Selektion og kvalitetsparametre – vejen til ensartede avlsdyr
Selektion af avlsdyrene igennem opvækstperioden, er en af de afgørende faktorer for at sikre kvaliteten og dermed holdbarheden på de dyr, der skal indgå i avlen fremadrettet. Om end det væsentligste selektionskriterie i DanBred besætninger er indekset, skal der i høj grad også lægges vægt på dyrenes eksteriør, for at sikre den samlede kvalitet og dermed oplevelsen med DanBred dyrene.

Selektion og eksteriør – det perfekte avlsdyr

Selektion starter allerede i farestalden, hvor dyr med udprægede skavanker og mangler sorteres fra til videre avl for at sikre optimale forhold til de dyr, der fortsat vurderes egnede til videre avl.

Antallet af patter tælles første gang lige efter faring, antallet af patter skal leve op til gældende krav for hver race.

Dyr med navlebrok/udposninger på navlestedet udtages ikke til videre avl, et sidste tjek kan laves som her, ved isætning af elektronisk øremærke før fravænning.

Målet med selektion af avlsdyrene er at opnå bedst mulig kvalitet, og samtidig optimere antallet af avlsdyr pr. so for på den måde at effektivisere avlsdyrproduktionen, så meget som muligt. Vurdering af dyrene, skal foretages både forfra, fra siden og bagfra for at sikre en tilstrækkelig gennemgang – desuden skal dyret vurderes både stående og i bevægelse.

Ved at sætte sig på hug, bliver dyrene mere rolige og udsynet til patter og evt. navlebrok/udposninger på navlestedet forbedres.

Brugen af lommelygte under selektion kan være nødvendigt, hvis lyset i stalden ikke er optimalt, og en fordel, især når der skal tælles patter på større dyr.

** Det perfekte avlsdyr har fire solide hjørner, rette linjer og en ubrudt ryglinje.

Men afhængigt af hvornår der selekteres, er der forskellige parametre der spiller ind på udvælgelsen, i større eller mindre grad. Det er væsentligt at gøre det klart hvilke parametre der fokuseres på i forhold til dyrenes alder og størrelse, men altid med udgangspunkt i højeste kvalitet.

Selektion i farestalden

I slutningen af diegivningsperioden skal vi i gang med den første selektion – vi skal altså her vurdere om avlsdyrene har den kvalitet vi forventer af vores fremtidige avlsdyr.

Vurdér løbende om avlsdyrene er egnede til videre avl. Sørg for at lave en note, hvis der er ting der kræver ekstra fokus, noten kan følge grisene, således det er nemt at holde fokus, også efter fravænning.

Vurdér grisene på flere tidspunkter, det er nemt at indarbejde i rutinerne i farestalden, hvor grisene i forvejen er meget i hænder – lav løbende frasorteringer hvis der er behov.

Det er væsentligt her at have for øje hvilke kriterier der spiller ind – eftersom det er første selektion og dyrene er unge er det ikke alle kriterier der vurderes. Blot de kriterier, der allerede på nuværende tidspunkt, gør dem uegnede som fremtidige avlsdyr.

 

  • Avlsdyr, som er utrivelige bør vurderes grundigt – hvis de ikke allerede nu kasseres, skal de følges tæt efterfølgende.
  • Patteskader.
  • Navlebrok/udposninger ved navlestedet.

 

Avlsdyr med patteskader eller lignende sorteres også fra allerede fra start – tag fat i jeres rådgiver hvis i er i tvivl.

Avlsdyr med brok/udposninger på navlestedet skal sorteres fra. Tjek grisene grundigt igennem diegivningsperioden -samtidig med isætning af øremærker er det let at vurdere.

 

  • Avlsdyr med færre end 13-14 funktionelle patter.
    • OBS! ikke i avlsbesætninger, hvor de kan/skal indgå i afprøvningen.

 

Tæl antallet af patter ved isætning af øremærker. Når grisene holdes udstrakt, er alle patter synlige, men det kan være svært at se de bagerste patter.

Holdes grisen let bøjet, bliver de bagerste patter mere synlige og er dermed lettere at tælle.

Desuden bør der i avls-og opformeringsbesætninger, på renracede avlsdyr tages hensyn til racetypiske selektionskriterier, med en vurdering af, hvorvidt de bør indgå i videre avl. Disse atypiske racepræg bør selekteres fra:

  • Udprægede atypiske racepræg generelt for alle racer (strittende ører på LL f.eks.).
  • Farvede aftegninger hos de hvide racer (gælder også for F1 krydsninger).
  • Hvide aftegninger og melanomer hos Duroc.
  • Dyr med rystesyge (gælder for alle avlsdyr).

