Håndtering i farestalden

Håndtering af nyfødte avlskuld – øget overlevelse og kvalitetssikring

Det er i farestalden de fremtidige avlsdyr håndteres første gang. Avlskuldene er besætningens fremtid og bør få lidt ekstra opmærksomhed, så vi sikrer de bedste forhold for dyrenes opvækst. Ekstra opmærksomhed kan med fordel indarbejdes i de daglige rutiner, så vi tilgodeser ensartethed og kvalitet hele vejen rundt.

Ekstra opmærksomhed på avlskuldene i farestalden er godt givet ud på længere sigt og sikrer en bedre kvalitet overordnet set.

Det er en fordel at sparre medarbejderne imellem, for at sikre optimal pasning af grisene i farestalden, og ikke mindst avlskuldene – sparring sikrer overordnet forståelse medarbejderne imellem og sikrer ensartet pasning.

Avlskuld kan være mere krævende, men de rutiner der kræver mere opmærksomhed er primært placeret på det første levedøgn hvor ekstraordinære rutiner med fordel kan samles i én arbejdsgang. Pasningen af avlskuldene skal være i højsædet – det drejer sig altså ikke nødvendigvis om at opfinde nye besværlige rutiner, men om at optimere og udvikle de rutiner, der allerede er sat i system.

Sikring af råmælk

Råmælksforsyning er essentielt, og der bør også hos avlskuldene være et øget fokus på at sikre rutinerne omkring råmælksforsyning.

Råmælken sikrer mængden af antistoffer hos de nyfødte grise, hvilket er grundlaget for grisenes immunitet i deres første leveuger. Ud over antistoffer sikrer råmælken ligeledes at grisene får genopfyldt deres sparsomme energidepoter efter faring, øger tarmens vægt og enzymaktivitet, som medfører en øget overlevelse.

Optimal råmælksforsyning kan tilgodeses på mange måder, men overordnet er der enkelte grundprincipper der er afgørende for optaget af råmælk:

Soen skal være velimmuniseret besætningens sundhedsprofil – soens immunisering er fundamentet for grisenes beskyttelse i diegivningsperioden.
Soen skal være sund og rask.
- Er yveret blødt og lækkert?
- Rejser og lægger soen sig uden besvær?
- Har soen god og normal ædelyst?
- Har soen klar, lys gul urin?
- Soen skal være feberfri – temperatur over 39,5°C kræver behandling.

Soens sundhed er afgørende for, hvor effektivt hun passer sine grise, kommer hun op og spiser/drikker, og hvad med temperatur og andre sygdomstegn? Hold øje med jeres søer.

En del af de daglige rutiner i den første del af diegivningsperioden, bør prioriteres efter at bruge tid på at observere både søer og grise, på denne måde fanger I hurtigt ændringer i adfærd og/eller behov for handling.

Soen skal være fodret efter anbefalingerne – inklusive fri adgang til vand.
Grisene skal til yveret, og have fri adgang – hvis grisene er afkølede eller svage, kan de med fordel varmes først, så de har mere energi til at die.

Hvis søerne levner i krybberne, er det vigtigt at justere fodermængden til den enkelte so – og husk at rengøre krybberne mellem fodringer hvis nødvendigt, så der altid er fri adgang til rent drikkevand.

Fri adgang til yveret er både betinget af plads i stierne, villighed fra soen til at die og ikke mindst pattegrisenes mulighed for at komme til yveret – sørg for at optimere forholdene, så grisene har mulighed for at die.

Grisene skal have minimum 8-12 timer til at optage råmælk – dvs. ingen kuldudjævning før grisene er sikret tilstrækkeligt råmælk (10-20 ml).
- Splitmalkning er en effektiv metode til at sikre optimal råmælksforsyning til alle grise, hvis der ikke er mulighed for udjævning med det samme.
- En tør navlestreng er en god indikator for et tilstrækkeligt optag af råmælk.
- Mærk på grisen – tjek om maven er fyldt.

