Optimal opstaldning og håndtering af avlsdyr i opvækstperioden
Opstaldning af avlsdyr i opvækstperioden, skal tilgodese kvaliteten af det enkelte individ, med henblik på optimal holdbarhed og dermed et mere produktivt liv. Dette fokus starter allerede i farestalden, men overordnet set skal der fokuseres på dyrets opvækstbetingelser i et optimalt miljø gennem hele perioden.

 

Opstaldning af avlsdyr

Opstaldningen i opvækstperioden, har stor betydning for den endelige kvalitet af avlsdyrene i besætningerne. Opstaldningsbetingelserne er ikke blot af betydning for dyrenes trivsel og sundhed, men også af afgørende betydning for overordnet eksteriør og fremtidig produktivitet.

Strategisk placering af avlsdyrene, vil sikre øget socialisering og positive interaktioner med medarbejderne.
DSC_7001 OK Placeringen af avlsdyrene tilgodeser udover den sociale kontakt, samtidig et øget opsyn i hverdagen med hurtig respons på adfærd og sygdomstegn.

Stiindretning

Indretningen af stier til avlsdyr, skal tilgodese kvaliteten af dyrene og samtidig deres naturlige adfærd. At fremme naturlig adfærd, vil fremme positiv adfærd hos avlsdyrene generelt, og dermed lette håndteringen af dyrene og ultimativt den samlede kvalitet og oplevelse.

Stiindretningen tilgodeser både dyr og medarbejdere – let rengøring og indgang til stierne kombineret med naturlig adfærd.

Stierne skal sikre optimal og ensartet vækst hos avlsdyrene – f.eks. som her hvor der er fin plads til alle dyr under udfodring, og altså ingen kamp om foderet.

Stier til avlsdyr indrettes med solide skillevægge i lejearealet. Avlsdyrene vil være mere rolige når de ikke kan se dyrene i nabostierne i lejearealet, og samtidig foretrækker de at hvile op ad faste vægge på grund af deres instinkter. Men vær opmærksom på at skillevægge mellem stierne bør være ca. 1 m høje, så dyrene ikke springer over i nabostierne eller på anden måde kommer til skade i forsøget. Lejerarealet bør være veldefineret, altså med en tydelig overgang og en god kvalitet. Lejearealet i stierne, bør desuden være:

  • Frit for træk.
  • Strøet dagligt, med enten halm, spåner eller lignende.

Det veldefinerede leje, bør kombineres med tremmevægge i spaltearealet hvor deres naturlige gøde adfærd stimuleres af kontakt med nabostierne – altså tilgodeser denne stiindretning både naturlig adfærd, øget kvalitet og ikke mindst et reduceret arbejdsforbrug i forbindelse med nedskrabning.

Opdeling af stien og tremmer i spaltearealet fremmer naturlig gøde adfærd og letter desuden arbejdet med rengøring af stierne.

Overbrusning i spaltearealet er ligeledes med til at fremme naturlig gøde adfærd, og mindsker svineri i stierne især i varme perioder.

I overgangen mellem fast gulv og spalter, kan der placeres drikkekopper eller trug med vakuumventiler som tilgodeser vand på alle tidspunkter. Derudover bør der være placeret næseventiler, som er velegnet til avlsdyr, på spaltearealet.

Vandventilerne og drikkekopper i stierne skal tjekkes regelmæssigt, både om der overhovedet er vand, men også hvor meget flow der er – dagligt tjek kan indebære simpelt tryk på ventilerne.

Hvis der er installeret drikkekopper i stierne, skal der foruden daglige tjeks også være rengøring efter behov, så der altid er rent drikkevand til rådighed.

Stier til avlsdyr skal udover kvaliteten af dyrene også tage arbejdsprocedurer og arbejdsvenlighed i betragtning. Arbejdet med avlsdyr skal foregå så gnidningsfrit som muligt for at mindske stressniveauet. Her er det en fordel, hvis lågerne til stierne er placeret i et hjørne, så dyrene let kan flyttes til og fra stierne, og sørg samtidig for, at lågen kan betjenes med en hånd, så det er muligt at håndtere flytningen af dyr på egen hånd.