 

Den første selektion bør kun sortere de mest udprægede fejl og mangler fra, eftersom nogle skavanker kan rette sig gennem opvæksten. Men vær opmærksomme på de kriterier, der er overordnet set, og giv avlsdyrene de mest optimale betingelser gennem den videre opvækst, for at tilgodese både antal avlsdyr og ikke mindst kvaliteten af avlsdyrene.

Selektér avlsdyr af højeste kvalitet

Allerede fra begyndelsen, kan de værste skavanker sorteres fra, og dermed give plads til de resterende avlsdyr. Her fokuseres der, som udgangspunkt ikke udpræget på benstilling, med mindre der er tale om salg af yngre avlsdyr. Mindre avlsdyr, kan være svære at vurdere på benstilling, men det er altid en faktor, der skal tages med i de overordnede betragtninger.

Hold øje med dyrene allerede i farestalden, registrer de dyr der sorteres definitivt fra som slagtedyr.

Ved mindre dyr er der et øget behov for at komme ned i højden, for rigtigt at kunne vurdere dyrenes kvalitet.

 

Dyrene skal altid selekteres ud fra ønsket om ”Det perfekte avlsdyr”, hvor eksteriør er udgangspunktet for fremtidig kvalitet. Basisproduktet ska tage udgangspunkt i forskellige kriterier gennem opvæksten, men med fundament i sundhed, eksteriør og benstilling.

En af de væsentligste, og ofte oversete faktorer, er vurderingen af dyrenes ønskede vækst i forhold til alder. Hvor høj tilvækst er der i aldersgrupperne, og hvordan stemmer det overens med de forventninger, der ligger hos evt. kunder, og er tilvæksten ens i aldersgrupperne fordelt i forskellige stier? Der skal hele tiden følges op på hvorvidt alder og vægt stemmer overens igennem opvæksten, og tages stilling til, hvilke tiltag der er aktuelle, hvis der er uoverensstemmelser eller afvigelser undervejs.

Opslag af dyrets alder og sammenhold af aktuel vægt med ønsket vægt er et essentielt styringsværktøj i stalden.

Opslag af dyrenes vægt og alder skal endvidere holdes op imod sammensætningen i stierne, og hvorvidt der f.eks. er flyttet dyr tilbage undervejs, altså at forskellige aldersgrupper går i samme sti.

 


* Avlsdyrene bør følge den optimale vægtkurve, og holde sig inden for det skraverede vægtinterval, med så lille variation som muligt

Hvis alder og vægt ikke følges ad, er der problemer med ensartethed, hvilket har betydning for effektiviteten og især rettidig omhu i besætningerne. Hvis polte eksempelvis ikke er ens ved løbning, kan vi risikere, at der er stor forskel på både kønsmodenhed, tidspunkt for brunst og hvor kraftige brunsttegn der vises. Hvis der ses problemer, skal der søges konsultation hos de relevante rådgivere for at finde løsninger på de udfordringer, der måtte være.


Rådgivning kan være en fordel både når udfordringer viser sig i stalden, men også til at finde årsagen – Sammen løses udfordringer bedst.

Også mellem rådgivningsbesøg, eller hvis i tager udfordringerne op på egen hånd, løses disse ting oftest bedst i fællesskab – diskutér rutinerne og evt. problemstillinger i besætningen.

Foruden overordnede skavanker, og ensartethed i fht. vægt og alder, fokuseres der også på dyrenes benstilling – især hos større dyr over 60 kg (også under ved salg af yngre dyr). Dyrenes benstilling og overordnede eksteriør er ligeledes en væsentlig faktor i den endelige selektion af kvalitets avlsdyr.

Primære selektionskriterier for avlsdyr under 60 kg:

  • Ensartethed i forhold til vægt og alder.
  • Minimum 13-14 funktionelle patter.
  • Udprægede eksteriørfejl, som ikke kan rette sig – sadelleje, benstilling.
  • Navlebrok / udposninger på navlestedet.
  • Misdannede reproduktionsorganer– hermafroditter.
  • Sundhed generelt – halebid og/eller åbne sår generelt.

