produktion samme dag.
- Alle dyr skal tilses min én gang dagligt – vær opmærksom på evt. sygdomstegn

- Ugentlig opfølgning på tilvæksten hos de enkelte aldersgrupper
![]() |
![]() |
- Plan for vaccination og immunisering, afhængigt af alder, udføres i samråd med egen dyrlæge. Vær opmærksom på om poltene er vaccineret hos leverandøren!
- Udtagning af evt. blodprøver i forhold til sundhedsstatus i soholdet
Ved den daglige gennemgang anbefales det at gå ind i stierne, så poltene vænnes til positiv menneskelig kontakt, og dermed bliver nemmere at håndtere i produktionen.

Vaccinationsplan
Nedenstående vaccinationsplan er vejledende.
Besætningens vaccinationsplan bør altid udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.
Vaccine | 1.vaccination | 2.vaccination | Revaccination | Kommentar |
---|---|---|---|---|
Glässer | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | 2-4 uger før faring. | Vaccinationen gives før levering: 2 vaccinationer med 3 ugers mellemrum. Skal være færdigvaccinerede 2 uger før levering. |
Porcine Parvo Virus – PPV | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Ved fravænning. | |
Rødsyge | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | 3 uger før faring. | For rødsyge bør man vurdere om de yngste dyr skal boostes endnu en gang i karantænperioden. |
Porcine circovirus type 2 – PCV2 | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | 2-3 uger før faring. | |
Influenza | 5½ måned | 3 uger efter 1. vaccination | Det er vigtigt at vied hvilken type influenza der er i besætningen, så der bør testes jævnligt for at sikre et effektivt vaccinationsprogram. | |
Clostridium type A & C og E.coli | 6 uger før første faring | 3 uger før første faring | 3 uger før faring | |
Mycoplasma | Ved indsættelse i karantæne | 2 uger efter 1. vaccination | Kan gives one shot, alt efter vaccine type | |
PRRS US eller PRRS EU* | Ved indsættelse i karantæne | 3 uger efter 1. vaccination | Vaccinationsplan ved anvendelse af inaktiverede/dræbte vacciner | |
Nysesyge | Ved indsættelse i karantæne | 3 uger efter 1. vaccination | 3 weeks prior to farrowing. | |
Actinobacillus Pleuropneumonia – AP | Ved indsættelse i karantæne | 3 uger efter 1. vaccination | ||
* Ved anvendelse af levende PRRS vaccine, vaccineres én gang ved indsættelse i karantæne. Efter vaccination med levende vaccine skal der være mindst 12 ugers karantæne. |
Fodring
Fasefodring af DanBred polte er med til at sikre et godt og produktivt liv som so.
Vi anbefaler at bruge nedenstående foderkurve fra 30 kg til første løbning. Der er især vigtigt at mængden af lysin kontrolleres for at sikre rette huld ved løbning. Restriktiv fasefodring med tre forskellige blandinger anbefales fra 30 kg til løbning.
Det er vigtigt at poltene ikke vokser for hurtigt. Ved at holde tilvæksten på omkring 900 g/dag fra 30 kg frem til 150 kg, sikres det bedst mulige udgangspunkt for de fremtidige reproduktionsresultater. I karantænestalden følger poltene samme foderkurve som anvendes i poltestalden.
Se flere detaljer om poltefodring i DanBreds fodermanual (UK).