 

Gulvudformning

Gulvenes udformning og stimiljøet, er de faktorer, der har størst betydning for dyrenes klovsundhed, benstyrke og overordnede eksteriør.
Gulvenes udformning og den overflade, der bruges i stierne, har stor betydning for dyrets overordnede kvalitet og for udviklingen af bl.a. sygdomme og skavanker, herunder:

  • OC – Osteochondrose
  • Haseknuder

Det anbefales, at ca. halvdelen til 2/3 af gulvet i stierne er udformet som fast, eller drænet betongulv. Denne gulvtype vil tilgodese normalt klovslid, samtidig med at skader forårsaget af spalteåbninger minimeres. Klovslid er essentielt for dyrenes bevægelighed, da lange- ulige klove medfører nedsat og usikker bevægelse. Derfor anbefales disse gulvtyper ikke:

  • Fuldspaltegulve
  • Plastikriste / plastikspalter
  • Dybstrøelse – kan kun anbefales i den første del af opvæksten.

Eksempel på stiindretning til avlsdyr over 30 kg, halvt fast gulv og halvt betonspalter med langkrybber og ingen overdækning.

Eksempel på stier i smågrisestalden, hvor gulvet er tilpasset med halt støbejernsriste og halvt fast gulv. Desuden er der her tilgodeset ekstra varmehov til de mindste grise med overdækning på det faste gulv.

Spaltearealet i stierne skal etableres med betonelementer, med en bjælkebredde på 60-80 mm og spalteåbning på 18-20 mm.
Gulvet i stierne skal være intakt og skridsikkert, for at minimere risikoen for skader under rangkampe og lignende, mest muligt. Skader på avlsdyrene igennem opvæksten skal så vidt muligt undgås for at undgå varige skader, der kompromitterer dyrenes kvalitet og produktivitet.

Gulvtypen er afgørende for skridsikkerhed, og hvis der iblandes grater eller plastikstykker i betongulvet f.eks. skal man være sikker på, at det ikke stikker op og skader dyrene – strøelse er også en god måde at sikre skrid underlag i stierne.

Uanset gulvtype er det essentielt at der tages yderligere forholdsregler i dagligdagen, så udskridninger og evt. skader undgås – rengøring og nedskrabning af stierne på daglig basis anbefales.

Klima

Foruden stiernes indretning skal der også tages hensyn til klimaet og nærmiljøet i stalden. Temperaturen i stalden påvirker dyrenes vækst gennem et påvirket foderoptag og sundhed generelt, hvorfor det er afgørende altid at have fokus på optimalt temperaturniveau.

I klimastalden, skal der være fokus på både rumtemperatur og gulvtemperaturen under overdækningen.

Vægt (kg) Temperatur under overdækning (°C) Gulvtemperatur under overdækning (°C) Rumtemperatur (°C)
5,5 31-32 32 25-26
6,0 30-31 32 24
7,0 29-30 32 24
8,5 28-29 32 23
11,0 27-28 32 22
14,0 26-27 32 21

Sørg for at følge op på temperaturindstillingerne – og tjek dagligt både termostat og fysisk i stalden.

Når der udelukkende reguleres på rumtemperatur er det essentielt at følge kurven, der bestemmes, men også at regulere efter behov i fht. størrelse og alder på dyrene.

I stalden skal der efterfølgende primært tages hensyn til rumtemperaturen, hvor gulvvarmen langsomt kan udfases grundet dyrenes størrelse og minimerede behov for ekstra varmetilførsel.

Vægt, kg Temperatur, C°
Avlsdyr 15 22-24
25-40 18-22
40-100 15-20

*Baseret på stråleventilation – ved brug af diffus ventilation og dynamisk indsættelse skal der tages ekstra hensyn i den enkelte besætning.

