Selektion af polte igennem opvækstperioden, er en af de afgørende faktorer for kvaliteten og holdbarheden af de polte der tages i brug i besætningen. Om end det væsentligste selektionskriterie i KerneStyringsbesætninger er indekset, skal der dog fortsat også selekteres på poltenes eksteriør. Denne selektion starter allerede i farestalden, hvor polte med skavanker og mangler sorteres fra til videre avl.

Antallet af patter tælles første gang lige efter faring. Poltene til hjemmeavl bør have mindst 14 funktionsdygtige patter.

Polte med navlebuler udtages ikke til videre avl. Tjek eventuelt før fravænning når poltene får øremærke.

Fra 60 kg er bliver benstilling et vigtigt fokusområde. Et af de vigtigste elementer i eksteriørbedømmelsen er poltens linjer som dækker over vinklingen af for- og bagben samt ryglinjen.

Linjerne på dyret og benstilling generelt skal ses i sammenhæng med klovenes udformning og kvalitet, hvor det er vigtigt at fokusere på ensartede klove uden skader. Det letteste tidspunkt at foretage denne vurdering på, er når poltene ligger ned i stierne. Her er der mulighed for et grundigt eftersyn af både inder-og yderklove samt evt. revner og balleforandringer.

Selektionen af polte foregår helt frem til løbning hvor den endelige beslutning tages. Når polten når ca. 100 kg er det dog vigtigt også at tage forbehold for frasortering i forhold til optimal slagtevægt.

En anden faktor der er essentiel i poltenes opvækst, er vurderingen af poltenes ønskede vækst i forhold til alder. Her skal der hele tiden følges op på hvorvidt alder og vægt stemmer overens.

Tjek at dyrets alder og aktuel vægt stemmer med den ønskede vægtudvikling. Dette er er et essentielt styringsværktøj i stalden.
Poltene bør følge den optimale vægtkurve, og holde sig inden for det angivne vægtinterval.

Hvis alder og vægt ikke følges ad er der problemer med ensartethed i soholdet, og generelt søernes holdbarhed. Hvis der ses problemer skal der søges konsultation hos de relevante rådgivere for at finde løsninger på de udfordringer der måtte være.

Løbende arbejdsopgaver i opvækstperioden

Det er ikke kun staldindretning og foderet der skal være i fokus i poltenes opvækst, de daglige rutiner spiller også en afgørende rolle i poltenes opvækst og efterfølgende holdbarhed i besætningen.

De daglige rutiner skal tilrettelægges efter poltenes opvækst, og tilgodese bedst mulig kvalitet, både fysisk og adfærdsmæssigt.

  • Alle dyr tilses minimum én gang dagligt, gerne flere – vær opmærksom på evt. sygdomstegn og generel adfærd.
Tilsyn af poltene består ikke kun i sygdomstjek. Ophold i stierne og positiv kontakt med dyrene er også en vigtig del.
  • Rengøring af stier, fast gulv øger risikoen for fedtede gulve og udskridninger.
Nedskrabning og rengøring af stierne nemmest under fodringen, her er det samtidig let at danne sig et hurtigt overblik over alle polte i stien.
  • Ugentlig opfølgning på tilvæksten hos de enkelte aldersgrupper.
Opslag af dyrets alder og sammenhold af aktuel vægt med ønsket vægt er et essentielt styringsværktøj i stalden

Alle rutiner og arbejdsopgaver skal udføres med fokus på forudsigelighed og ensartethed. Poltenes opvækst, og de oplevelser de har i perioden former deres fremtidige adfærd og dermed effektivitet i soholdet.

Socialisering af polte

Den daglige omgang med poltene skal foregå så roligt som muligt, og så vidt muligt tilgodese positive interaktioner mellem medarbejdere og polte. Der skal være fokus på adfærd i alle rutiner, igennem hele opvækstperioden. Her handler det både om implementering ag gode rutiner, og at undgå dårlige rutiner.