*Ved splitmalkning skal det primære fokus være at sikre alle grisene tilstrækkelig råmælk hos egen so, del dem f.eks. op i hun-og hangrise som her.*

*Når sogrisene har diet i en periode byttes rundt så hangrisene kan die. Sogrisene varmes nu i hulen og kan samle ny energi til at die, når splitmalkningen er afsluttet.*

Kuldudjævning

Også ved avlskuldene skal kuldudjævning sættes i system og praktiseres efter behov. Det er dog vigtigt at understrege at avlskuldene ikke bør kuldudjævnes mere end højst nødvendigt, for at undgå unødig stress og smittespredning. Nyfødte avlskuld vil ofte være afkom af 1.lægs søer, med gode moderegenskaber og derfor vil behovet for kuldudjævning være mindre.

Det essentielle er at sikre overlevelsen hos grisene – og det kræver øget opsyn og rettidig omhu, sørg for at evt. problemer håndteres efter behov.

Hvornår skal der kuldudjævnes?

Kuldudjævningen kan bruges på flere forskellige måder, og er oftest besætningsafhængig. Kuldudjævning bør have fokus på overlevelsen blandt grisene og ikke blot udjævning til ensartede kuld med samme størrelse grise. Der skal dog være fokus på at so og grise passer sammen, så grisene har de bedste forhold under diegivningen. Men hvornår skal vi så kuldudjævne, og/eller bruge ammesøer?

Ved store kuld – flyt de største grise, disse har som regel sikret sig råmælk før de mindste.
- Overskydende grise flyttes til en ammeso – store grise til alm. ammeso og små grise til en mindste-amme.

Det er vigtigt ved kuldudjævning at lave en grundig vurdering af både so og grise i hvert kuld – på den måde opnås de bedste resultater.

Når vurdering og planlægning er færdig, skal grisene flyttes – der er mange måder at gøre det på. Det vigtigste er blot, at det passer ind i netop jeres besætning.

Hvis so og grise ikke passer sammen? Ses oftest når der er ældre søer i besætningen, hvor størrelsen på patterne kan give udfordringer.
- Små grise = behov for små patter og let tilgængeligt yver.
- Store grise = ok med større patter, og de har bedre mulighed for at vende yveret.

Vurdering af søerne indebærer både et generelt tjek af sundhed og pasningsevne, hvor yveret er en afgørende faktor – fungerer yveret og hvilke grise passer bedst til hvilke søer?

Grisenes sundhed og størrelse er ligeledes afgørende for, hvilken so der egner sig bedst – mindre og evt. lidt utrivelige grise skal have let ved at komme til yveret, og ikke arbejde for meget, så vurder alle grise undervejs.

Sygdom hos soen (farefeber eller lignende).
- Søer med farefeber/let hårdt yver bør modtage store grise for at afhjælpe problemet.

Når beslutningen er taget, er der enkelte ting der er væsentlige at have med i betragtningerne, så vi altid sikrer kvaliteten af avlsdyrene, udover de generelle rutiner omkring kuldudjævning.

Bevar det generelle overblik – faringslister, antal funktionelle patter, antal fødte grise kan være brugbare værktøjer i dagligdagen til at holde styr på avlskuldene især.
- Det kan være en fordel at samle grise fra avlskuld, så det er let at bevare overblikket i den daglige pasning.

*Overblikket ved kuldudjævning er essentielt for at få et godt resultat, tæl grisene, tæl faringer og patter – på den måde er der overblik over grise og pladser ved søerne.*

*Skriv gerne ned undervejs, hvis det hjælper jer med at bevare overblikket – eller find de rutiner der passer bedst hos jer og jeres medarbejdere.*

Avlskuld der kuldudjævnes skal være mærket forud for flytning (LG5 mærke, godkendt øremærke).

Hvis der kuldudjævnes i avlskuldene, er det essentielt at der er styr på registreringerne forud for flytning – på den måde opstår der ikke tvivl om afstamning.

Når grisene er mærket er der ikke behov for bekymring, nu skal I blot sikre jer at grise og søer matches på bedst mulig vis og på den måde tilgodeser overlevelse og vækst hos de kommende avlsdyr.

Husk at kuldudjævne ud fra besætningens sundhedsstatus – udgangspunktet er, at der kun kuldudjævnes de første 48 timer, med mindre andet aftales med rådgiver og/eller besætningsdyrlægen.