I staldafsnittet til avlsdyr, er der ofte dynamisk indsættelse af dyr, hvorfor det er svært at lave anbefalinger til rumtemperaturen alene. Rumtemperaturen baseres på alt-ind-alt-ud princippet og er derfor afhængigt af en optimal staldudnyttelse. Så når der er tale om dynamisk indsættelse af dyr, bør der altid være mulighed for opvarmning i staldene, og stierne bør frem til 30 kg etableres som to-klima stier med mulighed for regulering af overdækningen, samt gulvvarme eller mulighed for strøet lejeareal.

To-klimastier giver mulighed for at tilgodese grisenes forskellige behov, især i perioden lige efter fravænning.

Brugen af gardiner kombineret med overdækning, vil desuden sikre en mere ensartet temperatur under overdækningen og holde på varmen.

Hos større avlsdyr ændrer justeringer på klima sig endnu en gang, da behovet for mulig afkøling opstår. Her anbefales det, at der er overbrusning til alle dyr over 20 kg, som samtidig kan kombineres med højtrykskøling, når der er behov for yderligere nedkøling.

Hav dog altid i mente at det ultimativt vigtigste styringsværktøj i forhold til klima i staldene, altid er observation af dyrene og deres adfærd i det miljø, de befinder sig i.

Sørg for at få tjekket alle dyr i stierne – hvis der er overdækning, skal denne løftes minimum 1 gang om dagen for at sikre at alle dyr tilses.

Observation af dyr i staldene er en stor del af hverdagen, og skal ikke kun være en del af rutinerne – kig også efter dyrene når I ellers bevæger jer rundt i staldene, alt tæller med i daglig kontakt og opsyn.

Sortering og belægningsgrad

Ved produktion af avlsdyr generelt bør der være øget fokus på sorteringen af dyrene i alle staldafsnit, og denne sortering starter allerede ved fravænning hvor der også allerede skal være fokus på pladskrav og overbelægning. Dette som et led i at sikre den fremadrettede kvalitet af avlsdyrene, som kompromitteres af en evt. overbelægning – også i klimastalden.

DSC_8964 Allerede under fravænning kan sorteringen starte, hvor grisene kan sorteres efter størrelse f.eks. på den måde flyttes de mindste grise i specielle stier i klimastalden.

Når grisene flyttes til klimastalden, kan sorteringen færdiggøres – og arbejdet her lettes markant hvis der allerede er sorteret lidt i farestalden.

Sortering af avlsdyr

Sorteringen af avlsdyr ved fravænning adskiller sig ikke markant fra almindelig fravænning. Dog er der flere hensyn der skal tages, og der skal være et øget fokus, når der er tale om både renracede dyr og F1-krydsninger.

Avlsdyrene bør sorteres efter:

  • Race
  • Køn
  • Størrelse og alder
    • De mindste samles i en sti med ekstra fokus på nærmiljø.

Raceopdelingen er afgørende, da renracede dyr kræver mere opmærksomhed og kan være mere følsomme. Sorteringen bør desuden tilgodese optimale holdstørrelser i klimastalden, hvor det ikke kan anbefales at have mere end 25-30 grise pr. sti efter fravænning.

Avlsdyrene opstaldes i separate stier og bør ikke blandes med andre dyregrupper. Herudover bør polte og orner desuden opstaldes separat for yderligere at tilgodese ensartede betingelser for dyrene i stierne.

Yorkshire polte samlet i én sti – racen er her markeret med en orange plade under CHR øremærket, hvilket ligeledes er med til at skabe øget fokus på avlsdyrene i besætningen.

Derudover bør avlsdyr, i stier med delte foderautomater, samles om samme foderautomat, da det vil tilgodese øget opsyn og en mere ensartet udfodring og vækst.

