Håndtering

Hvor planlægning af hjemmeavl i stor stil hænger sammen med løbestalden sker meget af den praktiske håndtering omkring hjemmeavl i farestalden. Det er her besætningens fremtidige polte første gang håndteres. En lille ekstra indsats omkring avlskuldene og de nyfødte polte er givet godt ud, når disse med tiden indsættes i løbestalden.

Ekstra opmærksomhed på avlskuldene i farestalden er godt givet ud, for at sikrer kvalitetspolte til den videre avl.

Det er en god ide at sparre medarbejderne imellem, for at sikre optimal pasning af grisene i farestalden, ikke mindst omkring avlskuldene.

 

Management af nyfødte avlskuld

Avlskuldene er besætningens fremtid og bør få lidt ekstra opmærksomhed, hvilket med fordel kan indarbejdes i de daglige rutiner omkring faring.

Der er flere rutiner, der med fordel kan udføres indenfor det første levedøgn og let implementeres i de daglige rutiner.

SIKRING AF RÅMÆLK

  • Råmælken sikrer, at de nyfødte grise får den første vigtige energi samt antistoffer til at opbygge immunforsvar.
  • Optimal råmælksforsyning til polte kræver at;
    • Poltene kommer til patten
    • Poltene får mindst 12 timer til at optage råmælk
    • Soen er sund
    • Soen er godt immuniseret
  • Splitmalkning hvor kuldbrødre indespærres mens poltene dier er en effektiv måde at sikre optaget af råmælk.

Ved splitmalkning avlskuld skal det primære fokus være at sikre poltene tilstrækkelig råmælk hos egen so mens hangrisene holdes inde i hulen.

Når poltene har diet i en periode byttes rundt så hangrisene kan die. Poltene bliver varmet i hulen og kan samle energi til at die når splitmalkningen er afsluttet.

NAVLE OG PATTER

  • Navlestrengen kortes af til 3-4 cm. Brænd eller klip navlestrengen. Benyttes saks/tang skal den desinficeres mellem hver polt.

Navlestrengen klippes nemt til en længde på 3-4 cm. Hold grisen i et let greb, undgå at klemme lyske og mave

Bruges tang til afkortning af navlen er hygiejnen yderst vigtig. Tangen skal desinficeres mellem hver polt for at opretholde smittebeskytte.
  • De forreste patter til og med navlen, kan med fordel beskyttes med plaster, dette reducerer skader på pattespidserne.

Plaster over patterne beskytter mod slid de første døgn. Forbered passende stykker så de er klar til brug. Lav en slids i plasteret så det ikke dækker navlen

Sørg for at der er plads til navlen. Plasteret skal slutte tæt og skal sidde mindst det første døgn gerne så længe som muligt.

KULDUDJÆVNING

  • De nyfødte polte vil ofte være afkom af 1. lægs søer med gode moderegenskaber.
  • Lad så vidt muligt poltene blive hos egen so – undlad poltene i den normale kuldudjævning.
  • Flyttes poltene undtagelsesvist, er det vigtigt at mærke poltene med so-navn (randklip, tatovering eller kaninmærke) for at sikre kendt afstamning.

Hold styr på antallet af overskydende grise for at sikre poltene bedst mulige forhold hos egen so. Overblik under kuldudjævning er essentielt.

Hvis det er nødvendigt at kuldudjævne polte i avlskuld er det vigtigt at notere hvor poltene flyttes hen, så det fortsat sikres at poltene er i fokus.

TANDSLIBNING

  • Kan anvendes så frem besætningen har et dokumenteret behov for dette.

HALEKUPERING

Halekupering, udføres kun såfremt besætningen har skriftlig dokumentation for problemer med halebid. Desuden skal besætningen være gennemgået for kendte risikofaktorer, med betydning for halebid.

