Planlæg produktionen

Planlæg produktionen af avlsdyr

Produktion af avlsdyr kræver planlægning, styring og ikke mindst optimal håndtering gennem alle staldafsnit, uanset hvilken besætningstype der er tale om. Dog er der forskellige aspekter at tage stilling til i planlægningen af avlsdyrproduktionen, hvor netop besætningstypen vil have afgørende betydning for den strategi der udstikkes for den enkelte besætning.

I avlsbesætningerne tages der højde for generationsintervallet i et andet omfang end opformering, da det handler om avlsfremgang – og her er der fokus på produktionen af både hun-og handyr, hvilket kræver ekstra planlægning.

I opformeringsbesætninger er der fortsat stort fokus på registreringer og datadisciplinen, men her spiller effektiviteten en anden rolle, da det også handler om effektivitet og antal polte pr. kuld.

Systematiser produktionen af avlsdyr

Overordnet set er fokuspunkterne og selve planlægningen af avlskuldene ens i de forskellige besætningstyper. Det er målet med produktionen der skal holdes for øje, og det er her forskellene opstår – målet skal være udgangspunktet for planlægningen, så produktionen tilrettelægges optimalt i den enkelte besætningstype.

Optimal produktion af avlsdyr, afhænger i høj grad af besætningens effektivitet, som også er afgørende for den forudgående planlægning, hvor enkelte nøgletal bør tages med i betragtningerne:

Faringsprocent – hvor mange løbninger skal der laves?
Kuldstørrelse, inkl. forventet antal avlsdyr pr. kuld – resultatet pr. kuld, hvad er det forventede output?
Dødelighed/udnyttelsesprocent – herunder interne selektionskriterier, hvor stor frasortering forventes der?

Skab overblik over besætningens effektivitet, faringsprocenten er f.eks. afgørende for, hvor mange løbninger der skal planlægges for at have tilstrækkeligt med avlskuld.

Antallet af avlsdyr pr. kuld og hvor mange avlsdyr, der sorteres fra igennem opvæksten, er ligeledes afgørende for planlægning.

Disse nøgletal er med til at danne rammen for produktionen, hvor der selvfølgelig tages hensyn til formålet med produktionen – er der tale om orner til KS, salg af polte eller intern polte rekruttering?

Avlsbesætninger

Avlsbesætningernes mål er at skabe så meget avlsfremgang som muligt. Avlsarbejdet fokuseres på maksimal avlsfremgang, og trumfer derfor hensyn til effektivitet og almindelig produktionsstyring.

Her handler det derfor ikke om at fastsætte udskiftningsprocenter, eller at optimere poltenes alder ved første løbning ud fra kuldstørrelsen. Det handler om at korte generationsintervallet ned, og udskiftningen baseres udelukkende på indeksniveau.

Optimering af produktionen sker gennem grundig planlægning, og ikke mindst godt management – Begge dele kan administreres direkte på staldgangen ved brug af IT-hjælpemidler.

Udskiftning i avlsbesætningerne baseres på indeks, og det er essentielt at alle er informeret og informationen er synlig for alle – f.eks. ved brug af ugemanagement.

Slutproduktet i avlsbesætningerne er at producere orner til KS stationerne og polte til intern brug. Salg af overskydende dyr er et ekstra plus. Planlægningen af produktionen i en avlsbesætning er altid med henblik på renracede dyr og avlsfremgang i besætningen og populationen.

Strategi / besætningstype	Avlsbesætninger
Sammensætning søer	100 % renracet
Sammensætning løbning	100 % renracet

Optimeret planlægning i en avlsbesætning handler om at sikre:

en stabil produktion (herunder stabile ugehold).
et lavt generationsinterval.
en varieret brug af orner indenfor de fastsatte kvoter i de enkelte racer.
bevidste til- og fravalg i selektion og produktion.

Brugen af løbeplaner i avlsbesætningerne hjælper med at holde fokus på indavl, men også med antallet af kuld efter hver enkelt orne der indtastes – altså et effektivt styringsværktøj i hverdagen.

Når der i besætningen er styr på brugen af orner, lettes arbejdet med bestilling af sæd også – og der kan let sorteres fra på de orner, der allerede er brugt for meget, og på den måde holde variationen høj.

Opformeringsbesætninger

I opformeringsbesætningerne skabes der også avlsfremgang, men her er fokus lagt på at videreformidle avlsfremgangen til kunderne. Avlsfremgangen når ud til kunderne via polte med højest mulig produktionsværdi, altså højkvalitetspolte med fokus på både eksteriør og indeksniveau.

Her er der altså grundlag for, at kombinere fokus på avlsfremgang, med øget effektivitet. Altså højt indeks kombineret med besætningens fokus på antallet af producerede polte pr. kuld, hvilket er et nøgletal der bør spille en stor rolle hos opformeringsbesætningerne, da antallet af producerede kvalitetspolte, er i højsædet.