Ved 30 kg kan stierne endnu engang opdeles, det anbefales ikke at sortere yderligere på dette tidspunkt. Blot dele holdene i mindre grupper, så vi endnu engang tilgodeser optimale betingelser for avlsdyrene.

Det anbefales kun at opstalde avlsdyr i stabile grupper. Stabile grupper, som tidligere nævnt bør kun bestå af avlsdyr (hhv. polte og orner) – ca. 8-12 dyr pr. sti fra 30 kg, da forsøg har vist at et øget antal dyr i stierne vil kompromittere ensartethed og flere af dyrene vil trække ud i spaltearealet for at hvile – hvilket betyder at kvaliteten af opstaldningen forringes.

Opdeling efter 30 kg kan være i samme stald, eller ved flytning til separat staldafsnit specielt udformet til avlsdyr.

Opdelingen her tilgodeser øget pladskrav og færre dyr i stierne – desuden er det her optimalt at hænge stitavler op så der altid er styr på hvilke dyr der befinder sig i stierne.

Disse stabile grupper, bør bibeholdes frem til salg eller observationen af første brunst – hvorefter dyrene anbefales flyttet til løbestalden, hvis de skal indgå i egen produktion.

Arealkrav og overbelægning

Det er dokumenteret, at avlsdyr kræver øget plads gennem opvæksten sammenlignet med slagtesvin. Det øgede pladskrav opstår i behovet for øget bevægelse, udvikling af muskler og skelet og dermed dyrenes holdbarhed.

Overbelægning forringer dyrenes kvalitet, bevægelsen begrænses og dermed forringes dyrets eksteriør og bæreevne. Overbelægning forringer dyrenes produktivitet i form af nedsat vækst og risiko for forsinket pubertet. Et højere tilgængeligt gulvareal pr. dyr, tilgodeser altså produktiviteten og kvaliteten af dyrene. Symbiosen mellem produktivitet og kvalitet opstår i en reduceret kamp om foderet, forbedret kropsbygning og et generelt lavere aggressions- og stressniveau i stierne.

Desuden har arealet pr. dyr stor indflydelse på stabiliteten i grupperne, hvorfor anbefalingerne bør følges, og overbelægning undgås gennem hele opvæksten. Vejledningerne er baseret på frit tilgængeligt gulvareal, og altså eksklusive krybbe og inventar.

Vægt, kg Anbefalet areal, m2 Kommentar
< 10 0,15
10-20 0,20
20-30 0,30
30-50 0,40
50-85 0,75 – 1,00
85-110 0,75 – 1,00
> 110 1,50 – 1,90 Min. 0,5 m2 veldefineret lejeareal.

* Anbefalet areal inkluderer ikke gulvarealet under krybber.
**Ved brug af langkrybber beregnes 0,4 m krybbeplads pr. dyr, og en dybde på 0,3 m.

Brug af langkrybbe, hvor der er plads til alle dyr under udfodring, og dermed ingen kamp om foderet.

Øget plads i stierne tilgodeser ikke kun dyrene, men også medarbejderne under selektion, hvor der er plads til at se dyrene bevæge sig.

Arealkravet i stierne er vejledende, og det primære mål skal være, at der er ædeplads til alle dyr i stierne på alle tidspunkter. Hvis der anvendes gulvfodring, kan der med fordel lægges til på arealet pr. dyr for at sikre tilstrækkelig ædeplads til alle dyr.

Håndtering af avlsdyr gennem opvækstperioden

Det er ikke kun staldindretning, der spiller en rolle i avlsdyrenes kvalitet og produktivitet. De daglige rutiner og medarbejderne, der håndterer dyrene gennem opvæksten, spiller ligeledes en afgørende rolle gennem hele perioden.

De daglige rutiner skal tilrettelægges, så det bedst muligt tilgodeser dyrenes behov gennem opvæksten, og bedst muligt tilgodeser dyrenes kvalitet – både fysisk og adfærdsmæssigt.