Navlesundhed og patter

Frasortering af avlsdyr er en naturlig del i produktionen, men der er simple tiltag der kan laves i besætningen for at mindske frasorteringen på f.eks. navlebrok/udposninger ved navlen.

Navlestrengen bør kortes af til 3-4 cm så snart det er muligt – vent om muligt til navlestrengen er tør.
Sørg for at brænde eller klippe navlestrengen, så der ikke trækkes i navlestrengen og forårsager blødning.
- Benyttes saks/tang skal denne desinficeres mellem hver gris.

*Tørre navlestrenge klippes nemt til en længde på 3-4 cm ved brug af tang. Hold grisen i et let greb, men undgå at klemme lyske og mave for hårdt.*

*Bruges tang til afkortning af navlen er hygiejnen yderst vigtig. Tangen skal desinficeres mellem hver gris for at opretholde optimal smittebeskyttelse.*

Navlen bør desinficeres efter navlestrengen er klippet – brug klorhexidin- eller jodsprit.
Sørg for altid at løfte grisene korrekt – ingen klemning af bug/lyske og sørg for at støtte grisen under maven ved løft i bagbenene.

Desinfektion af navlen mindsker risikoen for infektion yderligere, men det er vigtigt, at grisen holdes i bagbenene for ikke at klemme de forkerte steder, og samtidig at desinfektionen rammer netop navlen.

Her desinficeres navlen med Cyclospray (indeholder antibiotika), som ligeledes kan anvendes – her skal i blot huske registrering af brug.

Sørg for at farestierne altid er rene og tørre – våde stibunde øger risikoen for infektioner.
Brug en moderat mængde strøelse i hulerne – gerne savsmuld blandet med kartoffelmel eller desinfektionsmiddel – vær obs. på at der ikke bruges strøelse, der kan sætte sig i navlen.

Stibunden er afgørende for navlesundheden, og generel trivsel i kuldene – mærk efter hvis I er i tvivl om gulvet er tørt og varmt. Termometer er godt til temperatur, men fugt er lettere at mærke på egen krop.

Moderat strøelse i hulerne er vigtigt allerede fra begyndelsen, sørg for at hulerne er strøet før faring – her strøs der med træmel blandet med kartoffelmel, godt til udtørring og forebyggelse af diarre.

Et af de væsentligste kvalitetsparametre for avlsdyrene, er kvaliteten og antallet af patterne. Det er essentielt at sikre et maksimalt antal funktionsdygtige patter, og sikringen af dette starter allerede i farestalden på de nyfødte avlskuld.

De forreste patter til og med navlen, kan med fordel beskyttes med plaster (Leukoplast), hvilket reducer slidskader på pattespidserne under diegivningen.

Plaster over patterne beskytter mod slid de første døgn. Forbered passende stykker så de er klar til at sætte på _ Der kan med fordel laves en slids i plasteret så det også dækker de bagerste patter.

Sørg for at plasteret slutter tæt hele vejen, så det bliver siddende minimum det første døgn, og gerne så længe som muligt.

Tandslibning

Slibning af tænderne på pattegrisene kan udføres rutinemæssigt, såfremt der foreligger dokumentation for et behov i besætningen. Hvis der ses skader på søernes yver eller grisenes hoveder i farestalden kan det være gavnligt med tandslibning, for at reducere disse skader.

Halekupering

Halekupering, udføres kun såfremt besætningen har skriftlig dokumentation for problemer med halebid. Desuden skal besætningen være gennemgået for kendte risikofaktorer, med betydning for halebid.

Udføres med halebrænder indenfor grisenes 2.- 4. levedøgn, med følgende forholdsregler:
- Kniven skal være varm nok – hvis såret bløder efter kupering, er den ikke varm nok.
- Brænd halerne i stedet for at skære – brug den tid der er behov for, så nedsættes risikoen for blodforgiftning.
- Halerne brændes lige over – et skråt snit øger overfladen, og heling tager længere tid.
- Rene knive – rens dem undervejs, så den brænder rigtigt.
Fjern mindst muligt og maximalt 50 % af halen.
Sørg for at alle haler har samme længde efter halekupering.

