Fodring der sikrer avlsdyr af optimal kvalitet

Opvækstbetingelserne er i høj grad afhængige af det ønskede design på dyret, hvorfor opvækstforhold og betingelser, skal lede frem til det ønskede resultat. Tabellen herunder viser kriterierne for den optimale polt ved første løbning, med undtagelse af polte i avlsbesætninger.

Mål Anbefaling
Alder ved løbning, dage 230-250 dage
Vægt 130-155 kg
Gns. Daglig tilvækst, fra 30 kg til løbning 750-800 g/dag
Rygspæktykkelse 12-15 mm

*For orner bør de samme kriterier gøre sig gældende i fht. anbefalet daglig tilvækst gennem opvæksten.

 

Planlæg produktionen efter det endelige design på dyrene – hvad er formålet, og lever dyrene op til både egne og evt. kundens forventninger?

En essentiel del af optimalt design afhænger af tilvækst og ikke mindst rygspæktykkelse – mål rygspæktykkelsen og vej dyrene som kontrol og kalibrering i besætningen.

 

Foder-og vandforsyning i opvækstperioden

En af de faktorer, der har størst indflydelse på poltens design ved løbning, er foderets kvalitet og de fodringsprincipper, der anvendes. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at avlsdyr skal fodres som avlsdyr, og ikke som slagtesvin.

Foder og fodring er fundamentet for dyrenes vækst, komposition og overordnede sundhed. Foderet skal tilgodese det aktuelle fysiske behov hos dyrene, altså med fokus på ben- og knoglestyrke samt begrænset vækst og dermed øget holdbarhed samt kvalitet. Fodringen af dyrene skal altså tilgodese fokus på optimal tilvækst gennem hele perioden og sikre et højkvalitetsdyr ved salg eller brug.

Alder, dage Alder, uger Vægt, kg Gns. daglig tilvækst (g/dag)
28 4 7 250
56 8 17 430
70 10 25 430
84 12 30 500
112 16 48 500
140 20 71 500
168 24 96 570
196 28 121 615
224 32 143 640
245 35 160 650
84-245 8-35 135 770

 

Foder og vand frem til 30 kg

Fokus på fodring starter allerede i klimastalden umiddelbart efter fravænning, om end der ikke er de store forskellige på avlsdyr og almindelige smågrise i denne periode. Fælles for begge er, at der i de første 5-7 dage bør være øget fokus på dyrene, for at mindske fravænningsdiarre og sikre, at grisene kommer godt fra start.

Øget fokus indebærer optimeret klima til grisenes alder og størrelse, her er der overdækning i stierne kombineret med gardiner, der yderligere holder på varmen under overdækningen.

Sørg for at der er adgang til rent vand med det samme, og evt. en smule foder – der kan evt. indsættes ekstra transportable krybber i stierne for at tilgodese et øget vandoptag i begyndelsen.

Foderet skal sammensættes ud fra et optimalt næringsstof behov, og ikke mindst optimal produktivitet. Der skal tages hensyn til dyrets fysiologi, herunder også fokus på at minimere fravænningsdiarre ved brug af simple foderblandinger med højkvalitetsråvarer, der også sikrer høj fordøjelighed.

Startblanding 4-6 uger(6-15 kg) Slutblanding 6-10 uger (15-30 kg)
Energiindhold 1,20 FEsv/kg 1,15 FEsv/kg
Std. ford. lysin, g/FEsv 10,5 11,0
Minimum std. ford. råprotein, g/FEsv 130 144
Ford. fosfor, g/FEsv 3,2 3,0
Calcium, 60-100 % fytase, g/FEsv 7,5 8,0

Det anbefales at anvende opblødt foder de første 5-7 dage efter fravænning:

  • Bland i forholdet 5 dele vand, 1 del mælk og 2 dele foder.
  • Tildel maksimalt 1 liter blanding per 10 grise.
  • Grisene skal efter 20-30 minutter have tømt krybben.
  • Tildeles minimum 4 gange dagligt, gerne flere gange, da flere udfodringer er bedre.