Frasortering fra fravænning frem til 60 kg:

4,2-10 %

Forvent 4-6 polte pr. kuld

Der er forskel på selektion afhængigt af dyrenes størrelse og alder, da der ved yngre dyr er mulighed for at nogle eksteriørfejl kan rette sig gennem opvæksten – f.eks. små skavanker på benene, der udbedres i takt med, at der blandt andet sælges dyr ud af stierne, og derved frigiver plads til de resterende dyr. Foreløbig selektion af ældre dyr, bør derfor være mere dybdegående, men fortsat en individuel vurdering på enkeltdyrsniveau og den aktuelle fejl.

Primære selektionskriterier for avlsdyr over 60 kg:

  • Navlebrok / udposninger på navlestedet.
  • Misdannede reproduktionsorganer – hermafroditter.
  • Udprægede eksteriørfejl:
    • Sadelleje
    • Fremskudt bov
    • Haseknuder og trykninger på for- og bagben
    • Udaddrejede og understillede bagben
    • Krumme og stikkende forben
    • Udaddrejede eller kroghasede forben
    • Stejle og bløde koder – bjørnefødder.

I selektionen af større dyr især, indgår der flere punkter i selektionen. Der er et øget behov for at

Frasortering fra 60 kg – 100 kg:

1,7 – 4 %

Forvent 3,7 – 4,6 polte pr. kuld

vurdere dyrenes benstilling, hvilket er endnu et væsentligt element i eksteriørbedømmelsen, og især kritisk ved den endelige selektion, er dyrets linjer– altså vinklingen af både for- og bagben samt dyrets ryglinje. Herunder ses punkterne hvorfra linjerne vurderes på for-og bagben.

Uønskede eksteriørkvaliteter vurderes, både på benstilling og den overordnede komposition af dyret. Og det er derfor vigtigt at kende de forskellige typer af skavanker for lettere at kunne skelne mellem uønskede kvaliteter og ”det perfekte avlsdyr” i hverdagen.

** Forskellene på korrekt benstilling, og få uønskede kvaliteter på benstilling. Tabellen skal læses fra venstre mod højre, hvor de første tre linjer viser forbenene, og den sidste linje viser bagbenene.

Linjerne på dyret og benstilling skal desuden ses i sammenhæng med klovenes udformning og kvalitet, hvor det er vigtigt at fokusere på ensartede klove uden skader. Det letteste tidspunkt at foretage denne vurdering på, er når dyrene ligger ned i stierne. Her er der mulighed for et grundigt eftersyn af både inder-og yderklovenes størrelse og tilstand samt evt. revner og balleforandringer.

* Klovene skal være nogenlunde samme størrelse (inderkloven vil dog altid være en anelse mindre), og uden udprægede forandringer i klovens opbygning.

Dyrets linjer og klove, er af stor betydning for den overordnede kvalitet. Men dette kan ikke stå alene. Ligeledes er det nødvendigt at se på dyrets bevægelse for at vurdere eksteriør som en helhed, og ikke som flere delelementer. Dyrets bevægelse fortæller lige så meget om dyrets eksteriør, som benstillingen alene, og ofte er der vekselvirkning mellem de to. Så dårlig benstilling eller klovforandringer påvirker også dyrets bevægelse, og omvendt.

Den samlede vurdering af dyret er altså en samling af flere elementer, hvor dyret vurderes fra alle vinkler (forfra, bagfra, siden og undersiden), stående og i bevægelse for at færdiggøre selektionen.

Selektionen er en løbende proces gennem opvæksten, helt frem til løbning eller salg, hvor den endelige beslutning eksekveres. Efter 100 kg er det dog vigtigt, at der tages hensyn til optimal slagtevægt sammenholdt med tidspunktet for selektion, så der ikke bliver et unødigt fradrag på slagteriet.

Sporbarhed

Et af de værktøjer vi har til at kvalitetssikre avlsdyrproduktionen, er den individuelle identifikation. Hvis der ikke kan skelnes mellem de enkelte dyr, kan der ikke laves en optimal selektion og dermed ingen kvalitetssikring af produktet.

DanBred ID-nummer på godkendt øremærke med DanBred logo.

Individuel identifikation forbedres yderligere ved brug af elektroniske øremærker, der kan aflæses med scanner og dermed minimere antallet af fejl.

Individuel identifikation forbedres yderligere ved brug af elektroniske øremærker, der kan aflæses med scanner og dermed minimere antallet af fejl.

