Håndtering i farestalden
Håndtering af nyfødte avlskuld – øget overlevelse og kvalitetssikring
Det er i farestalden de fremtidige avlsdyr håndteres første gang. Avlskuldene er besætningens fremtid og bør få lidt ekstra opmærksomhed, så vi sikrer de bedste forhold for dyrenes opvækst. Ekstra opmærksomhed kan med fordel indarbejdes i de daglige rutiner, så vi tilgodeser ensartethed og kvalitet hele vejen rundt.
Avlskuld kan være mere krævende, men de rutiner der kræver mere opmærksomhed er primært placeret på det første levedøgn hvor ekstraordinære rutiner med fordel kan samles i én arbejdsgang. Pasningen af avlskuldene skal være i højsædet – det drejer sig altså ikke nødvendigvis om at opfinde nye besværlige rutiner, men om at optimere og udvikle de rutiner, der allerede er sat i system.
Sikring af råmælk
Råmælksforsyning er essentielt, og der bør også hos avlskuldene være et øget fokus på at sikre rutinerne omkring råmælksforsyning.
Råmælken sikrer mængden af antistoffer hos de nyfødte grise, hvilket er grundlaget for grisenes immunitet i deres første leveuger. Ud over antistoffer sikrer råmælken ligeledes at grisene får genopfyldt deres sparsomme energidepoter efter faring, øger tarmens vægt og enzymaktivitet, som medfører en øget overlevelse.
Optimal råmælksforsyning kan tilgodeses på mange måder, men overordnet er der enkelte grundprincipper der er afgørende for optaget af råmælk:
- Soen skal være velimmuniseret besætningens sundhedsprofil – soens immunisering er fundamentet for grisenes beskyttelse i diegivningsperioden.
- Soen skal være sund og rask.
- Er yveret blødt og lækkert?
- Rejser og lægger soen sig uden besvær?
- Har soen god og normal ædelyst?
- Har soen klar, lys gul urin?
- Soen skal være feberfri – temperatur over 39,5°C kræver behandling.
- Soen skal være fodret efter anbefalingerne – inklusive fri adgang til vand.
- Grisene skal til yveret, og have fri adgang – hvis grisene er afkølede eller svage, kan de med fordel varmes først, så de har mere energi til at die.
- Grisene skal have minimum 8-12 timer til at optage råmælk – dvs. ingen kuldudjævning før grisene er sikret tilstrækkeligt råmælk (10-20 ml).
- Splitmalkning er en effektiv metode til at sikre optimal råmælksforsyning til alle grise, hvis der ikke er mulighed for udjævning med det samme.
- En tør navlestreng er en god indikator for et tilstrækkeligt optag af råmælk.
- Mærk på grisen – tjek om maven er fyldt.
Kuldudjævning
Også ved avlskuldene skal kuldudjævning sættes i system og praktiseres efter behov. Det er dog vigtigt at understrege at avlskuldene ikke bør kuldudjævnes mere end højst nødvendigt, for at undgå unødig stress og smittespredning. Nyfødte avlskuld vil ofte være afkom af 1.lægs søer, med gode moderegenskaber og derfor vil behovet for kuldudjævning være mindre.
Det essentielle er at sikre overlevelsen hos grisene – og det kræver øget opsyn og rettidig omhu, sørg for at evt. problemer håndteres efter behov.
Hvornår skal der kuldudjævnes?
Kuldudjævningen kan bruges på flere forskellige måder, og er oftest besætningsafhængig. Kuldudjævning bør have fokus på overlevelsen blandt grisene og ikke blot udjævning til ensartede kuld med samme størrelse grise. Der skal dog være fokus på at so og grise passer sammen, så grisene har de bedste forhold under diegivningen. Men hvornår skal vi så kuldudjævne, og/eller bruge ammesøer?
- Ved store kuld – flyt de største grise, disse har som regel sikret sig råmælk før de mindste.
- Overskydende grise flyttes til en ammeso – store grise til alm. ammeso og små grise til en mindste-amme.
- Hvis so og grise ikke passer sammen? Ses oftest når der er ældre søer i besætningen, hvor størrelsen på patterne kan give udfordringer.
- Små grise = behov for små patter og let tilgængeligt yver.
- Store grise = ok med større patter, og de har bedre mulighed for at vende yveret.
- Sygdom hos soen (farefeber eller lignende).
- Søer med farefeber/let hårdt yver bør modtage store grise for at afhjælpe problemet.
Når beslutningen er taget, er der enkelte ting der er væsentlige at have med i betragtningerne, så vi altid sikrer kvaliteten af avlsdyrene, udover de generelle rutiner omkring kuldudjævning.
- Bevar det generelle overblik – faringslister, antal funktionelle patter, antal fødte grise kan være brugbare værktøjer i dagligdagen til at holde styr på avlskuldene især.
- Det kan være en fordel at samle grise fra avlskuld, så det er let at bevare overblikket i den daglige pasning.
- Avlskuld der kuldudjævnes skal være mærket forud for flytning (LG5 mærke, godkendt øremærke).