Mærkning og registrering af avlskuld

Faste rutiner er fordelagtigt, i forbindelse med håndtering af avlskuld i farestalden. Faste rutiner er med til at bibeholde overblikket, og øge antallet af avlsdyr der kommer frem til fravænning. Når søerne indsættes i farestalden markeres avlskuld tydeligt, og ved flere racer skelnes disse også fra hinanden for netop at bevare overblikket.

Farvede so-kort er en nem måde at markere avlskuldene i farestalden. So-kortene hænges op ved indsættelse i farestalden, da dette synliggør avlskuldene og sikrer overblik gennem diegivningen.

Ved flere forskellige racer bør so-kortene have forskellig farve afhængig af racen på soen. Vi anbefaler blå til LL-kuld og orange til YY-kuld. Placer kuld af samme race i nærheden af hinanden for let at overskue, hvor i stalden avlskuldene er.

Umiddelbart efter faring, er det der adskiller sig mest i avlskuldene, behovet for yderligere registrering og hermed sporbarhed og kvalitetssikring hos avlskuldene i besætningen. Her er individuel identifikation afgørende, og dette opnås ved øremærkning af avlsdyrene.

Registreringer i farestalden

Sporbarhed og datakvalitet er blot to af de kvalitetsparametre der danner grobund for DanBreds avlssystem. Derfor er registreringer omkring faring og dermed første registrering af avlsdyr af højeste prioritet, da det er her grundlaget for avlsdyrets kommende kvalitet sikres.

Med en håndterminal er det nemt og hurtigt at registrere data og synkronisere disse til besætningens softwaresystem med det samme – dette vil ligeledes sikre hurtig aktion hvis der skulle være fejl eller lignende.

Følgende informationer registreres i det valgte softwareprogram og eksporteres til DanBreds databank senest 14 dage efter faring:

Soens navn og ID-nummer
Faringsdato
Antal fødte grise (fordelt på orne- og sogrise)
ID-nummer på afkom
- DK – både orne- og sogrise
- UDL – sogrise
Race og brugskode tildeles automatisk ud fra tidligere registreringer, besætningstype m.m.

Når der registreres, er det essentielt at der er sikkerhed omkring det data der registreres. Sørg for at tjekke op på soens øremærke og sotavlen, under registrering så der ikke opstår misforståelser.

Ved brug af håndterminal/telefon kan sotavlerne scannes via QR koder, og faringsdata registreres på sokortet med det samme – nem og hurtig registrering direkte på staldgangen.

Herefter kan der på ugentlig basis downloades nye indeks for avlsdyrene.

Nye og opdaterede indeks kan downloades hver torsdag morgen. Hold altid indeks opdateres i besætningens software, det gør det nemt at følge udviklingen og tage de rigtige beslutninger på staldgangen.

Det er essentielt at følge både udvikling i indeks og besætningens effektivitet, hvilket kan gøres nemt ved at synkronisere besætningens software med DanBreds databank (minimum) på ugentlig basis.

Øremærkning

Alle DanBred avlsdyr registreres med et individuelt ID-nummer, som isættes det enkelte dyr med et DanBred øremærke. Alle registrerede DanBred ID-numre inklusive stamdata dyrets avlsindeks kan til enhver tid søges frem på DanBred Partner Hjemmesiden, hvor ID-nummeret fungerer som dyrets CPR-nummer.

ID-nummeret skal fremgå af et godkendt DanBred øremærke – hvis der er tale om avls- og opformeringsbesætninger skal øremærket tilmed være elektronisk.

Det er essentielt, at øremærkets ID-nummer og stamdata stemmer overens, da alle informationer indgår i DanBreds databank, og til hver en tid kan søges frem på DanBred Partner hjemmesiden.

Der skal isættes godkendte DanBred avlsmærker i avls- og opformeringsbesætninger, hvor øvrige besætningstyper frit kan vælge øremærkeproducent og øremærke. Godkendte DanBred øremærker kan ses i DanBreds øremærkekatalog.

DanBred øremærker

Alle DanBred øremærker skal indeholde dyrets fulde ID-nummer, logo, samt racebetegnelse.

