GenePro strategi
GenePro hjemmeavl fra DanBred er for besætninger, som laver egne polte eller for besætninger der ønsker at skifte fra indkøb af polte til egenproduktion.
GenePro er den optimale løsning i et lukket driftssystem, hvor sundhed og kvalitet vægter højt, fordi GenePro giver mulighed for, at producere egne DanBred polte af høj genetisk kvalitet til intern brug, uden at gå på kompromis med besætningens sundhedsniveau.
GenePro giver adgang til DanBreds vedvarende genetiske fremskridt, det giver et løft til produktionen og øger dermed værdien af egenproducerede polte, hvilket kan ses på bundlinjen.
DanBreds avl er internationalt anerkendt for at producere topresultater, helt fra besætning til slagtegang og disse resultater kan besætninger med lukket drift få del i gennem GenePro. Adgangen til avlsfremgangen fra DanBred fås enten i form af besætningsorner eller via sæd fra KS.
Ved at tilmelde sig GenePro, er det muligt at følge avlsværdien af orner eller den indkøbte sæd via DanBreds databank. Det er muligt at få beregnet indeks for dine egne polte, ved at bruge KerneStyring®, som er et online avlsstyringsredskab udviklet af DanBred.
GenePro vil efter kort tid give resultater i besætningen og gennemslagskraften øges over tid, hvilket vil vise sig som en positiv forandring på både staldgang og bundlinje.
Produktionsstrategi
Når indkøb af krydsningpolte sammenlignes med egenproducerede polte i hjemmeavl, findes en række produktionsmæssige forskelle, som har indflydelse på produktionsøkonomien. Afhængigt af avlsstrategi, er der flere styrker og få svagheder.
Styrker:
- Leveringsikkerhed uafhængigt af eksterne leverandører.
- Lukket produktion i egen besætning eller koncern.
- Optimering af intern sundhed og immunitet.
- Kontrol over poltenes opvækst fra fødsel til løbning.
- Konkurrencedygtig avlsmæssig kvalitet af polte.
Svagheder:
- Flere galtgrise (renracede eller LY/YL).
- Krav til plads og management af polte i opdræt.
- Behov for overblik og styring af polte behov.
Avlsstrategi
Den rigtige strategi er individuel fra besætning til besætning. Med Zig-Zag strategien er hele besætningen til rådighed når mødre til næste generation skal udvælges, det koster dog lidt på den genetiske krydsningsfrodighed. I kernebesætningen danner en renracet kerne basis for næste generation af avlsdyr, det giver fuld krydsningsfrodighed men kræver lidt avlsmanagement. Det er vigtigt at planlægge besætningens strategi ud fra faktorer som staldfaciliteter, tilgængelighed af dyr og management niveau.
KRYDSNINGSFRODIGHED
Krydsningsfrodighed er en genetisk term som betyder at et krydsningsdyr genetisk set bliver bedre end forældrenes gennemsnit. Krydsningsfrodighed giver dermed en ekstra gevinst, som tillægges den avlsfremgang, der er skabt hos de rene racer.
I en kernebesætning udnyttes krydsningsfrodigheden fuldt ud for krydsningspoltene mens der i Zig-Zag ikke opnås fuld krydsningsfrodighed. Efter 7. generation stabiliseres krydsningsfrodigheden på 67 % sammenlignet med de 100 % i kernebesætningen, hvor krydsningssoen er præcis 50 % DanBred Yorkshire og 50 % DanBred Landrace. Krydsningsfrodigheden har positiv effekt på flere forskellige produktionsparametre som for eksempel antal levendefødte, daglig tilvækst og holdbarhed.
ZIG-ZAG
I en Zig-Zag besætning laves krydsningskuld på basis af krydsningspolte ved at løbe med skiftevis med DanBred Landrace og DanBred Yorkshire sæd. Det betyder at hele besætningen er til rådighed når næste generation planlægges. De 8-10 % bedste søer vælges til produktion af erstatningspolte, disse løbes med renracet sæd af modsatte race end egen far – altså løbes LYL og LLY med DanBred Yorkshire og YLY og YYL løbes med DanBred Landrace. Alle øvrige søer bruges til slagtesvineproduktion.
RENRACET KERNEBESÆTNING
Kernen i kernebesætningen består af en mindre andel renracede DanBred Landrace eller DanBred Yorkshire søer. De bedste af de renracede søer løbes ren-racet, for at lave renracede polte til vedligehold af kernen. De øvrige renracede søer producerer krydsningpolte til vedligehold af den øvrige besætning.