Tildeling af opblødt foder vil øge grisenes interesse for foderet og gør overgangen fra mælk til fuldfoder nemmere.

Hygiejnen er vigtig når der arbejdes med opblødt foder. Sørg for at truget rengøre før foderet tildeles.

Ved tildeling af opblødt foder skal der ydes ekstra opmærksomhed til foderhygiejnen. Det anbefales, at krybberne rengøres med vand efter udfordring. Der kan med fordel efterlades et lille vandspejl i krybben, som ekstra vandtildeling.

Sørg for at det opblødte foder blandes fra gang til gang, så det ikke står og tiltrækker fluer eller opformerer bakterier imellem udfodringer.

Hvis krybben ikke fjernes, kan den rengjorte krybbe med fordel fyldes med lidt ekstra drikkevand mellem udfodringer – hvilket også er med til at tilgodese øget vandoptag.

Efter en uge i klimastalden, bør grisene udelukkende fodres med tørfoder. Første 12 dage fodres der restriktivt, hvorefter der kan fodres efter ædelyst.

Vandtildelingen, er også i denne periode essentiel for at holde grisene i gang, hvorfor der altid skal være fri adgang til rent drikkevand. Det anbefales at der er minimum 2 vandventiler per sti, og gerne flere. Vandventilerne bør placeres så tæt på foderautomaterne, som muligt for at sikre optimal brug og øget foderoptag, samtidig anbefales det at ventilerne giver 0,5 – 1,0 l/min.

Vandventilerne kan placeres umiddelbart sammen med foderautomaten, og suppleres med en sekundær drikkekop i spaltearealet.

Uanset hvilken ventil eller drikkekop der vælges, skal vandtrykket tjekkes jævnligt, og krybberne rengøres efter behov for at undgå unødige smittekilder.

Klimastalden er grundlaget for dyrenes efterfølgende opvækst, og en god start er essentiel for optimal tilvækst og sunde kvalitetsdyr.

Foder og vand i opvæksten – Fra 30 kg og opefter

Det er vigtigt, at avlsdyrene ikke vokser for hurtigt. Ved at holde tilvæksten omkring 750-800 g/dag fra 30 kg frem til 140 kg, sikres tilstrækkelig fedtaflejring og dermed forbedret brunst og øget reproduktionseffektivitet.

Begrænset daglig tilvækst vil samtidig forbedre dyrenes benstilling og overordnede eksteriør, da knoglerne ikke belastes i samme grad og samtidig styrkes gennem optimal mineralaflejring.

Fra 30 kg og frem til senest 60 kg fodres dyrene efter tilnærmet ædelyst, hvorefter restriktiv fodring anbefales. Restriktiv fodring er den letteste måde at kontrollere den daglige tilvækst og en øget rygspæktykkelse på.

Fodringen skal udover kvalitet og begrænset tilvækst tilgodese ensartede avlsdyr.

Sørg for at udfodringen er stabil, og sker på samme tidspunkter hvis der er tale om restriktiv fodring med begrænsede udfodringer –hold øje med fodercomputeren, og sørg for optimalt vedligehold af fodersystemet.

Tabellen herunder viser anbefalingerne for foderets sammensætning ved brug af restriktiv fodring fra 30 kg og opefter.

Restriktiv fodring 30-65 kg 30-110 kg 65-110 kg > 110 kg1
Energiindhold 1,06 FEsv 1,05 FEsv 1,05 FEsv 1,05 FEso
Std. ford. lysin 7,7 6,0 5,0 4,0
Minimum std. ford. råprotein 118 100 95 90
Ford. Fosfor2 3,0 2,5 2,3 2,0
Calcium, 60-100 % fytase 6,9 7,5 6,5 6,5

1 Anbefales også I løbestalden
2 Ved tilsætning af fytase

Hvis det ikke er muligt at fodre restriktivt, kan ad libitum fodring anvendes med justering af foderets sammensætning. For fortsat at tilgodese begrænset tilvækst og øget fedtaflejring, anvendes en blanding med reduceret proteinindhold og et øget indhold af fibre.