Stitavler

På trods af at alle dyr er mærket med et individuelt nummer, kan det ske, at et øremærke tabes gennem opvæksten. I dette tilfælde er det vigtigt altid at kunne spore tilbage til det korrekte ID-nummer for det pågældende dyr, da der ellers ikke er basis for validering af afstamning og hermed grundlag for, at der er tale om et kvalitetsavlsdyr.

Skulle uheldet være ude, er der flere metoder, der kan anvendes til opsporing af korrekt ID-nummer. En af metoderne, er ved brug af simpel udelukkelsesmetode på stitavlerne og dyrets ID – her kan der altså spores tilbage til det dyr i stien, der mangler øremærker baseret på de resterende dyr i stien. Hvis der opleves problemer med tabte øremærker, anbefales det at dobbeltmærke dyrene allerede i farestalden.

 

Derfor er det vigtigt at opdatering af stitavler i stalden er en væsentlig del af hverdagen, og at stitavlerne bruges aktivt ved alle stier. Stitavlerne skal naturligvis opdateres, hver gang der flyttes dyr til og fra stierne. Arbejdet her er godt givet ud, hvis uheldet skulle være ude være ude, og et øremærke forsvinder – da der ellers ikke er mange muligheder for at redde dyret til videre avl.

 

Skulle et øremærke gå tabt undervejs, skal der isættes et såkaldt erstatningsøremærke. Erstatningsmærker (skal også være elektroniske) kan for avls-og opformeringsbesætninger bestilles direkte på hjemmesiden. Indtil øremærket når frem, kan der isættes et midlertidigt håndskrevet mærke, eller blot laves en synlig markering på dyret, der tegnes op, indtil mærket når frem. For andre besætningstyper kan et håndskrevet øremærke fungere som permanent erstatning.

Bestilling af erstatningsøremærker er nemt på hjemmesiden, hvor dyrets fulde ID-nummer tastes ind og efterfølgende sendes afsted direkte til den valgte øremærkeproducent.

Sørg for at notere dyr med manglende øremærke, på stitavle og evt. på fælles tavle – på den måde er der øget opmærksomhed på at der mangler noget.

En anden måde, hvorpå sporbarheden i besætningen øges, er ved at anvende elektroniske øremærker, hvor selektionen lettes og risikoen for fejl ved aflæsning af øremærker mindskes.

EID – Elektroniske øremærker

Ved bestilling af elektroniske øremærker via DanBred til besætningen, parres det elektroniske ID-nummer (EID) til hvert avlsdyrs DanBred ID. Det elektroniske øremærke kan efterfølgende scannes, hvorpå stamoplysningerne for avlsdyret vil komme frem på scanneren. Herunder også indeks, så der let kan selekteres på staldgangen, samtidig med at dyrets eksteriør vurderes.

 

Elektroniske øremærker øger datasikkerheden, da risikoen for fejl under aflæsningen af beskidte øremærker minimeres. Dette gælder både ved registreringer af døde dyr, flytning mellem staldafsnit/stier, salg af dyr eller intern selektion i egen besætning.

Scanning af elektroniske øremærker er effektivt og nemt – beskidte øremærker og tidskrævende aflæsning er ikke længere et problem.

Når øremærket scannes, kommer oplysningerne med det samme frem på skærmen – det letter registrering og selektion, da dyrets oplysninger er tilgængelige direkte på staldgangen.

Øremærkerne kan scannes direkte på staldgangen, hvor scanneren kan kobles op på håndterminalen til besætningens valgte softwareprogram. Registreringer kan altså laves med det samme, med færre fejl og en formindsket arbejdsbyrde.

Integration med DanBreds databank

Sporbarhed og datakvalitet i besætningen kræver også, at dyrene er oprettet i DanBreds databank, hvor der er mulighed for at søge alle informationer frem på enkeltdyrsniveau. Dette er essentielt i kvalitetsvurderingen af dyrene og besætningen, da dette er afgørende for, om der er tale om DanBred avlsdyr med fuldt dokumenteret afstamning og indeks.

DSC_ EVT UDKLIP AF ENKELTDYRSSØGNING PÅ PARTNER

En række softwareløsninger kan køre en fuld integration, og dermed overføre data direkte mellem besætningen og DanBreds databank, hvilket er essentielt i sikringen af data og lette overskuelige arbejdsrutiner omkring registrering.

Integration mellem managementsoftware og DanBred databanken, letter det daglige arbejde med både Avl, Opformering og ikke mindst KerneStyring®.