Antallet af producerede polte pr. kuld kan følges tæt i opformeringsrapporten, der til enhver tid kan findes på *DanBred Partner Hjemmesiden* *med det nyeste data.*

Opformeringsrapporten indeholder desuden almindelige nøgletal om produktionen, som kuld pr. årsso, totalfødte pr. kuld osv. Disse kan til hver en tid sammenlignes med lignende besætninger og med jeres eget managementprogram.

Slutproduktet i opformeringsbesætningerne er baseret på DanBreds kunder og er primært baseret på produktionen af krydsningspolte, også kaldet F1 dyr. Men planlægningen af produktionen skal tage højde for både udskiftning og vedligehold i besætningen, kombineret med et optimalt antal polte til salg.

Strategi / Besætningstype	Opformering – lukket kerne	Opformering – indkøbt kerne
Sammensætning søer	100 % renracet	100 % renracet
Sammensætning løbning	10 – 15 % renracede 85 – 90 % krydsnings	100 % krydsnings

Forudsætningen for optimalt polteflow i opformering er:

Årlig udskiftning på omkring 75 % – højere hvis indeksniveauet skal .
Avlsløbninger på 10 – 15 %.
Maksimal brug af orner brugt til renracede kuld – 15%.
Egenkontrol på polteproduktionen – kend din produktion og effektivitet.

Dog er udgangspunktet for målepunkter i produktionen individuelle for hver enkelt besætning. Dette er blot vejledende udgangspunkter, der skal vurderes i planlægningsfasen og justeres i forhold til den aktuelle situation og aktuelle behov.

Besætninger med GenePro – hjemmeavl

Overordnet bør der stilles de samme krav til egen produktion af polte, som til indkøbte polte. Egen produktion af polte kræver, at man bruger tid og ressourcer på styring af sit avlsarbejde, og at der ikke mindst er en interesse for avl.

Første skridt i planlægningen for besætninger med GenePro, handler om at fastlægge strategien for avlsarbejdet i besætningen. Hvilket er et spørgsmål om hvilken type besætning der er tale om, besætningens situation og ikke mindst fremtidsplaner for besætning og ejer.

Strategi	ZigZag	Indkøb kerne	Lukket kerne
Fremgangsmåde	Baseret på krydsningspolte som skiftevis løbes med Landrace eller Yorkshire.	Baseret på indkøbt kerne af Landrace eller Yorkshire.	Baseret på egenproduktion af både Landrace og Yorkshire.
Sammensætning	100 % LYLY-Krydsningspolte	8 % renracede til produktion af krydsningspolte 92 % krydsningspolte	2 % renracede til produktion af renracet tillæg 8 % renracede til produktion af krydsningspolte 90 % krydsningspolte
Målgruppe	Besætninger med 600 – 900 søer. Besætninger som starter op med ”ukendt” genetik.	Alle besætningsstørrelser, med indkøb af renracede polte fra DanBred. Anbefalet kernestørrelse på 7-8 %.	Besætninger med 1.000+ søer. Anbefalet kernestørrelse på 8 %, hvoraf 1,5 – 2 % løbes renracet.

Målet for polteproduktionen i besætningerne med GenePro er rekruttering af polte til egen besætning. Her skal der, ligesom i opformeringsbesætningerne fokuseres på udskiftning og vedligehold af besætningen. Her skabes der ikke avlsfremgang, her handler det om at følge med den avlsfremgang der laves i avls-og opformeringsbesætningerne.

Det vigtige her er at følge udviklingen i avlsfremgang, så besætningens indeksudvikling ligger parallelt med avl og opformering. Ved at følge udviklingen parallelt opnår vi det ønskede resultat, hvor afstanden (målt i indekspoint) til avlskernen minimeres.

Forudsætninger for stabilt polteflow i besætninger med GenePro:

Årlig udskiftning omkring 50 % – højere hvis der er behov.
Avlsløbninger omkring 8-10 % – højere ved høj frasortering på poltene.
Egenkontrol på polteproduktionen – kend din produktion og dens effektivitet.

Udsætning af søer kan baseres på adskillige faktorer, efter grundig vurdering af søerne i farestalden – F.eks. indeks, alder, effektivitet, benstilling

Udsætning af søer skal være regelmæssig, sørg for at samle hold til slagteriet – søerne bør dog ikke vente for længe da det øger antallet af spildfoderdage i besætningen.

Korrekt afstamning – planlægning og håndtering gennem hele soens cyklus

Korrekt afstamning er kernen i ethvert avlssystem uanset om der er tale om global DanBred avl eller egen GenePro besætning. For at udnytte det genetiske potentiale optimalt er det vigtigt at kende dyrenes ophav, og her er der flere værktøjer til at hjælpe os på vej.

Korrekt afstamning sikres ved at have styr på alle rutiner i de enkelte staldafsnit, hvor registrering og mærkning i høj grad er kendetegnende for kvalitetssikringen af det avlsarbejde, der laves i besætningen.