Eksempel på øremærke til DanBred renracet krydsning: besætning 9999, tæller 10, løbenummer 00501

DanBred ID-nummeret består af 11 cifre, i 3 dele:

Besætningsnummer – de 4 første cifre.
En tæller på 2 cifre, starter som udgangspunkt på 10 (aftales med DanBred).
Et fortløbende løbenummer, bestående af 5 cifre som starter med 00000.

Med mindre andet er aftalt med DanBred, har hver besætning ét besætningsnummer, som går igen for alle avlsdyr født i besætningen.

Indenfor hver tæller, kan der oprettes 100.000 fortløbende løbenumre til avlsafkom i besætningen. Når alle løbenumre i én tæller er brugt, skiftes tælleren til 11, hvor der på ny kan oprettes 100.000 ID-numre osv.

Isætning af godkendte øremærker skal sikre den individuelle identifikation, og kan ud fra retningslinjerne tilpasses den enkelte besætnings rutiner og behov.

Der kan f.eks. skelnes mellem de forskellige racer ved at bruge farvede øremærker eller farvede underplader, hvilket sikrer, at det er let at skelne mellem racerne i de besætninger der har mere end én.

Designet på øremærkerne kan med fordel afspejle alle disse informationer, både vha. tryk og farvekoder baseret på dyrets race.

Forkortelse – påtrykt øremærket	Race	Farvekode
L	Landrace	Blå
Y	Yorkshire	Orange
D	Duroc	Hvid
X	Renracet krydsningsdyr (F1)	Gul
Z	Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Landrace far	Blå
Z	Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Yorkshire far	Orange

<!–

Forkortelse – påtrykt øremærket	Race	Farvekode
L	Landrace	Blå
Y	Yorkshire	Orange
D	Duroc	Hvid
X	Renracet krydsningsdyr (F1)	Gul
Z	Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Landrace far	Blå
Z	Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Yorkshire far	Orange

–>

Eksempel på renracede krydsningsdyr (F1) med gult øremærke med racekoden X påtrykt – salgsdyr i Danmark skal altid have gule CHR-øremærker i ved salg.

Eksempel på Yorkshiredyr med gult DanBred øremærke med en orange plade for at signalere racen, så der både er plads til praktisk genkendelse i besætningen og godkendt øremærke ved evt. salg.

DanBreds ID-nummer er inde i en overgangsfase, hvor der skiftes fra et ældre begrænset ID-system (ID11) til et nyere ID-system (ID11K). I det ældre system vil opsætningen være: Et besætningsnummer (4 cifre), et stort løbenummer (5 cifre) samt årstallet dyret er født i (2 cifre).
Skulle der være spørgsmål omkring DanBreds ID-system, nyt som gammelt, eller øremærker generelt kan DanBred Technical Service Centre altid kontaktes.

Isætning og placering af øremærker

Der findes på nuværende tidspunkt flere producenter med godkendte DanBred øremærker, og dertil flere forskellige øremærketyper – Både producenter og DanBred Technical Service Centre står klar til at hjælpe med al support omkring øremærker.

Vær opmærksom på at valget af øremærker er besætningsafhængigt, og der er stor variation i holdbarheden på de forskellige mærker, afhængigt af besætningens staldindretning m.m.
DanBred øremærket skal senest isættes ved fravænning, om end flere og flere besætninger vælger at bruge dag-1 øremærker og kan derved spare en arbejdsgang med udskiftning af øremærker ved fravænning.

Øremærke typer – hvornår sættes de i:

LG5 mærke/kaninøremærker isættes ved faring – erstattes af blivende DanBred øremærke, senest ved fravænning.

Ved brug af kaninøremærker kan ID-nummer tildeles umiddelbart efter faring. Det giver overblik over antallet af avlsdyr i et kuld, og sikrer registrering af ophav og race.

Her er der brugt LG5 mærker (kaninmærker) ved faring og senere isat et blivende øremærke – LG5 mærket er blot klippet op, så det fortsat sidder i det modsatte øre uden gener for dyret.

Dag-1 DanBred øremærke isættes ved faring – suppleres evt. med et ekstra øremærke ved fravænning.