 

  • Alle dyr tilses minimum én gang dagligt, og gerne flere, af trænede medarbejdere– vær opmærksom på evt. sygdomstegn og generel adfærd.

Tilsyn af dyrene består ikke kun i sygdomstjek, men ophold i stierne og positiv kontakt med dyrene

Sørg for at få tjekket alle dyr i stierne – hvis der er overdækning, skal denne løftes minimum 1 gang om dagen for at sikre, at alle dyr tilses.
  • Rengøring af stier på daglig basis – rene og tørre gulve er afgørende for dyrenes kvalitet.
    • Våde og urene gulve øger risikoen for udskridninger, og ophobning af ammoniak hvilket nedsætter klovsundhed og kvalitet.

 

Nedskrabning og rengøring af stierne lettes under fodringen, hvor det samtidig er let at danne sig et hurtigt overblik over alle dyr i stien

Hvis der udover normal rengøring ikke kan holdes rent og tørt, kan der med fordel bruges spåner eller anden strøelse i stierne.

 

  • Ugentlig opfølgning på tilvæksten hos de enkelte stier og aldersgrupper.

 

Opslag af dyrets alder og sammenhold af aktuel vægt med ønsket vægt er et essentielt styringsværktøj på staldgangen, og en god indikator på om alt går planmæssigt.

Følg også gerne op på tilvækst og andre udfordringer med jeres tilknyttede rådgiver for at sikre optimal tilvækst.

Alle rutiner og arbejdsopgaver skal udføres med fokus på forudsigelighed og ensartethed. Avlsdyrenes opvækst, og de oplevelser de har i perioden, former deres fremtidige adfærd og er af stor betydning for deres fremtidige produktivitet i den videre avl.

Socialisering af avlsdyr

Socialisering af dyrene gennem opvæksten, har stor betydning for både produktivitet og velfærden i besætningen, og heraf også kvalitet og holdbarhed på dyrene. Socialisering skal forstås som interaktioner mellem medarbejdere og dyr, men også dyrene imellem.

Den daglige omgang med avlsdyrene skal foregå så roligt som muligt, og så vidt muligt tilgodese positive interaktioner mellem medarbejdere og dyr. Der skal være fokus på adfærd i alle rutiner, igennem hele opvækstperioden. Her handler det både om effektiv implementering af gode rutiner og at undgå uhensigtsmæssige rutiner og interaktioner.

Kontakt med dyrene kan også ske i en hurtig forbifart på vej til en anden arbejdsopgave.

Tilsyn af dyrene består ikke kun i sygdomstjek, men også samvær med dyrene og medarbejdere der opholder sig i stierne.

Ved at indføre nogle simple tiltag i den daglig omgang med avlsdyrene, kan vi opnå et mere socialt avlsdyr. Grise reagerer ved enten at udvise frygt, aggression eller tillid i forhold til, den behandling de får. Undersøgelser viser, at den tid der bruges sammen med dyrene har en signifikant indvirkning på, hvor lette de er at håndtere i hverdagen, men det påvirker samtidig daglig tilvækst-, foderudnyttelse- samt reproduktionsresultater positivt.

  • Minimér frygt hos dyrene.
  • Undgå hård og uhensigtsmæssig håndtering.
  • Forsøg at skabe positiv kontakt, også ved ubehagelige rutiner, som f.eks. vaccination.

 

Med andre ord; rolig og stressfri menneskelig kontakt med avlsdyrene giver sociale grise med forbedrede produktionsresultater.

Sørg for også at opholde jer i stierne, når der ikke vaccineres eller lignende, på den måde får dyrene også positiv omgang med medarbejderne.

Hvis man f.eks. i rengøring af drikkekopper eller foderautomater sætter sig på hug i stien, vil det skabe andre relationer hos dyrene.

 

I dagligdagen kan dette omsættes til mere håndgribelige tommelfingerregler for medarbejderne:

  • Optræd beslutsomt.
  • Optræd sikkert og forudsigeligt.
  • Hav hyppig omgang med dyrene.
  • Brug stemmen og sørg for også at have fysisk kontakt med dyrene når I bevæger jer i stierne.