Tabellen herunder viser foderets sammensætning ved brug af ad libitum  fodring fra 30 kg og opefter.

Ad libitum fodring 30-110 kg > 110 kg
Energiindhold 1,02 FEsv 1,02 FEso
Std. ford. lysin., g/FE 1,02 FEsv 1,02 FEso
Minimim std. ford. råprotein, g/FE 95 90
Ford. fosfor, g/FE1 2,5 2,0
Calcium, 60-100 % fytase, g/FE 6,9 6,5

1 Ved tilsætning af fytase

*Baseret på brugen af en polte enhedsblanding fra 30 kg og frem til første løbning.
**Gælder ikke afprøvningsdyr i avlsbesætninger.

Ønskes der herudover et øget pres på fedtaflejring, kan det anbefales at få blandet et ”Huldmix” som gives on-top, bestående af 2 % fedt, halv byg, halv hvede og vitaminer- og mineraler. Den generelle fodringsstrategi skal derudover følges op med kvalitetsråvarer og fokus på dyrenes sundhed og udvikling.

 

Supplementer eller top dressinger, kan blandes direkte i foderautomaterne, hvis det ikke tilsættes direkte i mixeren.

Evt. supplement eller topdressing, skal tilgodese øget kvalitet af dyrene, og ikke blot være en ekstra arbejdsgang.

 

Råvarevalg

Avlsdyrene er grundlaget for det fremtidige produktionsniveau i besætningerne og hos kunderne, og derfor skal valget af råvarer i foderblandingerne tilgodese den ønskede kvalitet af avlsdyrene.

Potentielt dyre råvarer kan ofte erstattes med billigere alternativer, eller restprodukter. Det kan i økonomiske sammenhænge være en rigtig god løsning, og ofte giver det ikke udslag på effektiviteten. Men man skal fortsat være opmærksom på at, et billigere råvarealternativ kan være forbundet med risici og uforudsete følgevirkninger. Det kan altså indebære risiko i forbindelse med evt. manglende afprøvning af disse produkter og råvarer, hvilket kan påvirke effektiviteten i besætningen eller kompromittere kvaliteten af dyrene.

Hvis restprodukter eller alternative råvarer tages ind i foderblandingerne, skal man også være opmærksom på den ernæringsmæssige værdi, og risikoen for svingende kvalitet og indhold i den enkelte levering.

Avlsdyrene har brug for korrekte næringsstoffer og dermed også råvarer – det er en essentiel faktor for den samlede kvalitet.

Sørg for at der hele tiden følges op på effektiviteten og udviklingen i besætningen, så der kan følges op på evt. udsving.

Ved fodring af avlsdyr, og især polte, bør der være et øget fokus på hormonforstyrrende stoffer og negativ påvirkning af reproduktionen der skal være i fokus – hav altid fokus på at teste næringsstofindholdet i råvarerne og udsving i leveringerne så det altid matcher dyrenes behov.

Mavesundhed

Optimal mavesundhed er essentiel for optimal effektivitet og holdbarhed hos højtydende avlsdyr, og dette starter allerede i opvæksten, med fokus på valget af råvarer, kvaliteten og ikke mindst foderets sammensætning.

Fiberrige foderblandinger

Fiberrige foderblandinger har en positiv effekt på mavesundheden, og er et vigtigt parameter i forebyggelsen af mavesår, og i mange besætninger ses også en positiv effekt i produktionen af ensartede avlsdyr.

Ensartede avlsdyr er et af hovedmålene i produktionen, så vi sikrer et ensartet produkt der let tilpasses den fremtidige produktion. Derfor bør der altid tilsættes fiberrige råvarer i foderblandingerne, da dette tilgodeser en mere ensartet vækst, og ikke mindst flere positive effekter på sundheden hos dyrene.

Ved tilsætning af fibre er det ikke blot et spørgsmål om mængden der tilsættes, men også hvilken fiberkilde, der anvendes. Valget af fiberkilde afhænger af tilgængeligheden, men også af fordøjelighed og sammensætning af det enkelte fodermiddel. Valget af fiberkilde, er samtidig afgørende for hvor høj iblandingsprocent der anvendes.