Strategi | ZigZag | Indkøb kerne | Lukket kerne |
---|---|---|---|
Fremgangsmåde | Baseret på krydsningspolte som skiftevis løbes med Landrace eller Yorkshire. | Baseret på indkøbt kerne af Landrace eller Yorkshire. | Baseret på egenproduktion af både Landrace og Yorkshire. |
Sammensætning |
|
|
|
Målgruppe |
|
|
|
Styrke |
|
|
|
Svaghed |
|
|
|
Opstart |
|
|
|
Grundlaget for avlsfremgang
DanBred har gennem årtier dokumenteret avlsfremgang, som giver positiv gevinst i svinebesætningerne. Overordnet bliver hele DanBred avlspopulationen ugentligt standardiseret til et gennemsnitsindeks på 100, det betyder at den aktive avlspopulation altid har samme gennemsnit og spredning.
Når DanBred hver uge genberegner indeks sikres det, at den avlsfremgang, som er genereret bliver tilgængelig for alle DanBreds kunder. Ved indeksberegningen implementeres den genetiske værdi af de nyeste generationer, som genetisk set er bedre end forældrene. Det betyder samtidig at en polt med indeks 100 i dag, ikke kan sammenlignes med en polt der har indeks 100 om tre måneder, fordi avlen har udviklet populationen, men standardiseringen gør at gennemsnittet fortsat er 100.
For at videreføre det bedst muligt produktionspotentiale, kan indekset bruges som rettesnor til at finde de søer og polte, der har det højeste potentiale på løbetidspunkt. Polte vil som ofte have et højere indeks end søer, hvorfor polte som udgangspunkt kan være med til at sikre maksimal fremgang, når mødrene til næste generation selekteres. Ved altid at vælge polte med det højeste indeks, implementeres den opdaterede genetisk værdi automatisk i besætningen. Vælges polte, som ligger over populationens gennemsnit (100), sikres genetisk udvikling for besætningen og derigennem en højere produktionsøkonomisk værdi.
DANBRED INDEKS
Alle DanBred avlsdyr har et avlsindeks. Indekset danner grundlag for selektion af dyr til den videre avl, da avlsfremgang skabes når avlsdyr med det højeste indeks bruges til næste generation.
Overordnet er DanBred indekset et udtryk for det forventede økonomiske produktionspotentiale. Det vil sige, at jo højere indeks des større produktionsøkonomisk potentiale har besætningen.
Indekset beregnes på basis af data fra:
- individafprøvninger
- slægtskab
- genomisk information.
Hver uge genberegnes indekset for alle avlsdyr og den nyeste information for alle dyr medtages.
KerneStyring®
For at få fuldt udbytte af DanBreds dokumenterede avlsfremgang, og altid få udvalgt de bedste avlsdyr, som forældre til næste generation og hermed sikre at det fulde økonomiske potentiale udnyttes, har DanBred udviklet værktøjet KerneStyring®.
KerneStyring® er en digital tilføjelse til GenePro, som gør det muligt at følge det genetiske niveau af alle besætningens avlsdyr og dermed producere polte, med et genetisk niveau tæt på indkøbte polte. KerneStyring® kan anvendes både i besætninger med zigzag-krydsning og med renracet kerne.
I KerneStyring® oprettes alle søer og polte i DanBreds databank, hvilket betyder at avlsdyrene indgår i den ugentlig indeks beregning således det er muligt altid at udvælge de genetisk bedste polte og søer til næste generation.
Med en ganske lille ugentlig indsats kan data holdes opdateret, hvorved det til en hver tid er muligt at holde overblik over antallet af avlsdyr som er til rådighed.
Udover et detaljeret indblik i egne avlsnøgletal, giver KerneStyring® også mulighed for at sammenligne besætningens fremgang med andre besætninger med KerneStyring® – helt anonymt naturligvis.
Hvad kræver det at komme i gang?
Det er nemt at komme i gang med KerneStyring® og det kræver få registreringer i besætningen:
- Registrering af orne ved løbning.
- Registrering af polte ved faring.
- Tildeling af DanBred ID-numre til alle avlsdyr.
- Send elektroniske data til DanBreds databank.
- Download nye indeks én gang pr. uge.
DanBred anbefaler KerneStyring® fordi det giver større sikkerhed for at GenePro besætninger får fuldt udbytte af den avlsfremgang der genereres.
KerneStyring® sikrer at det genetiske potentiale udnyttes, fordi index niveauet for besætningen altid kan følges, hvorved de bedste avlsdyr til næste generation nemt kan identificeres.