 

Når I bevæger jer ind i stierne, er det vigtigt at dyrene kommer til jer og ikke omvendt, på den måde kan dyrene vænne sig til kontakten. Desuden skal I ind i stierne minimum én gang om dagen, så der ikke kun kommer mennesker i stierne, når der skal vaccineres eller behandles.
En god måde at gøre dyrene mere rolige og vant til menneskelig kontakt, er ved at gå ved siden af, og foran deres hoveder.

Socialisering gælder alle aldersgrupper og staldafsnit, positiv kontakt til dyrene er afgørende for effektiviteten – tildeling af halm eller lignende sammen med medarbejdere i stien er altid en god kombination.

F.eks. under selektion, eller andre tidspunkter hvor dyrenes øremærker aflæses med scanner, er der mulighed for at socialisere dyrene – dette letter også senere selektion med scanner.

 

Alle disse trin kombineret med en hyppig kontakt, vil sikre en forbedret adfærd hos dyrene og dermed sikre en positiv effekt på den fremtidig produktivitet.

De daglige rutiner skal gøre dyrene klar til et liv som højproduktivt avlsdyr. Det betyder, at der også skal tages højde for dyrenes immunitet og især, hvordan vi bedst muligt tilpasser poltenes immunitet til sundhedsniveauet i sobesætningen.

Vaccination og immunisering af avlsdyr

Der bør udarbejdes en plan for vaccination og immunisering i opvækstperioden, og overordnet for besætningen.

Planen udarbejdes under hensyntagen til alder og overordnet sundhedsstatus i besætningen – og vaccinationsprogrammer bør altid udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

 

Vejledende vaccinationsprogram til avlsdyr i opvækstperioden:

Vaccine 1. vaccination 2. vaccination Revaccination Kommentar
Glässer 12 uger
15 uger
18 uger 2-3 uger før hver faring
Porcine Parvo
Virus – PPV
26 uger 3 uger efter 1. vaccination Ved fravænning Kan nøjes med revaccination ved 1., 3. og 5. læg.
PCV2 4 uger 2-3 uger før hver faring
Clostridium (og coli) 6 uger før første
faring
2 uger før
første faring
2-3 uger før
hver faring
Influenza 26 uger 3 uger efter
1. vaccination
2-3 uger før
hver faring
Kan gives som blitz vaccine 2-3 gange i året

*Avlsdyr til salg bør desuden leve op til de krav der stilles af kunder og evt. individuelle specifikationer.

Foruden et planlagt og tilrettelagt vaccinationsprogram, er der behov for at tage stilling til naturlig immunitet. I fuldt sektionerede stalde er det svært at sikre dyrenes immunitet gennem de naturlige smitstoffer i besætningen. Her kan der være behov for at cirkulere smitstoffer i avlsdyrenes staldafsnit, for at tilgodese immunitet. Dette kan f.eks. gøres ved at flytte gødning fra drægtige søer til avlsdyrene, dette bør dog ske efter aftale med besætningsdyrlægen eller tilknyttede rådgiver.

Planlæg vaccinationerne, og sørg for at følge vaccinationsprogrammet i de rutiner der sættes op – på den måde sikres det, at dyrene vaccineres rettidigt.

OK Husk at revidere vaccinationsplanen med jævne mellemrum, og opdater informationen også hos DanBred – revision og udarbejdelse bør altid ske i samråd med besætningsdyrlægen.

Alternativt er det først i løbestalden der rigtigt kommer kontakt mellem yngre polte og ældre søer – hvor der især bør være fokus på kontakten mellem nyfravænnede søer og polte, da det øger antallet af smitstoffer avlsdyrene udsættes for.

Mine noter for Opvækstbetingelser

Næste

Kunder får mest ud af DanBred