  • Udføres med halebrænder indenfor grisenes 2.- 4. levedøgn, med følgende forholdsregler:
    • Kniven skal være varm nok – hvis såret bløder efter kupering, er den ikke varm nok.
    • Brænd halerne i stedet for at skære – brug den tid der er behov for, så nedsættes risikoen for blodforgiftning.
    • Halerne brændes lige over – et skråt snit øger overfladen, og heling tager længere tid.
    • Rene knive – rens dem undervejs, så den brænder rigtigt.
  • Fjern mindst muligt og maximalt 50 % af halen.
  • Sørg for at alle haler har samme længde efter halekupering.

Registrering af avlskuld efter faring

Det er en stor fordel at have en fast plan for håndtering af avlskuld i farestalden, det optimerer antallet af avlspolte ved fravænning. Når søerne indsættes i farestalden markeres hun så det er tydeligt at hun farer med et avlskuld som er besætningsfremtidige polte.

Farvede so-kort er en nem måde at markere avlskuld. So-kortene hænges op ved indsættelse i farestalden, dette synliggør avlskuldene og sikrer overblik.

Ved flere forskellige racer bør so-kortene have forskellig farve afhængig af racen på soen. Vi anbefaler blå til LL-kuld og orange til YY-kuld. Placer kuld af samme race i nærheden af hinanden for let at overskue, hvor i stalden avlskuldene er.

Registrering af pattegrise efter faring: 

  • Efter faring bør antallet af polte født i kuldet noteres.

Registreringer i farestalden kan laves både på papir og håndterminal. Ved kerneStyring skal informationerne registreres i databanken.

Med en håndtermainal er det nemt og hurtigt at registrere data og synkronisere disse til besætningens softwaresystem.
  • De nyfødte poltene mærkes med randklip, tatovering, kaninøremærke eller blivende øremærke – brug so-nummeret for fuld sporbarhed.

Ved brug af kaninøremærker kan ID-nummer tildeles kort efter faring. Det giver overblik over antallet af polte, samt sikre registrering af ophav og race. Øremærket skal placeres midt i øret.

Randklip kan også bruges til registrering af poltens ophav. Hygiejnen er vigtig ved randklip, sørg for at desinficere tangen mellem hver polt.
  • Giv poltene det endelige DanBred øremærke med individuelt ID-nummer senest ved fravænning.

Senest ved fravænning isættes øremærke. Dette er samtidig en god lejlighed til at tjekke poltens kvalitet. Sørg for et godt arbejdsbord med god plads til udstyr og mulighed for at notere hvilke ID-numre der tildeles.

Øremærket placeres midt i øret, det minimerer risikoen for at øremærket tabes når polten vokser. Ved at placere øremærket mellem blodårerne, reduceres risikoen for blodøre.

Første polte selektion

  • Polte som er utrivelige bør ikke bruges som avlspolte i besætningen.
  • Polte med patteskader og brok bør sorteres fra.

Polte med navlebuler bør sorteres fra. Tjek poltene grundigt samtidig med at der isættes øremærker gerne lige inden fravænning.

Vurder løbende om poltene er egnede til videre avl. Sørg for at lave en note som følger poltene, således det er nemt at holde fokus også efter fravænning.
  • Polte med færre end 14 funktionsdygtige patter kan sorteres fra.

Tæl antallet af patter ved isætning af øremærker. Når polten holdes udstrakt er alle patter synlige, men det kan være svært at se de bagerste patter.

Holdes polten let bøjet, bliver de bagerste patter mere synlige og er dermed nemmere at tælle.

Registreringer til KerneStyring®

  • Senest ved fravænning tildeles poltene individuelle ID-numre.
  • Følgende informationer registreres i det valgte softwareprogram og eksporteres til DanBred databanken:
    • Fødselsdato
    • Race (bestemmes ud fra forældres stamdata)
    • ID-nummer
    • Forældres navn samt ID-nummer
  • Herefter kan der på ugentlig basis downloades nye indeks for avlspoltene

Nye indeks kan downloades hver torsdag morgen. Hold altid indeks opdateres i besætningens software, det gør det nemt at følge udviklingen.

Det er essentielt at følge både udvikling i indeks og besætningens effektivitet. Det gøres nemt ved at synkronisere besætningens software med DanBreds databank.

Mine noter for Håndtering

Næste

Kunder får mest ud af DanBred