Fiberkilde Vejledende iblandingsprocent
Ad libitum fodring Restriktiv fodring
Roepiller 5-10 0-10
Lucernepiller/grønmel 0-5 0-5
Hvedeklid 0-20 0-20
Havre 0-50 0-50
Havreskalmel 0-5 0-5
Rug 0-40 0-40

Ved en høj andel fibre i foderet reduceres dyrenes foderoptagelse og ædehastigheden reduceres, hvilket begrænser tilvæksten. Dermed kan fibre bidrage til en mere ensartet foderoptagelse blandt dyrene i en sti, og dermed øges den overordnede homogenitet i stien, og sikrer et mere ensartet produkt.

 

Fiberrige foderblandinger viser positive effekter på sundheden og trivslen hos dyrene, og kan være med til at sikre en mere ensartet vækst, som følge af et mere ensartet foderoptag.

På samme måde som halm har vidst sig at være en positiv effekt som fylde, kan dette dog erstattes af wrap-hø, som ligeledes har vist sig at fremme mavesundheden.

Fibrene fremmer altså dyrenes mæthedsfornemmelse, hvorved dyrenes velfærd ligeledes forbedres grundet roligere dyr og færre adfærdsproblemer generelt.

Mavesundheden forbedres yderligere gennem fortykning af maveindholdet, hvilket mindsker risikoen for, at mavesyren påvirker den hvide del af maven, hvor mavesår typisk opstår.

Foderets formalingsgrad

Fiberrige foderblandinger kan dog ikke erstatte fokus på formalingsgrader og valget af fodertype. Formalingsgraden er en afgørende faktor for at opretholde optimal mavesundhed, og bør kontrolleres ofte – f.eks. vha. en bygholmsigte og sigteprofil eller ved vådsigtning af pelleteret foder samt expandat.

Hvis andelen af partikler under 1 mm øges ud over det anbefalede øges risikoen for mavesår. Et problem med mavesår kan opstå i løbet af få dage, hvis foderets partikelstørrelse reduceres drastisk. Efterfølgende vil der udvikles ar efter mavesår, og disse forsvinder ikke. Hvis et avlsdyr har haft et alvorligt mavesår kan der dannes arvæv og opstå en forsnævring af spiserøret (ar med indeks 9-10), og dette er påvist at kunne reducere foderoptagelsen efterfølgende.

Derfor er løbende fokus på foderets partikelfordeling ligeledes essentiel, hvor sammensætningen bør følge disse anbefalinger:

 

Under 1 mm 1-2 mm 2-3 mm
Partikelstørrelse 50 % 35 % 15 %

*Formalingsgraden bør justeres på besætningsniveau, ud fra resultater på mave-USK.

Udfodring bør endvidere fordeles over 2-3 daglige udfodringer, især ved pelleteret foder, da det har vist sig at reducere forekomsten af mavesår sammenlignet med ad libitum fodring. Ved brug af melfoder er det stadig en fordel for mavesundheden at anvende restriktiv fodring frem for ad libitum fodring, men forskellene er mindre.

Det anbefales at fodre avlsdyr med groft formalet melfoder eller groft expandat – hvis pelleteret foder alligevel vælges, anbefales det at tilsætte 10-20 % valset, ikke varmebehandlet byg (korn uden om pillerne). Grovere formaling af korndelen i selve pillen kan til en vis grad bidrage med struktur, men da selve pelleteringsprocessen findeler foderet er det ikke den foretrukne løsning til avlsdyr.

 

 

Udover valget af de enkelte råvarer spiller vitaminer og mineraler en stor rolle i dyrets udvikling. Især calcium og fosfor er essentielt i opvæksten, da det er mineraler med afgørende betydning for optimal mineral aflejring i knoglerne og dermed dyrets styrke.