Husk at kuldudjævne ud fra besætningens sundhedsstatus – udgangspunktet er, at der kun kuldudjævnes de første 48 timer, med mindre andet aftales med rådgiver og/eller besætningsdyrlægen.
Navlesundhed og patter
Frasortering af avlsdyr er en naturlig del i produktionen, men der er simple tiltag der kan laves i besætningen for at mindske frasorteringen på f.eks. navlebrok/udposninger ved navlen.
- Navlestrengen bør kortes af til 3-4 cm så snart det er muligt – vent om muligt til navlestrengen er tør.
- Sørg for at brænde eller klippe navlestrengen, så der ikke trækkes i navlestrengen og forårsager blødning.
- Benyttes saks/tang skal denne desinficeres mellem hver gris.
- Navlen bør desinficeres efter navlestrengen er klippet – brug klorhexidin- eller jodsprit.
- Sørg for altid at løfte grisene korrekt – ingen klemning af bug/lyske og sørg for at støtte grisen under maven ved løft i bagbenene.
- Sørg for at farestierne altid er rene og tørre – våde stibunde øger risikoen for infektioner.
- Brug en moderat mængde strøelse i hulerne – gerne savsmuld blandet med kartoffelmel eller desinfektionsmiddel – vær obs. på at der ikke bruges strøelse, der kan sætte sig i navlen.
Et af de væsentligste kvalitetsparametre for avlsdyrene, er kvaliteten og antallet af patterne. Det er essentielt at sikre et maksimalt antal funktionsdygtige patter, og sikringen af dette starter allerede i farestalden på de nyfødte avlskuld.
- De forreste patter til og med navlen, kan med fordel beskyttes med plaster (Leukoplast), hvilket reducer slidskader på pattespidserne under diegivningen.
Tandslibning
Slibning af tænderne på pattegrisene kan udføres rutinemæssigt, såfremt der foreligger dokumentation for et behov i besætningen. Hvis der ses skader på søernes yver eller grisenes hoveder i farestalden kan det være gavnligt med tandslibning, for at reducere disse skader.
Halekupering
Halekupering, udføres kun såfremt besætningen har skriftlig dokumentation for problemer med halebid. Desuden skal besætningen være gennemgået for kendte risikofaktorer, med betydning for halebid.
- Udføres med halebrænder indenfor grisenes 2.- 4. levedøgn, med følgende forholdsregler:
- Kniven skal være varm nok – hvis såret bløder efter kupering, er den ikke varm nok.
- Brænd halerne i stedet for at skære – brug den tid der er behov for, så nedsættes risikoen for blodforgiftning.
- Halerne brændes lige over – et skråt snit øger overfladen, og heling tager længere tid.
- Rene knive – rens dem undervejs, så den brænder rigtigt.
- Fjern mindst muligt og maximalt 50 % af halen.
- Sørg for at alle haler har samme længde efter halekupering.
Mærkning og registrering af avlskuld
Faste rutiner er fordelagtigt, i forbindelse med håndtering af avlskuld i farestalden. Faste rutiner er med til at bibeholde overblikket, og øge antallet af avlsdyr der kommer frem til fravænning. Når søerne indsættes i farestalden markeres avlskuld tydeligt, og ved flere racer skelnes disse også fra hinanden for netop at bevare overblikket.
Umiddelbart efter faring, er det der adskiller sig mest i avlskuldene, behovet for yderligere registrering og hermed sporbarhed og kvalitetssikring hos avlskuldene i besætningen. Her er individuel identifikation afgørende, og dette opnås ved øremærkning af avlsdyrene.
Registreringer i farestalden
Sporbarhed og datakvalitet er blot to af de kvalitetsparametre der danner grobund for DanBreds avlssystem. Derfor er registreringer omkring faring og dermed første registrering af avlsdyr af højeste prioritet, da det er her grundlaget for avlsdyrets kommende kvalitet sikres.
Følgende informationer registreres i det valgte softwareprogram og eksporteres til DanBreds databank senest 14 dage efter faring:
- Soens navn og ID-nummer
- Faringsdato
- Antal fødte grise (fordelt på orne- og sogrise)
- ID-nummer på afkom
- DK – både orne- og sogrise
- UDL – sogrise
- Race og brugskode tildeles automatisk ud fra tidligere registreringer, besætningstype m.m.
- Herefter kan der på ugentlig basis downloades nye indeks for avlsdyrene.
Øremærkning
Alle DanBred avlsdyr registreres med et individuelt ID-nummer, som isættes det enkelte dyr med et DanBred øremærke. Alle registrerede DanBred ID-numre inklusive stamdata dyrets avlsindeks kan til enhver tid søges frem på DanBred Partner Hjemmesiden, hvor ID-nummeret fungerer som dyrets CPR-nummer.
Der skal isættes godkendte DanBred avlsmærker i avls- og opformeringsbesætninger, hvor øvrige besætningstyper frit kan vælge øremærkeproducent og øremærke. Godkendte DanBred øremærker kan ses i DanBreds øremærkekatalog.
DanBred øremærker
Alle DanBred øremærker skal indeholde dyrets fulde ID-nummer, logo, samt racebetegnelse.
