Foder-og vandforsyning i opvækstperioden

En af de faktorer, der har størst indflydelse på poltens design ved løbning, er foderets kvalitet og de fodringsprincipper, der anvendes. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at avlsdyr skal fodres som avlsdyr, og ikke som slagtesvin.

Foder og fodring er fundamentet for dyrenes vækst, komposition og overordnede sundhed. Foderet skal tilgodese det aktuelle fysiske behov hos dyrene, altså med fokus på ben- og knoglestyrke samt begrænset vækst og dermed øget holdbarhed samt kvalitet. Fodringen af dyrene skal altså tilgodese fokus på optimal tilvækst gennem hele perioden og sikre et højkvalitetsdyr ved salg eller brug.

Foder og vand i opvæksten – Fra 30 kg og opefter

Det er vigtigt, at avlsdyrene ikke vokser for hurtigt. Ved at holde tilvæksten omkring 825 g/dag fra 30 kg frem til 140 kg, sikres tilstrækkelig fedtaflejring og dermed forbedret brunst og øget reproduktionseffektivitet.

Begrænset daglig tilvækst vil samtidig forbedre dyrenes benstilling og overordnede eksteriør, da knoglerne ikke belastes i samme grad og samtidig styrkes gennem optimal mineralaflejring.

Fra 30 kg og frem til senest 60 kg fodres dyrene efter tilnærmet ædelyst, hvorefter restriktiv fodring anbefales. Restriktiv fodring er den letteste måde at kontrollere den daglige tilvækst og en øget rygspæktykkelse på.

Tabellen herunder viser anbefalingerne for foderets sammensætning ved brug af restriktiv fodring fra 30 kg og opefter.

¹ Anbefales også I løbestalden
² Ved tilsætning af fytase

Hvis det ikke er muligt at fodre restriktivt, kan ad libitum fodring anvendes med justering af foderets sammensætning. For fortsat at tilgodese begrænset tilvækst og øget fedtaflejring, anvendes en blanding med reduceret proteinindhold og et øget indhold af fibre.

Tabellen herunder viser foderets sammensætning ved brug af ad libitum  fodring fra 30 kg og opefter.

¹ Ved tilsætning af fytase

*Baseret på brugen af en polte enhedsblanding fra 30 kg og frem til første løbning.
**Gælder ikke afprøvningsdyr i avlsbesætninger.

Ønskes der herudover et øget pres på fedtaflejring, kan det anbefales at få blandet et ”Huldmix” som gives on-top, bestående af 2 % fedt, halv byg, halv hvede og vitaminer- og mineraler. Den generelle fodringsstrategi skal derudover følges op med kvalitetsråvarer og fokus på dyrenes sundhed og udvikling.

Mavesundhed

Optimal mavesundhed er essentiel for optimal effektivitet og holdbarhed hos højtydende avlsdyr, og dette starter allerede i opvæksten, med fokus på valget af råvarer, kvaliteten og ikke mindst foderets sammensætning.

Fiberrige foderblandinger

Fiberrige foderblandinger har en positiv effekt på mavesundheden, og er et vigtigt parameter i forebyggelsen af mavesår, og i mange besætninger ses også en positiv effekt i produktionen af ensartede avlsdyr.

Ensartede avlsdyr er et af hovedmålene i produktionen, så vi sikrer et ensartet produkt der let tilpasses den fremtidige produktion. Derfor bør der altid tilsættes fiberrige råvarer i foderblandingerne, da dette tilgodeser en mere ensartet vækst, og ikke mindst flere positive effekter på sundheden hos dyrene.

Ved tilsætning af fibre er det ikke blot et spørgsmål om mængden der tilsættes, men også hvilken fiberkilde, der anvendes. Valget af fiberkilde afhænger af tilgængeligheden, men også af fordøjelighed og sammensætning af det enkelte fodermiddel. Valget af fiberkilde, er samtidig afgørende for hvor høj iblandingsprocent der anvendes.

Ved en høj andel fibre i foderet reduceres dyrenes foderoptagelse og ædehastigheden reduceres, hvilket begrænser tilvæksten. Dermed kan fibre bidrage til en mere ensartet foderoptagelse blandt dyrene i en sti, og dermed øges den overordnede homogenitet i stien, og sikrer et mere ensartet produkt.

Fibrene fremmer altså dyrenes mæthedsfornemmelse, hvorved dyrenes velfærd ligeledes forbedres grundet roligere dyr og færre adfærdsproblemer generelt.

Mavesundheden forbedres yderligere gennem fortykning af maveindholdet, hvilket mindsker risikoen for, at mavesyren påvirker den hvide del af maven, hvor mavesår typisk opstår.

Foderets formalingsgrad

Fiberrige foderblandinger kan dog ikke erstatte fokus på formalingsgrader og valget af fodertype. Formalingsgraden er en afgørende faktor for at opretholde optimal mavesundhed, og bør kontrolleres ofte – f.eks. vha. en bygholmsigte og sigteprofil eller ved vådsigtning af pelleteret foder samt expandat.

Hvis andelen af partikler under 1 mm øges ud over det anbefalede øges risikoen for mavesår. Et problem med mavesår kan opstå i løbet af få dage, hvis foderets partikelstørrelse reduceres drastisk. Efterfølgende vil der udvikles ar efter mavesår, og disse forsvinder ikke. Hvis et avlsdyr har haft et alvorligt mavesår kan der dannes arvæv og opstå en forsnævring af spiserøret (ar med indeks 9-10), og dette er påvist at kunne reducere foderoptagelsen efterfølgende.

Derfor er løbende fokus på foderets partikelfordeling ligeledes essentiel, hvor sammensætningen bør følge disse anbefalinger:

*Formalingsgraden bør justeres på besætningsniveau, ud fra resultater på mave-USK.

Udfodring bør endvidere fordeles over 2-3 daglige udfodringer, især ved pelleteret foder, da det har vist sig at reducere forekomsten af mavesår sammenlignet med ad libitum fodring. Ved brug af melfoder er det stadig en fordel for mavesundheden at anvende restriktiv fodring frem for ad libitum fodring, men forskellene er mindre.

Det anbefales at fodre avlsdyr med groft formalet melfoder eller groft expandat – hvis pelleteret foder alligevel vælges, anbefales det at tilsætte 10-20 % valset, ikke varmebehandlet byg (korn uden om pillerne). Grovere formaling af korndelen i selve pillen kan til en vis grad bidrage med struktur, men da selve pelleteringsprocessen findeler foderet er det ikke den foretrukne løsning til avlsdyr.

Udover valget af de enkelte råvarer spiller vitaminer og mineraler en stor rolle i dyrets udvikling. Især calcium og fosfor er essentielt i opvæksten, da det er mineraler med afgørende betydning for optimal mineral aflejring i knoglerne og dermed dyrets styrke.