Gulvudformning

Gulvenes udformning og stimiljøet, er de faktorer, der har størst betydning for dyrenes klovsundhed, benstyrke og overordnede eksteriør.
Gulvenes udformning og den overflade, der bruges i stierne, har stor betydning for dyrets overordnede kvalitet og for udviklingen af bl.a. sygdomme og skavanker, herunder:

• OC – Osteochondrose
• Haseknuder

Det anbefales, at ca. halvdelen til 2/3 af gulvet i stierne er udformet som fast, eller drænet betongulv. Denne gulvtype vil tilgodese normalt klovslid, samtidig med at skader forårsaget af spalteåbninger minimeres. Klovslid er essentielt for dyrenes bevægelighed, da lange- ulige klove medfører nedsat og usikker bevægelse. Derfor anbefales disse gulvtyper ikke:

• Fuldspaltegulve
• Plastikriste / plastikspalter
• Dybstrøelse – kan kun anbefales i den første del af opvæksten.

Spaltearealet i stierne skal etableres med betonelementer, med en bjælkebredde på 60-80 mm og spalteåbning på 18-20 mm.
Gulvet i stierne skal være intakt og skridsikkert, for at minimere risikoen for skader under rangkampe og lignende, mest muligt. Skader på avlsdyrene igennem opvæksten skal så vidt muligt undgås for at undgå varige skader, der kompromitterer dyrenes kvalitet og produktivitet.

Sortering og belægningsgrad

Ved produktion af avlsdyr generelt bør der være øget fokus på sorteringen af dyrene i alle staldafsnit, og denne sortering starter allerede ved fravænning hvor der også allerede skal være fokus på pladskrav og overbelægning. Dette som et led i at sikre den fremadrettede kvalitet af avlsdyrene, som kompromitteres af en evt. overbelægning – også i klimastalden.

Sortering af avlsdyr

Sorteringen af avlsdyr ved fravænning adskiller sig ikke markant fra almindelig fravænning. Dog er der flere hensyn der skal tages, og der skal være et øget fokus, når der er tale om både renracede dyr og F1-krydsninger.

Avlsdyrene bør sorteres efter:

• Race
• Køn
• Størrelse og alder
  • De mindste samles i en sti med ekstra fokus på nærmiljø.

Raceopdelingen er afgørende, da renracede dyr kræver mere opmærksomhed og kan være mere følsomme. Sorteringen bør desuden tilgodese optimale holdstørrelser i klimastalden, hvor det ikke kan anbefales at have mere end 25-30 grise pr. sti efter fravænning.

Avlsdyrene opstaldes i separate stier og bør ikke blandes med andre dyregrupper. Herudover bør polte og orner desuden opstaldes separat for yderligere at tilgodese ensartede betingelser for dyrene i stierne.

Ved 30 kg kan stierne endnu engang opdeles, det anbefales ikke at sortere yderligere på dette tidspunkt. Blot dele holdene i mindre grupper, så vi endnu engang tilgodeser optimale betingelser for avlsdyrene.

Det anbefales kun at opstalde avlsdyr i stabile grupper. Stabile grupper, som tidligere nævnt bør kun bestå af avlsdyr (hhv. polte og orner) – ca. 8-12 dyr pr. sti fra 30 kg, da forsøg har vist at et øget antal dyr i stierne vil kompromittere ensartethed og flere af dyrene vil trække ud i spaltearealet for at hvile – hvilket betyder at kvaliteten af opstaldningen forringes.

Disse stabile grupper, bør bibeholdes frem til salg eller observationen af første brunst – hvorefter dyrene anbefales flyttet til løbestalden, hvis de skal indgå i egen produktion.

Arealkrav og overbelægning

Det er dokumenteret, at avlsdyr kræver øget plads gennem opvæksten sammenlignet med slagtesvin. Det øgede pladskrav opstår i behovet for øget bevægelse, udvikling af muskler og skelet og dermed dyrenes holdbarhed.