Løbestald – første skridt:

I løbestalden tages det første skridt på vejen i selve produktionen af avlsdyrene. Allerede her er der behov for øget fokus og nøjagtighed, hvilket kommer til udtryk i form af flere registreringer og mærkning af avlsdyrene. I løbestalden kan afstamningen på avlskuldene sikres, ved:

Ophængning af sotavler eller stitavler hos polte og søer der forventes løbet til avl – sikrer øget fokus på disse dyr.
Isætning af so-mærke i højre øre ved første løbning – ekstra identifikation, som sammenkobles med dyrets DanBred ID-nummer.
Der bruges kun én orne pr. kuld – den samme orne bruges til både første og anden løbning.

So-mærket indeholder soens navn, navnet kobles op på dyrets ID-nummer i databanken, og bruges i hverdagen f.eks. til at søge informationer frem direkte på staldgangen.

Ved at notere ornens navn på soens ryg efter løbning, er der ekstra sikkerhed ved 2.løbning når samme orne skal bruges.

Sørg for at notere og registrere præcis hvilken orne der er brugt, så der ikke opstår tvivl, og sæddosen til anden løbning let kan findes frem.
- Husk dog, at det er datoen for første løbning der registreres i softwareprogram og databank.

Løbningerne bør registreres umiddelbart efter, ved brug af håndterminal kan der registreres direkte i softwareprogrammet, så der ikke opstår tvivl efterfølgende.

Løbelister med håndskrevne informationer, som efterfølgende registreres, når medarbejderne er tilbage på kontoret er også en god løsning især ved fejlfinding.

Sørge for altid at have 2 doser sæd fra én orne til samtlige søer og polte der skal løbes.

Hvis der, mod forventning, ikke er 2 doser fra samme orne, løbes polten/soen kun én gang – der må ikke krydsløbes, altså løbes med to forskellige orner.

Når sæddoserne ankommer fra KS stationen, kan det være en fordel at sortere sæden efter ornenavn – på den måde opstår der ikke tvivl i stalden om antallet af doser pr. orne ved løbning, og samtidig mindskes risikoen for at bytte rundt på ornerne.

Når sæden leveres fra ornestationen, er det en fordel at bruge lidt tid på sortering. Hvorvidt doserne ligger sammen i par, eller fordeles i to kurve f.eks. vil det være lettere at administrere hvis der laves et internt system.

Hænges brugte sædposer og katetre op over stierne er det let at se om soen/polten er færdig insemineret eller ej, samtidig kan ornenavnet sammenholdes med skriften på ryggen før inseminering

Det vigtigste element i løbestalde bør være fokus på avlsløbningerne, både før, under og efter løbning. Medarbejderne i løbestalden bør have sans for detaljer, da det er essentielt at øremærkerne aflæses korrekt, noteres korrekt på løbelisterne og ikke mindst registreres korrekt til databanken.

Drægtighedsstald – pas på dine søer:

I drægtighedsperioden handler det om pasning af søerne, hvor vi sikrer at søerne kommer frem til faring. Pasning af søer der producerer avlskuld indebærer også registreringer og sikring af det data der danner grundlag for avlskuldene fremadrettet, og her er der også elementer der skal inkluderes for at sikre korrekt afstamning:

Brug et ugesystem – det vil sikre overblik over de søer der er løbet til avl, og gøre det let at overskue udsving i avlskuld f.eks. når der er flere omløbere, og dermed behov for en justeret planlægning.
Rettidig omhu er afgørende – sørg for at søerne flyttes til farestalden jf. lovgivningen som minimum, for at sikre dyrevelfærd og fejl i afstamning ved uheldige faringer i drægtighedsstalden.
Sørg for dagligt tjek af søerne, hvor der også tjekkes op på evt. tabte øremærker så det hurtigt kan bringes i orden.

Flyttes søerne til farestalden rettidigt undgås utilsigtede faringer i drægtighedsstalden, hvor kuldet må kasseres på grund af evt. tvivl om afstamning.

Dagligt tjek af søerne i drægtighedsstalden skal tilgodese trivsel og almen sundhed, men også sikre at tabte øremærker m.m. fanges i tide.

Farestald – nyfødte avlskuld og deres mødre

I farestalden er der fortsat flere registreringer, og der er endnu engang brug for ekstra opmærksomhed på avlskuldene. Kuldene bliver til individuelle avlsdyr, hvilket betyder en større mængde individuelle registreringer og øget managementbehov.

Ophængning af sotavler ved indsættelse i farestalden – sørg for at der dobbelttjekkes, øremærker og sotavler skal hænge sammen.
Individuel identifikation fra dag 1 – isætning af dag 1 øremærker, LG5 mærker eller tatovering.
Ingen kuldudjævning før grisene er individuelt mærkede.

Når der hænges sotavler op i farestalden, er det let at danne sig et overblik – men husk at dobbelttjekke so-mærker og sotavle, så der ikke sker uheldige fejl undervejs.

Mærkning og registrering er i højsædet, og især farestalden, hvor mærkning af nyfødte avlsdyr er essentiel for at sikre korrekt afstamning fremadrettet.

Næste

Log ind med e-mail og kode

Opret bruger

Glemt kode