Integrationen sikrer også, at data altid er 100 % tilgængeligt, også på staldgangen, når der er behov for hurtigt at tjekke op på data f.eks. i forbindelse med selektion.

Følgende managementprogrammer tilbyder fuld integration til DanBreds databank:

  • CloudFarms
  • PigVision fra AgroVision
    • o Agrovision har desuden en række softwareløsninger, der tilbyder delvis integration.

Følgende managementprogrammer tilbyder en delvis integration til DanBreds databank:

  • PigExpert fra AgriSyst
  • Pig’UP fra ISAGRI

Der findes flere managementprogrammer på markedet, som tilbyder delvis DanBred integration. Programudbyderne vil kunne svare på, hvordan programmet integrerer til DanBred. Hvis besætningens managementprogram ikke findes på listen, anbefales det, at kontakte udbyderen og få virksomheden til at programmere integrationsopsætningen. Softwareudviklerne kan rekvirere en specifikation for kodningen hos DanBred Partner Service.

Med en fuld integreret løsning kan besætningen registrere alle relevante hændelser fra produktionen samt analysere besætningens avlsdata, med info hentet direkte fra DanBreds databank. Dette er grundlaget for at sporbarheden opretholdes i besætningen, da dette muliggør søgning efter dyr vha. deres individuelle ID-nummer.

For at kunne opretholde og have en valid sporbarhed, er det essentielt at lave egenkontrol på besætningens data og sammenholde det med databanken – på den måde sikrer vi at alle informationer stemmer overens mellem besætningens valgte softwareprogram, og DanBred’s databank.

Tjekliste for egenkontrol på data, bør indebære:

  • Tjek af ID-nummer – er ID-nummer tilstede og oprettet/gyldigt i databanken, husk at ID-nummeret altid består af 11 cifre.
    • ID-nummeret består af; besætningsnummer – tæller – Løbenummer.Hhv. 4 cifre – 2 cifre – 5 cifre.
  • Tjek af indeks på dyr i softwareprogrammet – hvis muligt tjekket op imod dato for opdatering, den bør opdatere efter hver indekskørsel, så der altid arbejdes med det nyeste data.
  • Tjek af besætningsnummer – DanBred besætningsnummeret skal tilkobles i softwareprogrammet – dette afgør i de fleste softwareprogrammer om der sendes data på dyrene eller ej, derfor er det vigtigt både at tjekke indstilling for sending af data og på dyrniveau.

Tjeklisten skal sikre at der er kontrol med korrekt integration, altså at alle dyr er oprettet både i softwareprogrammet og i databanken. Korrekt integration indebærer altså, at informationerne er identiske mellem softwareprogram og databanken, og at data sendes rettidigt – så det altid er sammenligneligt og opdateret data der forefindes begge steder, og data er på plads rettidigt til indekskørsel m.m.

Hvis der f.eks. ikke er indeks på et dyr i softwareprogrammet, kan det skyldes manglende integration (udveksling af data) – hvilket betyder, at der er fejl, der skal rettes for at opretholde sporbarheden og datakvaliteten.

Ved gennemgang af tjeklisterne, er det essentielt at evt. fejl/mangler tages hånd om. Altså at der først og fremmest sættes gang i en udredning, for at finde ud af, hvor problemet er opstået. F.eks. hvis poltene mangler indeks – er mor og far kendt i databanken? Hvis ja, hvad så med faringen dyret er født i, eller oprettelsen af selve ID-nummeret på afkom? Det bør understreges at blot fordi data er registeret i softwareprogrammet, er det ikke automatisk gået på plads i databanken, hvis der er fejl, så sørg for at tjekke både software og databank i fejlfindingen.

Derudover bør der altid være fokus på tjek af fejllister på DanBred Partner Service hjemmesiden , hvor der altid er adgang til den nyeste data sendt fra softwareprogrammet – enkelte softwareprogrammer kan ligeledes vise fejllisterne i same kvalitet. I alle tilfælde, er det essentielt under fejlretning, at sammenholde mellem databank og softwareprogram, hvor går det galt, og hvilke mangler kunne der være?

Det vil kræve ekstra arbejde at holde data ajourført og at finde evt. fejl der måtte opstå, og efterfølgende rette op på disse fejl. Men det er en indsats der betaler sig, da det er et essentielt element af avlsdyrenes kvalitet, for hvis vi ikke kan stole på vores data, kan vi så stole på dyrenes kvalitet?

Mine noter for Kvalitetssikring

Hjem

Kunder får mest ud af DanBred