Overbelægning forringer dyrenes kvalitet, bevægelsen begrænses og dermed forringes dyrets eksteriør og bæreevne. Overbelægning forringer dyrenes produktivitet i form af nedsat vækst og risiko for forsinket pubertet. Et højere tilgængeligt gulvareal pr. dyr, tilgodeser altså produktiviteten og kvaliteten af dyrene. Symbiosen mellem produktivitet og kvalitet opstår i en reduceret kamp om foderet, forbedret kropsbygning og et generelt lavere aggressions- og stressniveau i stierne.

Desuden har arealet pr. dyr stor indflydelse på stabiliteten i grupperne, hvorfor anbefalingerne bør følges, og overbelægning undgås gennem hele opvæksten. Vejledningerne er baseret på frit tilgængeligt gulvareal, og altså eksklusive krybbe og inventar.

* Anbefalet areal inkluderer ikke gulvarealet under krybber.
**Ved brug af langkrybber beregnes 0,4 m krybbeplads pr. dyr, og en dybde på 0,3 m.

Arealkravet i stierne er vejledende, og det primære mål skal være, at der er ædeplads til alle dyr i stierne på alle tidspunkter. Hvis der anvendes gulvfodring, kan der med fordel lægges til på arealet pr. dyr for at sikre tilstrækkelig ædeplads til alle dyr.

Socialisering af avlsdyr

Socialisering af dyrene gennem opvæksten, har stor betydning for både produktivitet og velfærden i besætningen, og heraf også kvalitet og holdbarhed på dyrene. Socialisering skal forstås som interaktioner mellem medarbejdere og dyr, men også dyrene imellem.

Den daglige omgang med avlsdyrene skal foregå så roligt som muligt, og så vidt muligt tilgodese positive interaktioner mellem medarbejdere og dyr. Der skal være fokus på adfærd i alle rutiner, igennem hele opvækstperioden. Her handler det både om effektiv implementering af gode rutiner og at undgå uhensigtsmæssige rutiner og interaktioner.

Ved at indføre nogle simple tiltag i den daglig omgang med avlsdyrene, kan vi opnå et mere socialt avlsdyr. Grise reagerer ved enten at udvise frygt, aggression eller tillid i forhold til, den behandling de får. Undersøgelser viser, at den tid der bruges sammen med dyrene har en signifikant indvirkning på, hvor lette de er at håndtere i hverdagen, men det påvirker samtidig daglig tilvækst-, foderudnyttelse- samt reproduktionsresultater positivt.

• Minimér frygt hos dyrene.
• Undgå hård og uhensigtsmæssig håndtering.
• Forsøg at skabe positiv kontakt, også ved ubehagelige rutiner, som f.eks. vaccination.

Med andre ord; rolig og stressfri menneskelig kontakt med avlsdyrene giver sociale grise med forbedrede produktionsresultater.

I dagligdagen kan dette omsættes til mere håndgribelige tommelfingerregler for medarbejderne:

• Optræd beslutsomt.
• Optræd sikkert og forudsigeligt.
• Hav hyppig omgang med dyrene.
• Brug stemmen og sørg for også at have fysisk kontakt med dyrene når I bevæger jer i stierne.

Når I bevæger jer ind i stierne, er det vigtigt at dyrene kommer til jer og ikke omvendt, på den måde kan dyrene vænne sig til kontakten. Desuden skal I ind i stierne minimum én gang om dagen, så der ikke kun kommer mennesker i stierne, når der skal vaccineres eller behandles.
En god måde at gøre dyrene mere rolige og vant til menneskelig kontakt, er ved at gå ved siden af, og foran deres hoveder.

Alle disse trin kombineret med en hyppig kontakt, vil sikre en forbedret adfærd hos dyrene og dermed sikre en positiv effekt på den fremtidig produktivitet.

De daglige rutiner skal gøre dyrene klar til et liv som højproduktivt avlsdyr. Det betyder, at der også skal tages højde for dyrenes immunitet og især, hvordan vi bedst muligt tilpasser poltenes immunitet til sundhedsniveauet i sobesætningen.