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler er af afgørende betydning for dyrenes metabolisme, og dermed med til at sikre optimal produktivitet og vækst. Alle vitaminer og mineraler er betydelige i opvækstperioden, dog er der i opvæksten øget fokus på enkelte elementer.

 

Mineraler

Calcium (Ca) og fosfor (P) de eneste mineraler, der skiller sig ud hos avlsdyrene, sammenlignet med øvrige dyregrupper. Begge mineraler spiller en essentiel rolle i knoglernes mineralisering, hvilket har stor betydning for dyrenes holdbarhed og der er derfor et øget behov for tildeling af disse mineraler. Knoglernes mineralisering danner basis for knoglestyrken. Og dyrets eksteriør da knoglestyrken påvirker dyrets bæreevne.

Foderblandinger til avlsdyr påvirker effektiviteten, og P og Ca vil have stor betydning for frasortering baseret på benproblemer – hold øje med tallenes udvikling, især hvis der laves ændringer.

Avlsdyrenes bæreevne er afgørende for holdbarheden i besætningerne, og mineralblandingen spiller en essentiel rolle.

Calcium og fosfor optages i samspil med hinanden, og skal derfor ses i forhold til hinanden fremfor enkeltvis. Hvis behovet for calcium og fosfor ikke mødes i vækstperioden, vil det forringe knoglestyrken og dyrets vækst vil hæmmes. Dog må der heller ikke overforsynes så der sker en maksimal aflejring i knoglerne, da dette vil hæmme dyrets bevægelighed og fremtidige evne til at mobilisere calcium og fosfor fra knoglerne.
Normalt Ca/P ratio ligger på 2:1 og tilgodeser optimal knogleaflejring – man skal dog altid være opmærksom på opdaterede anbefalinger og være opmærksom på, at tilsætningen af fytase vil øge tilgængeligheden af calcium og fosfor i foderet. Vekselvirkningen med calcium og fosfor skal samtidig ses i forhold til vitaminerne i foderet, hvor især D-vitamin og H-vitamin (biotin) spiller en afgørende rolle.

 

Vitaminer

Vitaminerne, der spiller en særlig rolle i dyrenes opvækst sammenlignet med andre dyregrupper, er især vitaminer, der spiller ind på reproduktion, knoglestyrke og klovsundhed. Desuden skal der altid tages hensyn til vekselvirkningerne mellem både vitaminer og mineraler for at opnå det mest optimale resultat.

D-vitamin optages i samspil med calcium og fosfor og spiller derfor en rolle i både knoglernes mineralisering og dyrets bæreevne da mangel på D-vitamin vil gøre knoglerne bløde og deforme.

Tilsvarende, er der en række vitaminer der hver især spiller en væsentlig rolle i avlsdyrenes opvækst og fremtidige kvalitet sammenlignet med fodring af slagtesvin.

Vitamin Påvirkning
H-vitamin (Biotin)
  • Ben-og klovsundhed
  • Styrkede klove
  • Reproduktion
  • Generel vækst
A-vitamin
  • Reproduktion
  • Modning af follikler
  • Generel vækst
E-vitamin
  • Reproduktion
  • Optagelse af A-vitamin
  • Generel vækst
  • Muskulatur
K-vitamin
  • Knoglestyrke
  • Calcium regulering

 

Det er dog ikke alle vitaminer der skal tilsættes i lige høj grad, da en del findes naturligt i fodermidlerne eller kan dannes af kroppens egne mekanismer. Tilsætning af vitaminer skal altid følge de opdaterede anbefalinger.

30-110 kg > 110 kg
A-vitamin, i.e. 4000 8000
D3-vitamin, i.e.* 400 800
E-vitamin, i.e.
– Dl-alfa-tokoferol, mg
40
36
40
36
K3-vitamin 2 2
Biotin, mg 0,05 0,2

* D-vitamin bør tilsættes baseret på det aktuelle niveau af D3 eller D3 indholdet i f.eks. Hy-D – 1 mg Hy-D svarer til 40 i.e. D3 vitamin.

Mine noter for Fodring af polte

Næste

Kunder får mest ud af DanBred