  • Minimér frygt hos poltene
  • Undgå hård og uhensigtsmæssig håndtering af poltene
  • Skab positiv kontakt, også ved ubehagelige rutiner, som f.eks. vaccination

Dette vil sikre en forbedret adfærd hos poltene og dermed sikre en positiv effekt på den fremtidig produktivitet.

Kontakt med poltene kan også være en hurtig forbifart på vej til en anden arbejdsopgave

Tilsyn af poltene består ikke kun i sygdomstjek, men ophold i stierne og positiv kontakt med dyrene

Sundhed og immunisering

De daglige rutiner skal gøre poltene klar til et produktivt soliv, det betyder at der også skal tages højde for poltenes immunitet og hvordan vi bedst muligt tilpasser poltenes immunitet til sundhedsniveauet i besætningen.

Der bør i samarbejde med besætningsdyrlægen udarbejdes en plan for vaccination og immunisering i opvækstperioden og for soholdet generelt. Planen udarbejdes under hensyntagen til alder og sundhedsstatus i besætningen.

VEJLEDENDE VACCINATIONSPROGRAM TIL POLTE I OPVÆKSTPERIODEN

Besætningens vaccinationsprogram skal udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Vaccine 1. vaccination 2. vaccination Revaccination Kommentar
 

Glässer

12 uger

15 uger

 

18 uger

 

2-3 uger før hver faring

 

Porcine Parvo Virus – PPV

 

26 uger

3 uger efter

1. vaccination

 

3 uger efter hver faring

PCV2 4 uger 3 uger før løbning 2-3 uger før hver løbning
 

Clostridium (og coli)

6 uger før første

faring

2 uger før

første faring

2-3 uger før

hver faring

 

Influenza

 

26 uger

3 uger efter

1.   vaccination

2-3 uger før

hver faring

Kan gives som blitz vaccine 2-3 gange i året

Foruden et nøje tilrettelagt vaccinationsprogram, er der behov for at tage stilling til naturlig immunitet. I fuldt sektionerede stalde er det svært at sikre poltenes immunitet gennem de naturlige smitstoffer i besætningen. Der kan dog med fordel flyttes gødning fra drægtighedsstalden til polteafdelingen, for at tilgodese immunisering.

Sporbarhed: Sikring af individuel identifikation

En af de mest afgørende effekter i polte produktionen er at der skal fokuseres på den individuelle identifikation på avlsdyrene. Når det er muligt at skelne mellem de enkelte polte, er det nemt at lave en korrekt selektion.

Øremærket viser det fulde DanBred ID-nummer, for sikker identifikation af det enkelte dyr.

Individuel identifikation forbedres yderligere ved brug af elektroniske øremærker der kan aflæses med scanner og dermed minimere antallet af fejl

De nyfødte poltene bør mærkes med randklip, tatovering eller kaninøremærke. Senest ved fravænning mærkes alle poltene med et individuelt ID-nummer som følger dyret gennem hele produktionen frem til de afgår fra besætningen.

Her er der brugt LG5 mærker (kaninmærker) ved faring. Senere isættes et større blivende øremærke.

Individuel identifikation forbedres yderligere ved brug af elektroniske øremærker der kan aflæses med scanner og dermed minimere antallet af fejl.

Stitavler

På trods af at alle dyr er mærket med et individuelt nummer, kan det ske at et øremærke forsvinder. I dette tilfælde er det vigtigt altid at kunne spore tilbage til det korrekte ID-nummer for den pågældende polt. En måde at sikre denne fejlfinding er ved brug af opdaterede stitavler ved alle poltestier. Stitavlerne skal naturligvis opdateres, hver gang der flyttes dyr til og fra stierne, dette er godt givet ud, hvis uheldet skulle være ude være ude og et øremærke forsvinder.

Skulle et øremærke gå tabt kan der isættes et erstatningsøremærke. Erstatningsmærker kan enten være håndskrevet eller fortrykt – Det anbefales dog, som minimum at notere løbenummeret med mærkespray på poltens ryg, indtil øremærket isættes så sporbarheden bevares.

Mine noter for Selektion og eksteriør

Næste