Senest ved fravænning isættes blivende øremærke, eller et supplerende øremærke til dag-1 mærket.

Supplering med et ekstra øremærke kan være godt givet ud igennem dyrenes liv, hvis de f.eks. mister et øremærke i poltestalden eller drægtighedsstalden, er der altid en dobbeltidentifikation.

Øremærkning – placering og ensartethed:

Øremærker med DanBred avls-ID skal, som udgangspunkt, altid placeres i venstre øre. Øremærkerne skal altid placeres i samme øre i samme besætning, så der er ensartethed i avlsdyrenes udseende, og aldrig opstår tvivl om DanBred identifikationen internt.

Ved isætning af øremærker, skal der både være fokus på, at det er det rigtige mærke til den rigtige gris, men også placering af øremærket samt håndteringen af grisene undervejs. Det betyder også at der er enkelte forhold der skal tages hensyn til ved øremærkning.

Undgå at holde og løfte grisene i ørerne ved isætning af øremærker.

Ved isætning af øremærker ved faring, kan grisen enten placeres på kanten af ordnevognen eller blot holdes under maven, mens øremærket klippes i, som her.

Grisene kan med fordel placeres over låret ved isætning af øremærker umiddelbart før fravænning, det letter placeringen af mærket og beroliger samtidig grisene.

Placer øremærket midt i venstre øre, så tæt på bruskkanten som muligt – godkendt DanBred øremærke.
- Placeres mellem de to blodårer i øret.
- Evt. supplerende øremærke kan placeres i modsatte øre.

Øremærket skal placeres midt i øret, så risikoen for tab minimeres – samtidig mindskes risikoen for blodøre når mærket placeres mellem blodårerne i midten af øret.

Øremærket placeres mellem ørets blodårer, og gerne så tæt på ørets bruskkant som muligt – denne placering vil være med til at sikre en god holdbarhed på øremærket.

Trykkes lige i – hvis det trykkes skævt i, øges risikoen for udrevne mærker.

Ved isætning af øremærker, hvad enten der bruges tænger eller maskiner/vogne skal der være fokus på rene, skarpe nåle og at nålen, der bruges passer til det øremærke, der sættes i.

En tang, hvor stiften passer til det valgte øremærke, slipper umiddelbart efter isætning, som her. Dette vil lette arbejdsgangen markant, og desuden undgås evt. skader på øremærkerne.

Dette er samtidig en god lejlighed til at tjekke dyrenes kvalitet. Sørg for et godt arbejdsbord med god plads til udstyr og mulighed for at notere, hvilke ID-numre der tildeles.

Bestilling af øremærker

Øremærker bestilles nemt og hurtigt på DanBred Partner Hjemmesiden eller ved at kontakte DanBred Technical Service Centre

DanBred Technical Service Centre kan kontaktes med alle spørgsmål og tvivl, herunder også øremærkebestillinger – ring på tlf. +45 44 88 11 88.

Alle danske avls- og opformeringsbesætninger kan bestille øremærkerne direkte på *DanBred Partner Hjemmesiden, ved brug af eget login – her kan de også altid holde styr på gamle ordrer m.m.*

*Det er ikke påkrævet for besætninger med KerneStyring® at bestille øremærker via DanBred, men det anbefales på det kraftigste.

Ved bestilling skal følgende oplysning være tilgængelige:

Besætningsnummer – 3-4 cifret DanBred b-nummer
Øremærke producent og øremærketype
Øremærke med eller uden elektronik
Startnummer / nummerserie
Antal mærker
Farve
Race
Leveringsadresse

Det fortrykte øremærke bør følge anbefalingerne for racebetegnelser og farvekombinationer, med mindre der er specielle forhold. Besætningen har mulighed for selv at vælge øremærketype ud fra en variation af DanBred godkendte øremærker.

Øremærket viser det fulde DanBred ID-nummer, for sikker identifikation på enkeltdyrsniveau.

Individuel identifikation forbedres yderligere ved brug af elektroniske øremærker, der kan aflæses med scanner og dermed minimere antallet af fejl ved aflæsning.

Næste

Log ind med e-mail og kode

Opret bruger

Glemt kode