DanBred ID-nummeret består af 11 cifre, i 3 dele:
- Besætningsnummer – de 4 første cifre.
- En tæller på 2 cifre, starter som udgangspunkt på 10 (aftales med DanBred).
- Et fortløbende løbenummer, bestående af 5 cifre som starter med 00000.
Med mindre andet er aftalt med DanBred, har hver besætning ét besætningsnummer, som går igen for alle avlsdyr født i besætningen.
Indenfor hver tæller, kan der oprettes 100.000 fortløbende løbenumre til avlsafkom i besætningen. Når alle løbenumre i én tæller er brugt, skiftes tælleren til 11, hvor der på ny kan oprettes 100.000 ID-numre osv.
Designet på øremærkerne kan med fordel afspejle alle disse informationer, både vha. tryk og farvekoder baseret på dyrets race.
Forkortelse – påtrykt øremærket | Race | Farvekode |
---|---|---|
L | Landrace | Blå |
Y | Yorkshire | Orange |
D | Duroc | Hvid |
X | Renracet krydsningsdyr (F1) | Gul |
Z | Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Landrace far | Blå |
Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Yorkshire far | Orange |
<!–
Forkortelse – påtrykt øremærket | Race | Farvekode |
---|---|---|
L | Landrace | Blå |
Y | Yorkshire | Orange |
D | Duroc | Hvid |
X | Renracet krydsningsdyr (F1) | Gul |
Z | Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Landrace far | Blå |
Zig-Zag krydsningsdyr (F2) – Yorkshire far | Orange |
–>
DanBreds ID-nummer er inde i en overgangsfase, hvor der skiftes fra et ældre begrænset ID-system (ID11) til et nyere ID-system (ID11K). I det ældre system vil opsætningen være: Et besætningsnummer (4 cifre), et stort løbenummer (5 cifre) samt årstallet dyret er født i (2 cifre).
Skulle der være spørgsmål omkring DanBreds ID-system, nyt som gammelt, eller øremærker generelt kan DanBred Technical Service Centre altid kontaktes.
Isætning og placering af øremærker
Der findes på nuværende tidspunkt flere producenter med godkendte DanBred øremærker, og dertil flere forskellige øremærketyper – Både producenter og DanBred Technical Service Centre står klar til at hjælpe med al support omkring øremærker.
Vær opmærksom på at valget af øremærker er besætningsafhængigt, og der er stor variation i holdbarheden på de forskellige mærker, afhængigt af besætningens staldindretning m.m.
DanBred øremærket skal senest isættes ved fravænning, om end flere og flere besætninger vælger at bruge dag-1 øremærker og kan derved spare en arbejdsgang med udskiftning af øremærker ved fravænning.
Øremærke typer – hvornår sættes de i:
- LG5 mærke/kaninøremærker isættes ved faring – erstattes af blivende DanBred øremærke, senest ved fravænning.
- Dag-1 DanBred øremærke isættes ved faring – suppleres evt. med et ekstra øremærke ved fravænning.
Øremærkning – placering og ensartethed:
Øremærker med DanBred avls-ID skal, som udgangspunkt, altid placeres i venstre øre. Øremærkerne skal altid placeres i samme øre i samme besætning, så der er ensartethed i avlsdyrenes udseende, og aldrig opstår tvivl om DanBred identifikationen internt.
Ved isætning af øremærker, skal der både være fokus på, at det er det rigtige mærke til den rigtige gris, men også placering af øremærket samt håndteringen af grisene undervejs. Det betyder også at der er enkelte forhold der skal tages hensyn til ved øremærkning.
- Undgå at holde og løfte grisene i ørerne ved isætning af øremærker.
- Placer øremærket midt i venstre øre, så tæt på bruskkanten som muligt – godkendt DanBred øremærke.
- Placeres mellem de to blodårer i øret.
- Evt. supplerende øremærke kan placeres i modsatte øre.
- Trykkes lige i – hvis det trykkes skævt i, øges risikoen for udrevne mærker.
Ved isætning af øremærker, hvad enten der bruges tænger eller maskiner/vogne skal der være fokus på rene, skarpe nåle og at nålen, der bruges passer til det øremærke, der sættes i.
Bestilling af øremærker
Øremærker bestilles nemt og hurtigt på DanBred Partner Hjemmesiden eller ved at kontakte DanBred Technical Service Centre
*Det er ikke påkrævet for besætninger med KerneStyring® at bestille øremærker via DanBred, men det anbefales på det kraftigste.
Ved bestilling skal følgende oplysning være tilgængelige:
- Besætningsnummer – 3-4 cifret DanBred b-nummer
- Øremærke producent og øremærketype
- Øremærke med eller uden elektronik
- Startnummer / nummerserie
- Antal mærker
- Farve
- Race
- Leveringsadresse
Det fortrykte øremærke bør følge anbefalingerne for racebetegnelser og farvekombinationer, med mindre der er specielle forhold. Besætningen har mulighed for selv at vælge øremærketype ud fra en variation af DanBred godkendte øremærker.